18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Brasilien - Sydafrika: Over 2,5

Ellis Park Stadium, Johannesburg
Spiltip af Jens Bøye den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Semifinale. Ellis Park, Sydafrika (der altså har hjemmebane, selv om Brasilien står først).

Brasilien der råder over stjerner som Kaká og Robinho og fik maksimumpoint i den indledende gruppe, er naturligvis klar favorit mod Sydafrika der ikke har imponeret.

Men oddset for brasiliansk sejr (1,3 i skrivende stund) er meget lavt. Holdet var i problemer mod Egypten, og Sydafrika har trods alt hjemmebane.

Mere interessant er et sats på en målrig kamp. Brasilien scorede ikke færre end 10 mål i de 3 gruppekampe, og den gul-grønne offensiv synes svær at stoppe.

Sydafrika scorede derimod blot 2 kasser i gruppespillet, men i den målløse kamp mod Irak manglede kreative Pienaar, og mod Spanien spillede man meget defensivt for at krybe med i semifinalen (og lukkede alligevel 2 mål ind).

Mod Brasilien hvis forsvar så mindre sikkert ud end det spanske i gruppespillet (og stærke Juan må endda stå over), bør sydafrikanerne få en del muligheder, og de vil næppe spille så defensivt. Især hvis de kommer bagud.

Mod spillet taler dog at sydafrikanerne har været slemme til at brænde chancer (måske fordi de mangler topscorer McCarthy).
Chance (Over-Under)
55-45%
Betvalue
1103,4%
Spilbar ned til odds
1,82
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
SYDAFRIKA kom som ventet videre til semifinalen fra en pulje hvor kun Spanien på forhånd lignede en stor mundfuld. Men kvalifikationen var bestemt ikke uden problemer for Bafana Bafana.

De lagde ud med at spille 0-0 mod defensivt spillende Irak i en kamp turneringens værter dominerede og burde have vundet; men chancerne blev brændt.

I næste kamp mod New Zealand havde man kreative Steven Pienaar med fra start (var halvskadet og fik kun 10 minutter mod Irak), og det hjalp. 2-0-sejren var fuldt fortjent, men det er værd at bemærke at det var en svag modstander, at man igen brændte diverse chancer, og at de mål der blev sat ind, sådan set var lidt heldige. Røde Stjerne-angriber Parker der kom i vejen for en medspillers målforsøg mod Irak (man kan dog diskutere om bolden ikke alligevel ville være gået ved siden af), fik revanche med to scoringer, men var denne gang alt andet end uheldig. Således blev mål nr 2 nærmest sat ind med maven.

Mod Spanien kunne man nøjes med eet point, og det kunne ses på taktikken: Sydafrika stillede med 3 defensive midtbanespillere. Alligevel tabte man 0-2 til de stærke europamestre (og kunne endda have tabt større; Villa brændte et straffespark på Khune). De muligheder man trods alt – via især dygtige Pienaar – tilspillede sig, blev brændt. Men der var aldrig grund til decideret panik. Irak spillede nemlig samtidig (overraskende) 0-0 mod New Zealand – og skulle faktisk have vundet med 2 for at overhale Sydafrika. Holdet havde altså ikke noget at vinde ved at satse vildt, ej heller da kom bagud.

Det er værd at bemærke at træner Santana (i øvrigt fra Brasilien) er under heftig beskydning, fra medier og fans. Især nager indsatsen mod Spanien hvor man spillede defensivt og alligevel tabte.

Man kan ikke være sikker på at Santana ikke prøver samme taktik mod Brasilien. Men mod taler at den kiksede mod Spanien, at Egypten viste at man kan ryste Brasilien med målsøgende spil, og at det sydafrikanske hold med den krævede semifinaleplads ikke længere har noget at tabe. Midtbanemand Mhlongo (til KickOff.com): "We have to play to win because we've got nothing to lose."

Trupnyt for Sydafrika
Ikke med i trup: B. McCarthy (angreb)
Skader i Conf-truppen: Ingen
Karantæne: Sibaya (midtbane)

Sydafrika spiller Confederations Cup uden Benni McCarthy, holdets bedste angriber (og topscorer; 31 mål i 75 landskampe).

Man har dog Røde Stjerne-angriber Bernard Parker (2 mål (heldige eller ej) mod NZ). Og på midtbanen de teknisk dygtige Pienaar (playmaker i Everton) og Modise (årets spiller i den sydafrikanske liga).

I forsvaret har man bl.a. den tårnhøje (1,98 m) Matthew Booth, den eneste hvide spiller i startopstillingen i gruppekampene.

Holdet har en del spillere fra den hjemlige liga, men man har også fx - ud over Pienaar og Parker - kaptajn og forsvarsstyrmand Mokoena fra Blackburn samt forsvarer Masiela og angriber Fanteni, begge fra israelske Maccabi Haifa.

Blandt reserverne har man i øvrigt også den tidligere FCK-dribler Elrio van Heerden, Club Brügge.

Bud på opstilling (goal.com)
Khune, Booth, Gaxa, Masilela, Davids, Mokoena, Mhlongo, Pienaar, Modise, Mashego, Parker

BRASILIEN er i semifinalen som vinder af Gruppe 2, med 6 point for 3 kampe. Og en målscore på 10-3…

I første kamp skulle der dog et straffespark i overtiden til før en 4-3-sejr over Egypten var i land. Brasserne var spillemæssigt klart bedst i 1. halvleg og var foran med 3-1 ved pausen. Men i anden halvleg rystede Zidan og co. storfavoritten og fik udlignet i en kamp med diverse chancer.

I næste kamp var der ingen tvivl om 3-0-sejren over USA. Der ganske vist fik en mand udvist, men det var i 55. minut ved stillingen 2-0.

Og endelig ydmygede Brasilien så Italien ved at vinde 3-0. Her gav man en del chancer væk i anden halvleg, men sejren var fuldt fortjent.

Trupnyt for Brasilien
Mangler: Juan (midterforsvar)

Den stærke midterforsvarer Juan er skadet; remplaceres nok af Luisao.

Bud på opstilling (goal.com)
Julio Cesar, Maicon, Lucio, Luisao, Santos, Gilberto Silva, Felipe Melo, Ramires, Kaka, Robinho, Luis Fabiano

Fremtidige tips

Ekspert Monza-Carrarese
20 dec 15:00
Betvalue
1104%
1,60Betano
Ekspert Lazio - Cremonese
20 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,65Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.