18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Cameroun - Danmark: (AH: 0,0) 2

1,81Pinnacle
Loftus Versfeld Stadium, Tshwane/Pretoria

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Danmark tabte, delvist fortjent måske, 0-2 til Holland, mens Cameroun lettere ufortjent måtte ned 0-1 til Japan. Men er dét seriøse pejlemærker? – næppe. Holland-Danmark foregik på alle måder på et langt højere niveau end Japan-Cameroun (der sammen med Slovenien-Algeriet og Grækenland-Nigeria vel har været sutrundens kvalitativt ringeste kamp indtil nu), og det vækker forhåbninger på Danmarks vegne. Cameroun virker ikke VM-klar, der er interne stridigheder i truppen, og taktisk virker det afrikanske mandskab langtfra det niveau, Danmark er i stand til at præstere.
Chance (1-X-2) inklusiv handicap
30-31-39%
Betvalue
1101,6%
Spilbar ned til odds
1,77
Rigtig/forkert
Læs Pinnacle-anmeldelse
Betting tip

Spil-form: Det er med velberådet hus, at jeg ikke punter blindt på dansk sejr, men nøjes med en draw-no-bet-variant (Danmark på Asian Handicap 0). Forklaringen er, at uafgjort næppe er så forfærdeligt langt væk. Skulle Japan i timerne op til denne kamp have tabt til Holland, så kan Danmark måske med fordel spekulere i en point-deling. Det vil næppe ske som udgangspunkt, men resterer der 15-20 minutter med uafgjort stående på måltavlen, så vil der næppe heller blive satset for fuldt. Både Pinnacle, 188bet og Canbet er ude med odds 1,81 på Danmark på Asian Handicap 0 (altså indskuddet tilbage i tilfælde af uafgjort).

 

 

Er jeg båløjet klaphat-optimist? Måske, men det er nu ikke fordi, min personlige betting-rekord viser særlig affiditet for bets på de rød/hvide (snare marginalt det modsatte), men denne gang tror jeg, at ”Olsen-banden”s chancer er pænt gode. Så gode i hvert fald, at jeg gerne vil placere et mindre draw-no-bet-væddemål på dansk sejr over Camerouns ”utæmmelige løver”.

Cameroun = skuffet / Danmark = forventet: Lad mig starte med Cameroun og deres situation først. Både Danmark og Cameroun tabte som bekendt sin første kamp ved slutrunden, men mens Danmarks 0-2-nederlag til Holland var ovre i den forventelige kategori, så var Camerouns 0-1-kiks mod Japan en stor skuffelse.

Japanerne var af de fleste udset til at spille rollen som det ringeste hold i gruppe E, men med 1-0-sejren til solens sønner over Cameroun er det ikke længere så klart. Objektivt set var der tale om en kamp på et uhyggelig lavt niveau. Det mindst ringe hold vel var Cameroun, men Japan havde heldet. Meget skulle der dog heller ikke til, for Cameroun virkede usammenhængende og tandløse og meget langt fra at være i noget, der ligner VM-form.

Indre uoverensstemmelser hos Cameroun: Allerede inden nederlaget til Japan var der store uoverensstemmelser i den camerounske lejr. Klikke-dannelser, intern uenighed og hos visse spillere stor utilfredshed med træner Paul le Guen.

Der lader på Camerouns hold til at være en klar skille-linie mellem ”de rutinerede” og ”de unge”, hvor flere af de rutinerede i pressen har ytret, at de unge slet ikke er klar til at varetage det store ansvar, en VM-slutrunde indebærer. Der er tydeligvis bitterhed hos flere af Camerouns ældre spillere, at le Guen på det seneste har foretrukket ungdommen.

Det synes heller ikke at hjælpe, at mega-stjernen Samuel Eto’o er blevt gjort til anfører (hvad er det for øvrigt en vanvittig tendens rundt omkring, hvor man lader holdets største stjerne automatisk få anfører-bindet? ... Samuel Eto’o hos Cameroun... Cristiano Ronaldo hos Portugal... i stedet for at vælge én spiller, som kan holde hovedet koldt, tænke sig om, og samle holdet). Hvad angår Eto’o, synes det som om, han har mest travlt med at mele egen kage og halvbrokke sig over, at han ikke kan få plads på sin foretrukne centerforward-position i stedet for at spille på angrebets højrekant som mod Japan.

Taktisk guf for Danmark...?: Camerouns hold er meget fysisk præget, og enkelte spillere virker som om, de har brugt tiden mere i vægtløfnings-lokalet end på cinders-banen. Det sagt er visse af Camerouns spillere vitterligt meget hurtige – Eto’o og Pierre Webo for nu at nævne to – men andre virker langsomme i både tanke og handling.

Det lader for mig at se til at være taktisk guf for Danmark.

Et anderledes helhedsbillede af Danmark: På DK-siden kan man naturligvis ikke være tilfreds med 0-2-nederlaget mod Holland, men dels hersker der næppe megen tvivl om, at Holland er gruppens klart stærkeste hold, og dels så havde Danmark faktisk godt taktisk fat i hollænderne, indtil Simon Poulsen kom uheldigt afsted i starten af anden halvleg.

Den slags uheld sker (og i øvrigt spillede Simon Poulsen ellers en udmærket kamp), men mit helhedsbillede af opgøret mod Holland er, at det danske hold forekommer temmeligt solidt. Selvom Oranje-kampen måske var en halvkedelig forestilling rent underholdnings-mæssigt, så foregik den på et langt højere organisatorisk og taktisk niveau end Camerouns mod Japan, og det giver forhåbninger.

De to startopstillinger?: Jeg vil ikke prøve at sætte mig ind i d’herrer landstrænere Paul le Guen og Morten Olsens hoveder og prøve at foruddiskontere startopstillingerne, men lad os kigge på, hvad Cameroun stillede op med i første kamp mod Japan, og hvad Danmark mønstrede i mødet med Holland:

Cameroun: Hamidou Souleymanu; Stephane Mbia, Nicolas Nkoulou, Sebastien Bassong, Benoit Assou-Ekotto, Joel Matip, Jean Makoun, Eyong Enoh, Samuel Eto’o, Eric Choupo Moting og Pierre Webo.

Danmark: Thomas Sørensen; Lars Jacobsen, Daniel Agger, Simon Kjær, Simon Poulsen, Christian Poulsen, Thomas Kahlenberg, Thomas Enevoldsen, Martin Jørgensen, Dennis Rommedahl og Nicklas Bendtner.

Masser af uklarheder: Hvad Paul le Guen vælger at gøre med de interne stridigheder på Camerouns hold og de ældre spillere som Rigobert og Alexandre Song, Geremi og Achille Emanas krav om plads i startopstillingen, er et godt spørgsmål, og jeg vil ikke vove mig ud i gætterier.

Ligeledes virker det halsløs gerning at forsøge at spå, om Nicklas Bendtner og Jon Dahl Tomasson bliver klar for Danmark. Hvad de to angår, vil det være et klart plus, hvis de bliver spilleklar, ingen tvivl om det. Erfaringsmæssigt bør man ikke fæste den store lid til forudgående meldinger fra landsholds-lejren om dette eller hint, f.eks. var det klart udmeldt, at Nicklas Bendtner ikke kunne spille mod Holland, og så fik han som bekendt plads i startopstillingen alligevel...

Taktiske overvejser i gruppen: Før man placerer sine væddemål på kampen, bør man gøre sig overvejelser om, hvad et eventuelt resultat vil betyde for de to hold. Oplagt er det, at sejr vil være optimalt for begge (Doh!), men for Danmark vil uafgjort, afhængig af resultatet mellem Holland og Japan, som spilles tidligere på lørdagen, muligvis slet ikke være så tosset.

Forestiller vi os, at Holland slår Japan, hvilket er sandsynligt, så kan Danmark med uafgjort mod Cameroun stadig selv afgøre tingene med sejr i sidste spillerunde over japanerne (idet man dog skal holde øje med målscoren, hvis Cameroun mod forventning basker Holland). Den strategi vil også holde, selvom Japan skulle få uafgjort mod Holland, her vil det dog være nødvendigt for Danmark at vinde med to mål over japanerne, hvilket muligvis ikke bliver så nemt.

Som sagt ligner det hollandsk sejr mod Japan, og går vi ud fra det, så vil uafgjort mod Cameroun altså ikke være ødelæggende for de danske chancer. Derfor (og også fordi jeg ikke tror på mange mål i kampen) har jeg valgt at gå på et draw-no-bet-væddemål. Med det sagt er jeg dog sikker på, at Morten Olsen og hans mænd som udgangspunkt satser på sejr. Og skulle dén komme i hus, så kan uafgjort i sidste kamp mod Japan vise sig at være nok (afhængig af målscoren, men det er ikke helt ude i hampen, at japanerne kan tabe større til Holland, end DK gjorde), og i så fald ser de danske VM-forhåbninger pludseligt rigtigt lyse ud.

Overdreven tiltro til de afrikanske hold?: Der synes ved dette VM at herske en overdreven tiltro til de afrikanske mandskaber (hvor kun Ghana indtil videre har præsteret). Erfaringsmæssigt kommer afrikanerne meget ofte til kort mod europæiske hold af Danmarks type. De gode gamle dyder med stram organisation, defensiv pålidelighed, og taktisk tålmodighed – og Cameroun er tvunget til at gå efter sejr, mere end Danmark er det – gør ofte udslaget. Jeg tror, der er gode chancer for, at det også vil ske denne gang.

Fremtidige tips

Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 6 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.