Carolina Hurricanes - Montreal Canadiens: 2

Carolina:
Selvom stabiliteten til tider har været lidt af en mangelvare, har Canes nu alligevel haft en ok sæson indtil nu. Status siger 29 point for 26 kampe, hvilket p.t. placerer dem på en 6. plads i Eastern Conference. Måske ikke specielt prangende for en Stanley Cup mester, men man holder sig trods alt i den bedre halvdel – dog 11 point efter Buffalo på 1. pladsen. Man kan dog ikke løbe fra det faktum, at man har været langt fra så dominerende, som tilfældet var i sidste sæsons grundspil. Skader har været den hyppigste undskyldning for de svingende resultater, og rutinerede og indflydelsesrige spillere som wingen Cory Stillman og backen T. Kaberle, er da bestemt heller ikke uvæsentlige folk at måtte undvære.

Desuden mistede man flere rutinerede folk i sommerpausen som f.eks. D. Weight, A. Ward, M. Recchi og M. Gerber, hvilket har bevirket at flere af de yngre kræfter har måttet tage større ansvar. Holdets offensive 1. og 2. kæde med navne som E. Cole, Rod Brind’Amour, E. Staal, R. Whitney, J. Williams og S. Walker har da også allerede vist deres giftighed med adskillige mål og assists til følge. Problemet synes derimod at være i den anden ende, hvor defensiven og de to goalies er af meget svingende kvalitet. Målscoren 84-84 giver et meget godt billede af dette.

Canes coach Peter Laviolette har reageret resolut ved at bænke 1. goalie, og sidste sæsons vinder af Con Smythe trofæet, Cam Ward i de seneste 3 kampe. I stedet er det den fra Tampa indkomne John Grahame, som har overtaget tjansen mellem stængerne, men selvom han for så vidt har gjort det pænt i de 3 kampe, så er det blot blevet til én sejr. Generelt må man også stille spørgsmålstegn ved Grahames niveau som fast goalie flere kampe i træk, eftersom han havde nogle alvorlige udsving i præstationerne for Tampa i forrige sæson.

Skader/karantæner:
Cory Stillman og T. Kaberle er stadig ude med langtidsskader. De har dog været ude hele sæsonen, så selvom deres tilstedeværelse ville forstærke holdet, får det nok ikke afgørende betydning for kampens udfald.

Montreal:
Canadiens har fået en fantastisk start på sæsonen, og man ligger således på 4. pladsen i Eastern Conference med 31 point for 23 kampe. Ganske imponerende for et hold, som normalt ikke regnes for værende blandt de absolutte tophold i ligaen. Team spirit er kodeordet, og så har man, modsat nattens modstander, undgået alt for mange skader i den på papiret ikke så brede offensive del af truppen. Om man har spillet ude eller hjemme har sådan set været et fedt for Habs (Montreals øgenavn) og udestatistikken lyder således på 7-3-1.

Hemmeligheden bag holdets succes skal især findes i de to uhyre solide goalies C. Huet og D. Aebischer, hvor især Huet har stået helt fantastisk på det seneste. Hans GAA siger således 1.39 for de sidste 6 kampe han har spillet. Herudover har Habs en uhyggelig defensiv, der ofte presser modstanderne til en fejlaflevering, som holdets hurtige forwards kan lukrere på til at smutte op i den anden ende og score. Derfor er Habs heller ikke et hold, som synderligt frygter det med at komme i undertal. Især ikke mod Hurricanes, hvilket det seneste opgør mellem de to klubber da også viste. Det er således blot 28 dage siden sidste møde, hvor det blev til en 4-0 sejr til Habs på udebane – 2 af målene blev scoret i undertal. Det er med andre ord ikke helt tilfældigt, at man er indehaver af ligaens 3. bedste PK-enhed.

Modstanderen kan dog heller ikke vide sig sikker, når det er Habs der er i overtal. Folk som Samsonov og Koivu er to meget giftige ”playmakers” at have rendende rundt til at styre powerplayet, men det er nu langt fra blot holdets ”spydspidser”, som nyder godt af det. Backen S. Souray er således p.t. holdets topcorer med 9 mål og er sammen med makkeren A. Markov (15 assists) således en stor trussel fra blue line. Tilsammen udgør disse våben således også ligaens 5. bedste PP-enhed.

I sidste sæsons slutspil så jeg selv med egne øjne, hvor svært Canes havde ved at bryde igennem Habs kompakte defensiv. Når det endelig lykkedes for dem, var C. Huet hvor han skulle være og pillede pynten af Canes skytter. Habs var således også foran 2-0 i serien mod Canes, før end det gik galt og man tabte de resterende kampe. Vendepunktet for Canes dengang var uden tvivl skaden til S. Koivu, som handikappede Habs offensiven markant. Han er med igen i dag, og jeg tror ikke der er noget han og holdet hellere ville, end at få dobbelt revanche for sidste sæsons bét.

Skader/karantæner:
C. Higgins fravær pga. skade svækker fortsat offensiven en smule, men afløserne har trods alt gjort det fornuftigt i hans sted.