18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

Brock Lesnar - Shane Carwin: 1

1,75Pinnacle
Spiltip af Loke Barrett den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Main eventet ved UFC 116 bliver et opgør mellem de to amerikanske kæmper Brock Lesnar og Shane Carwin i kamp om den ubestridte sværvægtstitel.

Begge er fysiske pragteksemplar, utroligt stærke og kraftfulde, samt dygtige brydere, som er vant til at kontrollere deres modstandere langs buret, før de tager dem ned og pounder dem ud. Udover en fordel i slagkraft til udfordreren Carwin, ser jeg dog Lesnar som en tand stærkere på de fleste områder, også selvom der er spekulationer om, hvor man har ham henne efter længere tid med sygdom og pause fra sporten.

Udover i slagudvekslingerne, som Lesnar bestemt skal undgå, vil Carwin formentligt ikke være i stand til at gøre hvad han plejer i oktagonen. Lesnar er nemlig noget større, fysisk stærkere og også den dygtigste atlet af de to. Derfor tror jeg, at han vil være i stand til at kontrollere clinchen og langsomt dræne Carwin for energi. Således kan han tage kampen til jorden, hvilket er ganske afgørende.

Carwin har aldrig kæmpet i længere tid end få minutter af gangen, og liggende på ryggen med Lesnar ovenpå sig skal han altså vise en helt ny side af sig selv, hvis ikke det skal lykkes Lesnar, enten at samle runder i banken eller i sidste ende slå Carwin ud efter en voldsom ground and pound.
Chance (1-2)
60-40%
Betvalue
1105%
Spilbar ned til odds
1,67
Rigtig/forkert
Læs Pinnacle-anmeldelse
Betting tip

Brock Lesnar er favorit rundt omkring på markedet, men bookmakerne er noget uenige i, hvor stor hans favoritværdighed bør være. Mens William Hill f.eks. er helt nede på 1.62, ligger Pinnacle højt med 1.75, hvilket giver en fin betvalue.

Brock Lesnar

USA
32 år (12. juli 1977)
4-1
Ortodoks
Højde: 191 cm.
Rækkevidde: 206 cm.
Vægt: 120 kg.

Stil

Brock Lesnar er sværvægtsmester i UFC og er rangeret som nummer et i divisionen hos Sherdog.
På trods af det lille antal kampe, han har haft indtil videre i karrieren, har flere allerede betegnet ham som den mest dominerende skikkelse i sværvægtsdivisionen nogensinde.

Lesnar er simpelthen et fysisk pragteksemplar, som man skulle tro nedstammer i lige linie fra vikingerne. Han er tidligere superstjerne og sværvægtsmester fra showwrestling-organisationen WWE, men blev træt af skuespillet og ville hellere slås rigtigt. Advarsler fra UFC-præsidenten, Dana White, om, at hans organisation ikke var nogen læreplads for håbefulde talenter, kunne på ingen måde mindske Lesnars trang til udfordring. Han var en stålsat novice, som med det samme blev smidt for løverne.
I sin første optræden i UFC mødte han den tidligere sværvægtsmester Frank Mir (10-3), hvis ground game er blandt de bedste i sporten overhovedet. Efter at have taget Mir ned efter behag og banket ham til blods efter kort tid, begik Lesnar, i sin iver efter at imponere, én enkelt fejl. Den benyttede den tidligere mester til at sikre sig en kneebar, så Lesnar måtte overgive sig, hvilket blot har gjort ham endnu mere opsat; faktisk har han slet ikke set sig tilbage siden.

Lesnar er først og fremmest en forrygende bryder, hvilket måske er det bedste udgangspunkt for at få succes i mma. Han begyndte med brydningen tilbage i high school og blev udnævnt som All-American wrestler fire gange sammenlagt, samt Div. I NCAA-mester i 2000.
Som fighter er han i konstant forbedring og er nået ufatteligt langt, i forhold til hans korte tid i sporten. Dette skyldes hovedsageligt, at Lesnar er en fantastisk atlet. Det virker som om, at hans fysik og vilje giver ham mulighed for at blive succesfuld indenfor ethvert felt, som han bestemmer sig for at kaste sig over.
Amerikaneren bærer rundt på en stor mængde muskelmasse, men han er alligevel let til bens og er utrolig eksplosiv. Hans kontrol i clicnhen og på jorden, når han lykkes med takedowns, er decideret skræmmende. Både hans fysik og evner overgår nemlig de fleste her. Fra begge positioner er han vant til at kontrollere sin modstander, før han får tvunget dem i en situation, hvorfra han kan lande tunge slag og afgøre kampen.

I oktagonen

Siden nederlaget til Mir har Lesnar haft tre kampe i UFC. Først mødte han den rutinerede og altid farlige Heath Herring (28-13, 1 NC), som har været oppe mod  alle de bedste i sporten. Herring blev domineret i en sjælden grad, men fik endnu engang demonstreret sin stærke kæbe, ved at holde tiden ud, selvom han blev banket ned på det allerførste slag.
Denne sejr gav Lesnar en kamp mod den forsvarende mester, legenden Randy Couture (16-8), der er blandt sportens bedste brydere nogensinde. Alligevel var Couture chanceløs overfor Lesnar, som slog den aldrende mester på hans eget felt, ved at presse ham op mod buret og kontrollere clinchen, mens han tappede ham kræfter. Dette gav muligheden for et takedown i anden runde, hvorefter Lesnar med nådesløs ground and pound slog Couture ud.

I mellemtiden havde Mir set fantastisk ud mod en anden legende i Minotauro Nogueira, der blev knockoutet for første gang i karrieren (på trods af tre kampe mod Fedor Emelianenko). Således var der lagt op til en rematch mellem de to kombetanter i en kamp om mesterbæltet. Det startede ud ligesom i deres første møde; Lesnar tog kampen til jorden, kontrollerede Mirs positur fra toppen og begyndte at gøre skade. Forskelligt fra første kamp var dog, at Lesnar kæmpede med en stor tålmodighed og ikke gav nogle submissionmuligheder fra sig. Han ventede til åbningerne bød sig, før han for alvor slog igennem og afgjorde kampen i anden runde. Således blev han ubestridt mester i divisionen, en titel han siden har mistet, da han ikke har kunnet kæmpe i oktagonen pga. en længere sygdomsperiode.


Shane Carwin

USA
35 år (4. januar 1975)
12-0
Ortodoks
Højde: 188 cm.
Rækkevidde: 203 cm.
Vægt: 120 kg.

Stil

Shane ”The Engineer” Carwin er interim sværvægtsmester i UFC og er rangeret som nummer fem i divisionen hos Sherdog. Han er simpelthen et udyr i oktagonen; en skræmmende mand, som har knockoutet alle sine modstandere hidtil i første runde.

Carwin er en enorm mand med en stærk base i brydning og boksning. Han begyndte at bryde i college og blev bl.a. Div. II NCAA-mester i 1999. Derudover blev han ogå udtaget til diverse allstar hold i amerikansk fodbold på college niveau.
Amerikaneren begyndte sin mma-karriere ganske sent, men imponerede med det samme som sværvægtsmester hos Ring of Fire, hvilket åbnede øjnene op hos UFC. Herefter blev han en del af Greg Jackson’s Submission Fighting, der er et fantastisk team, der bl.a. tæller Rashad Evans og Georges St-Pierre.

Carwin har et lilla bælte i brasiliansk jiu-jitsu, men hans største styrke findes uden tvivl stående. Han er ganske hurtig på hænderne, men besidder simpelthen knusende slagkraft. Oftest forsøger han at trænge sin modstander op langs buret, hvorfra han i clinchen gør brug af korte slag til hovedet og knæ til lår og mellemgulvet på sin modstander, hvilket har vist sig ganske effektivt. Carwin formår at gøre stor skade fra kort afstand, hvilket er ganske unikt i sporten. Og selv når benene og hofterne ikke er med i slagene, lægger han folk ned.

I oktagonen

Der er ingen tvivl om, at flere af  ”The Engineers” spektakulære sejre tidligt i karrieren er kommet på en billig baggrund. Det er dog stadig utroligt imponerende, at ingen af hans modstandere har overlevet bare en runde med ham. I de to seneste kampe har Carwin mødt absolut verdensklassemodstand i form af brasilianske Gabriel Gonzaga (10-3) og føromtalte Frank Mir (13-4).

Det lykkedes Gonzaga at sende Carwin i gulvet med et hook tidligt i kampen, men selv med den brasilianske jiu-jitsu kæmper ovenpå sig, formåede amerikaneren at genvinde fatningen, ryste ham af sig, for at slå ham sanseløs med en lige højre midt i en slagudveksling.

Kampen mod Mir varede næsten fire minutter, hvilket er en ren evighed i forhold til karrierens tidligere kampe. Over længere tid skiftedes de to til at presse hinanden op af buret for at gøre skade, indtil Carwin pludselig eksploderede med en række uppercuts, hvilket sendte Mir i knæ, hvorfra han blev overdynget af tunge slag og gjort færdig på jorden.


Matchup

Lesnar er smal favorit hos eksperterne, men kampen vurderes tættere og tættere, som vi nærmer os fight night. Der er ingen tvivl om, at dette bliver den største sværvægtskamp i UFC’s historie.
Der er tale om to voldsomme mastodonter i direkte kollision, og det kan næsten kun ende med en knockout.

Grunden til, at kampen ses så tæt er hovedsageligt Lesnars længere og alvorlige sygdomsperiode (og deraf ufrivillige pause fra sporten), mens Carwin er en sand hvirvelvind, som har alt gående med sig. Der er ingen tvivl om, at sygdommen er en stor faktor. Lesnar virker simpelthen som en mere ydmyg person efter han er blevet mindet om sin egen dødelighed. Mens han var sengeliggende, har han været ude af træning og mistede en stor mængde muskelmasse, som dog eftersigende skulle være godt på plads igen. Således er det en noget mere mager Lesnar, som stiller til kamp denne gang, end hvad vi er vant til, selvom der bestemt ikke var meget overskydende på sidebenene tidligere.
Om tiden udenfor oktagonen desuden vil medføre uskarphed ved comebacket, hvilket nogle eksperter lægger stor vægt på, er jeg mere i tvivl om.

Faktum er dog, at selvom begge fightere er kommet enormt langt i deres karrierer, så er de alligevel ganske uprøvede.
Lesnar er ikke rigtig blevet ramt af en stor puncher, men han tog et par rene træffere fra Couture uden at blinke. Vi så til gengæld i kampen mod Gonzaga, at Carwin kan skades, og jeg er ikke i tvivl om, at Lesnar har betydeligt mere power end brasilianeren.
Desuden har Carwin sammenlagt kun kæmpet i ca. et kvarter i løbet af sin mma-karriere. Derfor må der stilles spørgsmålstegn ved, hvordan han reagerer, hvis kampen går langt. Om det bliver tilfældet, er selvfølgeligt ikke sikkert, men umiddelbart har jeg svært ved at forestille mig, at det overhovedet kan lade sig gøre, at køre Lesnar over i en runde.

Jo længere kampen går, jo større ser jeg sandsynligheden for sejr til Lesnar blive. Han har kæmpet over dobbelt så lang tid i oktagonen, på trods af de få kampe han har haft, og han er altid i fænomenal form. Desuden er han dygtig til at dræne sin modstander for kræfter. Carwin kan det samme, men jeg giver uden tvivl fordelen i styrke til Lesnar, som også er den højestdekorerede bryder af de to (og derved også må forventes dygtigst på dette felt).
I clinchen kan Carwin stadig sende sine dødbringende, korte slag afsted, men Lesnar ved, at faren er størst her, så jeg forventer, at han vil gøre alt for at kontrollere sin mindre modstander. Desuden er han en dygtigere atlet end Carwin; hurtigere på hænder og fødder, så jeg tror det vil lykkes ham at tage kampen til jorden, hvilket er ganske afgørende. Herfra er Lesnar nemlig en dominerende skikkelse. Godt nok lykkedes det Carwin at få rystet Gonzaga af sig, men der er en verden til forskel på den kontrol han og Lesnar har på jorden. Ikke engang Mir, med et sort bælte i brasiliansk jiu-jitsu, formåede at vriste sig ud af kæmpens greb.
Således ser jeg Lesnar slide Carwin op og tage runder, indtil han måske endda kan få pounded løs og fremtvunget et stoppage. Carwin er uhyggelig farlig stående, så han har altid en chance der, men udover slagkraften ser jeg simpelthen Lesnar overlegen i de fleste facetter; også selvom han ikke skulle være hundrede procent sig selv.

Fremtidige tips

Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 6 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.