Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance
- 5%
- Betvalue
- 4125%
- Spilbar ned til odds
- 20,00
- Rigtig/forkert
Trofæet
Calder Memorial Trophy er blevet uddelt siden 1936/37-sæsonen og gives til ligaens bedste rookie, hvilket vil sige, at spillere som har gjort et markant indtryk i deres første sæson i ligaen er med i kampen. Trofæet er opkaldt efter den tidligere NHL-præsident Frank Calder, og vinderen findes i en afstemning blandt medlemmerne af den professionelle organisation af ishockeyjournalister, som består af ca. 180 personer.
Tidligere vindere er blandt andre store NHL-profiler som Terry Sawchuk, Bobby Orr, Mario Lemieux, Martin Brodeur, Peter Forsberg, Dany Heatley, Alexander Ovechkin og Evgeni Malkin.
I sidste sæson blev trofæet givet til den kun 18-årige Jeff Skinner.
17 ud af de 79 gange prisen er blevet uddelt, har vinderen af trofæet været under 20 år gammel.
Ældste vinder var 31-årige Sergei Makarov i 1989/90-sæsonen.
Calder Memorial Trophy uddeles efter den regulære sæson, dvs 7. april 2012.
Ryan Nugent-Hopkins og Edmonton Oilers
”RNH”, som han allerede kaldes i Edmonton, er det nyeste stjerneskud på den canadiske ishockeyhimmel. Centeren fra Burnaby har spillet 154 kampe i den stærke canadiske WHL-juniorliga med 190 points til følge og de fleste har endnu svært ved at se talentets begrænsninger. Nugent-Hopkins er en dygtig playmaker, en dygtig afslutter, en dygtig skøjteløber og besidder en høj hockey-IQ. For at blive blandt de bedste i NHL skal fysikken forbedres lidt, men dette er der tid til at arbejde på.
Tidligere er ”RNH” blevet kåret til årets rookie i WHL og i Canadian Hockey League, som er den overordnede organisation, der tæller juniorligaerne WHL, OHL og QMJHL.
Nugent-Hopkins er endnu ikke sikker på at være fast mand på Oilers-holdet i den kommende sæson og dette er selvfølgelig en hæmsko for spillet, men sandsynligheden for at han bliver det er høj. I de hidtidige træningskampe har han gjort det fint og Oilers-holdet er ikke ligefrem overbefolket af NHL-profiler, så de kan godt bruge en spiller som Nugent-Hopkins på holdet, hvor de mangler en decideret playmaker på centerpositionen. Denne spillertype får de i ”RNH” og spørgsmålet er så om han fysisk kan stå distancen, eller om Oilers vurderer, at de hellere vil give Nugent-Hopkins yderligere et år i WHL før han får sin ilddåb.
Uden ”RNH” ligner Oilers ikke umiddelbart et hold, som har hvad der skal til for at gå i slutspillet, men med canadieren på holdet kunne de godt overraske – i hvert fald hvis han spiller op til sit potentiale.
Man har en række stærke wings i truppen, men mangler manden i midten, som kan løfte dem til et højere niveau. Med en Nugent-Hopkins som holder det niveau han har vist hidtil, så har man pludselig en rigtig spændende offensiv, som måske endda er så stærk, at den kan bringe Oilers i slutspillet allerede i den kommende sæson. Derfor kunne Edmonton nok godt fristes til at tage en chance, med risiko for at Nugent-Hopkins i værste fald får en knap så imponerende entre i verdens bedste ishockeyliga.
Øvrige kandidater
Det er som nævnt svært at udpege nogle oplagte kandidater til trofæet i år, i forhold til tidligere hvor eksempelvis Ovechkin og Crosby var topkandidater i samme sæson. En del af de store profiler fra 2010-draften slog allerede igennem i NHL sidste år, og er således ikke med i kampen om trofæet i her. Dette gælder spillere som Jeff Skinner, Taylor Hall, Tyler Seguin og Cam Fowler.
Tilbage er navne som Erik Gudbranson, Ryan Johansen, Nino Niederreiter og Brett Connolly, hvor de tre førstnævnte træder ind på rimeligt svage hold og derfor forventes at få en del istid.
Johansens problem ser ud til at blive, at spillerne omkring ham er så ringe, at han selv kan få svært ved at vise sig frem, og ham tror jeg derfor ikke på, selvom han sådan set er en dygtig spiller.
Hvis Gudbranson skal vinde, så skal det formentlig ske på baggrund af en fremragende powerplay-præstation. I sidste sæson var Florida elendige i denne fase af spillet og med mindre Gudbranson løfter deres niveau markant, så har jeg svært ved at se ham udmærke sig nok til at blive årets rookie.
Niederreiter kommer til at spille på et Islanders-hold, som umiddelbart besidder masser af talent, men hvis ikke snart potentialet forløses og holdet igen kommer til at holde til i bunden, så bliver det lidt svært at argumentere for, at Niederreiter har gjort en afgørende forskel. Hans chance er, at han laver så mange points, at en nominering af ham er uundgåelig.
Brett Connolly får svært ved overhovedet at få noget der minder om en stamplads på Tampa Bays hold.
Det bringer os så frem til nogle af de interessante navne fra 2011-draften. Her kan nævnes Gabriel Landeskog og Adam Larsson.
Landeskog har gode muligheder for spilletid hos Colorado, især i starten af sæsonen hvor man er plaget af skader, men spørgsmålet er så igen, om der er talent nok omkring ham til at han kan gøre en forskel?
Landeskog kan med tiden bliver en pålidelig målscorer, men han har umiddelbart behov for at have stærke folk omkring sig for at gøre dette. Som spillertype er han meget fysisk og intet ondt sagt om det, men vinder af Calder Memorial-trofæet er oftest af mere ”pointsluger”-agtig karakter (Heatley, Ovechkin, Malkin, Kane, Skinner).
Adam Larsson er uden tvivl fremtidens back i New Jersey og har allerede vigtig Elitserie-erfaring. Larsson ser ud til at stå foran sit NHL-gennembrud, men hans defensive spil skal være i særklasse på et defensivt indstillet Devils-hold, ligesom han skal vise sig frem i powerplay, så han ikke undgår at gå juryens øjne forbi, når kandidaterne til årets rookie skal nomineres. I Larssons tilfælde kan +/- statistikken få afgørende betydning.
Nu er en række spillere nævnt ved navn, men årets rookie kan bestemt også være af lidt ældre årgang. En del spillere i start-tyverne står foran deres endelige gennembrud. Spillere som Jonathan Blum, Brayden Schenn og Cody Hodgson. Derudover kan man se nye spillere poppe op af ingenting, ligesom Michael Grabner eksempelvis gjorde det i fjor.
Chancevurdering
Alt i alt er det en anelse svært, at sætte en præcis chancevurdering på et spil som dette, men gav man rent hypotetisk Nugent-Hopkins 20 rookiesæsoner i NHL, så vil jeg vove den påstand, at han mindst én af gangene ville imponere tilstrækkeligt til at vinde Calder Memorial-trofæet.
Lad os så håbe, at han udnytter det ene forsøg han får.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar