18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tabt
Tips & Spilforslag

Bulgarien - Irland: 1

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Dette væddemål bygger primært på en styrke-vurdering af de to hold. Bulgarien har været uheldig i VM-kvalifikationen hidtil, mens Irland har været heldig, men det bulgarske hold, som nu næsten er skadesfrit, råder over bedre fodboldspillere. Navne som Dimitar Berbatov og Martin Petrov finder man ikke hos Irland, der dog kan glæde sig over at have fået deres største stjerne, Robbie Keane, spilleklar. Hjemmebane-fordelen er betydelig, og man skal ikke glemme, at Bulgarien i det omvendte mødes 1-1’er i Dublin for tre måneder siden var bedste hold på banen. Da var Bulgarien uden sine tre største offensive navne, Berbatov, Bojinov og Petrov. Det er de ikke i aften.
Chance (1-X-2)
51-27-22%
Betvalue
2107,1%
Spilbar ned til odds
1,96
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip

Bulgariens forudsætninger klart forbedret: Som grundlag for min vurdering af denne kamp vil jeg gå tilbage til det første møde mellem de to nationer i marts i Dublin. Ved den lejlighed var Bulgarien uden fire nøglespillere, deres nok bedste forsvarer Aleksandar Tuntjev, samt offensiv-trekløveret Dimitar Berbatov, Valerij Bojinov og Martin Petrov. Resultatet dengang blev 1-1 med Bulgarien som bedste hold på banen.


Situationen nu er den, at Tuntjev stadig er ude, men både Berbatov, Bojinov og Petrov er tilbage. Og det er noget af en offensiv forstrærkning i forhold til mødet for tre måneder siden.


Heldige Eire:
Jeg skal straks bekendtgøre, at jeg er af den opfattelse, at Irland ikke er noget særligt i disse år. Om hvorvidt træner Giovanni Trapattoni gør mere skade end gavn, vil jeg ikke udtale mig om, men sandheden om Irlands kvalifikation indtil nu er, at holdet fra den grønne ø har været heldig med point-uddelingen.


Irland ligger godt til i gruppe-stillingen i Europas gruppe 8. Ikke mange tror på, at Italien kikser førstepladsen, men Irland har med tre sejre og tre uafgjorte af de seks første kampe lagt en tung billet ind på andenpladsen. 12 point for seks kampe er godt gået af irerne, men de har også i udstrakt grad været tilsmilet af heldet.


 ... i Mainz:
Det hele startede på udebane mod Georgien... i Mainz. Pga. den spændte situation dengang med Rusland kunne Georgien ikke spille på hjemmebane, og det profiterede Irland af med en 2-1-sejr i Tyskland i en kamp, hvor de var dårligste hold på banen. Derefter fulgte en ny kamp, hvor Irland igen var dårligste hold på banen, men alligevel lykkedes det dem at få point med hjem fra Montenegro, resultat 0-0. Derefter fulgte en mildest talt ikke særligt overbevisende 1-0-hjemmesejr over Cypern, inden irerne, igen heldigt, vandt 2-1 hjemme over Georgien. Facit efter fire kampe, hvor de var dårligste hold på banen i de tre af dem: 10 point. Så fulgte hjemmekampen mod Bulgarien, hvor irerne atter var ringeste mandskab, men fik 1-1, og senest den 1. april irernes eneste spillemæssigt godkendte præstation indtil nu i kvalifikationen, men det med et flot resultat til følge, 1-1 ude mod Italien.


Bag resultaterne gemmer der sig imidlertid en del mere held, end f.eks. det danske landshold, der i denne kvalifikation ellers heller ikke just kan kalde sig hårdt behandlet af fodbold-skæbnen, har haft.


Held og uheld har det imidlertid med at gå lige op på den lange bane.


Hårdt ramt af tre-point-for-sejr-systemet:
Vi skifter billedet over til Bulgarien, der modsat Irland kun har været heldig i én kamp og ellers har været på den forkerte side af fru Fortuna. 


Bulgarien er også ubesejret, men lider hårdt under, at det med tre-point-for-sejr-systemet ikke er nogen god idé at spille for mange uafgjorte. Bulgarien er 1-4-0 og har kun syv point for fem kampe. Bulgarien startede sin kvalifikation med en 2-2-kamp ude mod Montenegro, som de burde have vundet efter spil og chancer (altså helt modsat Irland). Derefter fulgte en helt igennem forudsigelig, kedelig og på alle måde retfærdig (nul målchancer i begge ender) 0-0'er hjemme mod Italien, inden Bulgarien for en gangs skyld ude mod Georgien - denne gang i Georgien - var heldig med at få uafgjort 0-0. Derefter er fulgt 1-1 ude mod Irland og så endelig første sejr, 2-0 hjemme over Cypern.


Større fodboldmæssigt kvaliteter:
Gennem det meste af kvalifkationen har Bulgarien måttet slås med tunge skadesfravær, men bortset fra Tuntjev i forsvaret er de nu en saga blot.


Bulgarien har altid været et stærkt hold hjemme i Sofia, og jeg ser dem lige nu som et stærkere mandskab med større fodboldmæssige kvaliteter end Irland.


Kigger vi på de seneste kvalifikationer til VM- og EM-slutrunder og tager resultaterne med Bulgarien på hjemmebane og Irland borte, viser der sig også en forskel.


Seneste kvalifikationer - Bulgarien:
I seneste kvalifikation til EM-2008 i Schweiz/Østrig sluttede Bulgarien som nummer tre i sin gruppe, fire point efter vinder Rumænien og ét efter Holland. Ved den lejlighed var Bulgariens resultater hjemme i Sofia som følger: 3-0 over Slovenien, 1-1 med Holland, 0-0 med Albanien (som alle synes at undervurdere), 2-1 over Hviderusland, 3-0 over Luxembourg, og 1-0 over Rumænien.


Kigger vi yderligere to år tilbage til kval.en til VM-2006 i Tyskland, finder vi følgende bulgarske hjemme-resultater: 4-1 over Malta, 0-3 mod Sverige, 1-3 mod Kroatien, 3-2 over Island, og 2-0 over Ungarn. Mens resultaterne i EM-kval'en for to år siden var gode, så lader disse en del tilbage at ønske, men det skal med, at Bulgarien for fire år siden befandt sig midt i et generationsskifte.


Seneste kvalifikationer - Irland:
Blikket over til Irland. For to år siden i kval'en til EM-2008 tabte Irland 0-1 ude til Tyskland, 2-5 ude til Cypern, vandt 2-1 over San Marino, spillede 2-2 med Slovakiet, tabte 0-1 til Tjekkiet, og spillede 2-2 med Wales. De resultater giver ikke mange plusser i min bog.


I VM-kval'en to år før spillede Irland 1-1 med Schweiz, 0-0 med Frankrig, 1-1 med Israel, vandt 2-0 over Færøerne, samt 1-0 over Cypern. Se, det var naturligvis bedre, men når man sammenligner "formkurven" for de seneste år, er der næppe tvivl om, at Bulgariens har pil opad, mens Irlands, hvis det ikke lige var for deres ustyrlige held i den igangværende kvalifikation, har pilen rettet den modsatte vej ned.


Trupnyt:
Mens jeg har været inde på teamnews for Bulgarien - eneste mand ude bortset fra Aleksandar Tuntjev er angriberen Dimitar Rangelov, men han ville med Berbatov, Bojinov og Petrov tilbage ikke have fået plads i startopstillingen alligevel - skal vi også have det på plads for Irland.


Godt nyt for irerne er det, at Tottenham-angriberen Robbie Keane er meldt klar igen efter en skade, og det er vigtigt for dem. I forsvaret har Manchester United-reserven Darron Gibson imidlertid måttet melde forfald, ligesom Reading-angriberen Kevin Doyle er ude skadet. Det forventes, at Hulls Caleb Folan tager over for Doyle som angrebsmakker til Keane. Derudover er det uklart, om Stokes midtbanemand Glenn Whelan når at blive spilleklar.


Ikke noget let opgave for Claus Bo:
Der bliver en 40.000-tals stor massiv opbakning til det bulgarske hold i aften på Vasilij Levski stadion i Sofia, og dommer Claus Bo Larsen kan imødese en formentlig temmelig travl aften. Den bulgarske og irske spillestil er så forskellig som næsten kan være, og fordelen af hjemmebane for bulgarerne er lige så stor, som den var det for irerne for tre måneder siden - hvor det reservespækkede bulgarske mandskab var bedste hold på banen. Jeg kan ikke se andet, end at Bulgarien har mindst 50 procents chance for at tage stikket hjem i aften.


Bedste 1-tals-odds: 2,10 (Eurobet) - min vurdering: 51 %

Bedste X-odds: 3,45 (Danbook) - min vurdering: 27 %

Bedste 2-tals-odds: 4,01 (Pinnacle) - min vurdering: 22 %

Fremtidige tips

Ekspert Crystal Palace - KuPS
18 dec 21:00
Betvalue
2109%
1,83Betano
Ekspert Monza-Carrarese
20 dec 15:00
Betvalue
1104%
1,60Betano
Ekspert Lazio - Cremonese
20 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,65Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.