Spiltip af Lars Hellegaard
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 35-30-35%
- Betvalue
- 2108,1%
- Spilbar ned til odds
- 2,00
- Rigtig/forkert
Betting tip
Hjemme: 4-1-3 (16-12)
Øboerne har gjort det over al forventning i denne sæson, og ambitionen om overlevelse ser ud til at blive opfyldt. De er stærke på hjemmebane, og selvom de har tabt tre hjemmekampe, ligger to af nederlagene tilbage iblandt de første fire runder. På det seneste har de vundet størstedelen af hjemmekampene, og kun Napoli har formået at hente noget med fra Sardinien, da de via et mål i overtiden fik 3-3 her.
Således har man besejret Juventus og Sampdoria med 2-0 hver, Atalanta med 3-0 og Genoa med 3-2. Skal romerne have noget med herfra, skal de altså være helt oppe på stikkerne, og med Mexes ude af centerforsvaret, kan gæsterne godt få det vanskeligt i denne kamp. Cagliari vil gerne spille kontrafodbold, og de er ret gode til det. Det kræver dog at modstanderne kommer frem af banen, og det forventer jeg bestemt at gæsterne gør i denne kamp.
Vinder Cagliari denne kamp og deres udsatte opgør mod Udinese, er de faktisk med i kampen om en CL plads. Det tror jeg nu ikke kommer til at ske, men EL deltagelse til efteråret er bestemt ikke urealistisk. Især ikke hvis angriberen Matri fortsætter sit gode spil, som har budt på syv mål i de seneste syv kampe.
Til denne kamp, mangler de forsvarsspillerne Lopez og Pisano, men begge har været ude i et stykke tid, og reserverne har gjort det godt. Specielt den unge Dessena har spillet rigtigt godt på højre back pladsen, og det på trods af at han er offensiv fløj. Det var den plads han blev hentet til at spille, og det var der han havde mest succes hos Parma og Sampdoria, men han dækker bredt og Pisano kan ikke være sikker på at få sin plads tilbage. Derudover er alle faste spillere klar, og Cagliari kan stille således op: Marchetti-Dessena, Canini, Astori, Agostini-Biondini, Conti, Lazzari-Cossu, Matri, Jeda
Roma
Ude: 2-4-3 (13-14)
Realistisk set er romerne ude af mesterskabskampen i denne sæson, men de er stadig med i EL hvor græske Panathinaikos venter til februar, og de sidder altså på den eftertragtede fjerdeplads, som kan give adgang til CL til efteråret. Den vil de naturligvis gerne holde fast i, og som nævnt er Luca Toni ankommet for at forstærke offensiven. Han har været uønsket i Bayern München igennem længere tid, og kan være lidt af en ballademager, hvis han eksempelvis ikke spiller i et par kampe i træk. Han har tidligere bombet mål ind på stribe for Palermo, Fiorentina og Bayern men er nok ikke i form til 90 minutter, eftersom han ikke har spillet en kamp i lang tid. Det er muligvis også gået ud over hans skarphed, og jeg tror at Cagliari kan være glade for at det er nu de skal møde Roma.
Roma er inde i en mindst lige så god stime som Cagliari, og har ikke tabt i de seneste syv kampe. De har været meget afhængige af Totti og hans mål, eftersom Vucinic ikke har scoret så mange mål som han plejer. I starten af sæsonen sejlede forsvaret også helt og aldeles, men i de seneste tre kampe har de hold buret rent. De har dog også haft marginalerne på deres side i nogle tilfælde, bl.a. ude mod Sampdoria hvor genoveserne ramte træværket to gange. De seneste tre udekampe har budt på 0-0 ude mod Sampdoria, 2-1 ude over Atalanta og 1-1 ude mod Inter. Seneste nederlag på udebane var i slutningen af oktober, hvor de tabte 1-2 ude mod Udinese.
Jeg forventer som nævnt ikke at Toni bliver en offensiv forstærkning fra dag 1, men man kan jo tage fejl. Umiddelbart tror jeg at han starter ude, for så at komme ind i 2. halvleg. Romernes forsvar er en smule amputeret, eftersom de centrale forsvarsspillere Mexes og Cicinho er ude med skader. De erstattes af Burdisso og Juan, men jeg mener at fraværet af især Mexes er en svækkelse. Især fordi Burdisso ikke er specielt hurtig, og de kommer altså op imod nogle meget kvikke angribere i denne kamp. Ranieri kan tænkes at stille således op: Sergio-Cassetti, Burdisso, Juan , Riise-De Rossi, Pizzaro, Taddei, Perrotta-Totti, Vucinic/Toni
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar