Tips & Spilforslag
Brøndby - OB
Infokamp
Spiltip af Jakob Tøstesen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Odds: 1. 1,62(Ladbrokes) X. 3,85(Centrebet) 2. 7,00(Centrebet)
Brøndby fik i weekenden revanche for nederlaget til Silkeborg forrige weekend. Silkeborg var ellers ganske godt med i det meste af opgøret og fik da også udlignet Brøndbys føring med et kvarter igen. Dog kun for at se Thomas Rasmussen score til 2-1 og 3-1 i løbet af de næste fem minutter og dermed sikre Brøndby en fortjent sejr, selvom spillet stadig ikke er på toppen. Som jeg ser det er holdets problem i høj grad Martin Ericsson og Kim Kristensen. Ericsson er slet ikke faldet ind på holdet og spiller for langsomt, omstændigt og i særdeleshed uden den fantasi han var synonym for i AAB-trøjen. Hvad Kim Kristensen angår, mener jeg ganske enkelt ikke, at han besidder den klasse der skal til for at fylde rummet efter Morten Skovbos exit. Det ser dog ud til, at Morten Rasmussen vender tilbage til holdet til denne kamp. Dette medfører, at Kristensen går ud på bænken og Elmander indtager sin favoritposition, nemlig pladsen bag den enlige frontangriber.
Michael Laudrup må atter se bort fra Mads Jørgensen(m – fast) og Kasper Lorentzen(m – reserve). Til gengæld kan han som nævnt glæde sig over, at Morten Rasmussen er tilbage.
OB måtte i lørdagskampen se sig besejret af Esbjerg. OB’erne viste kampen igennem god vilje og i 1. halvleg udmærket spil, men måtte i sidste ende erkende at hjemmeholdets sejr var fortjent. Fynboernes problem har i høj grad været, at få midtbanen og i særdeleshed kanterne til at indgå i angrebsspillet, hvor de to esser Junior og Berg ligger meget alene. Især har Martin Borre som i efteråret var en af de store oplevelser skuffet og i weekendens kamp var han meget anonym. Unge Jonas Borring på modsatte kant var marginalt bedre, men en superligaspiller med format bliver han aldrig. Den afgørende spidskompetence mangler ganske enkelt. Det positive Bruce Rioch kan tage med er, at forsvaret fungerer. Holdet har lukket et mål ind i tre kampe, hvilket vel ikke er set i ganske mange år(?). Ulrik Laursen har store aktier i dette og den vestjyske avis Jyske Vestkysten udnævnte ham i søndagens avis som et emne til landsholdet, hvilket dog nok er lidt tvivlsomt. Derudover er man blevet yderligere bekræftet i, at Junior er en klassespiller af rang. Han vinder samtlige nærkampe og driver konstant gæk med forsvarene som slet ikke kan styre ham. Imponerende.
I opvarmningen til lørdagens kamp måtte Ulrik Laursens makker i det centrale forsvar Morten Fevang udgå med en skade. Denne holder ham ude i dagens kamp. Alexander Aas og Michael Larsen er de oplagte afløsere, men det forventes at Rioch ligesom i lørdags vælger Larsen. Derudover må fynboerne atter se bort fra de to zambianere Mwape Miti(a - ?) og Andrew Tembo(m - ?).
Brøndby må betegnes som klar favorit, men oddset er ganske enkelt ikke højt nok til at forsøge et spil. På forhånd havde jeg forestillet mig at spille hjemmesejr i så fald, at oddset havde sneget sig op omkring 1,70, men 1,62 er efter min mening for lidt. Brøndby har ikke været overbevisende og var i sidste runde tæt på, at tabe point på hjemmebane imod et af rækkens bundhold. En lidt uvant situation, idet Brøndby har vist stor styrke på hjemmebane. OB er ganske vist ikke vist den forventede klasse i dette forår og har skuffet mange, men man skal ikke undervurdere holdet som også tit gør det godt på Brøndby Stadion. Holdet er fysisk stærkt og har de to klasseangribere Junior og Berg på toppen som er i stand til at afgøre en kamp på egen hånd.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar