Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 49-0-51%
- Betvalue
- 1103%
- Spilbar ned til odds
- 1,96
- Rigtig/forkert
Spil-form: Jeg har i mine øvrige spil-forslag til den portugisiske Taca da Liga-runde excelleret i indskud på underhunden på et Asian Handicap +1,5, hvor der har været gevinst, blot de maksimalt tabte med ét mål. Det kan der af gode grunde ikke blive tale om her, dertil er matchningen mellem Braga og Guimaraes alt for lige. Dette spil er derfor en lille smule anderledes end de andre tre Taca da Liga-bets, jeg har gjort, men jeg vurderer, at Guimaraes vil være mere interesseret i denne Liga Cup end Braga, som har været hårdt ”strakt ” gennem hele sæsonen, og med deltagelse i Europa Leagues cup-fase fortsat vil få rigeligt at brænde krudtet på. Med Guimaraes på Asian Handicap +0,5 er der udbetaling ved uafgjort og Guimaraes-sejr.
Procenter for 1X2:
1: 49 %
X: 29 %
2: 22 %
Ikke helt i samme kategori: Braga er ikke en rigtig storklub i Portugal, traditions-mæssigt kan den slet ikke måle sig med FC Porto, Benfica og Sporting Lissabon. Men nord-portugiserne er ved at komme efter det. I sidste sæson var Braga meget længe i stand til at holde tempo med Benfica i kampen om mesterskabet, og i starten af efteråret afstedkom det mange anerkendende løftede øjenbryn, da Braga i Champions League-kvalifikationen eliminerede spanske FC Sevilla.
Indsatsen i efterårets gruppespil i Champions League var da også godkendt, for godt nok blev Braga overhalet af Sjakhtar Donetsk og Arsenal, men ni point af seks kampe er ikke helt skidt, det heller ikke, selvom gruppens bundprop, Partizan Beograd sluttede på nul.
En regning at betale: Men det har kostet. Braga har i efterårets Liga Sargres slet ikke været i stand til at følge op på sidste sæsons flotte indsats, og klubben er her midtvejs placeret som en skuffende nummer syv med 20 point for 14 kampe.
Fantastisk hjemmebane: Statistisk set er Braga blot 6-2-6, men man bemærker den klare forskel mellem hjemme- og udebane. Hjemme følger Braga med 6-0-1 fint op på sidste sæsons fremragende eget-græs statistik på 14-1-0(!), men ude halter det unægteligt med sølle 0-2-5.
Oplagt EL-sats: Den primære forklaring i forhold til sidste sæsons Liga Sargres-indsats er, at kampene i Europa har kostet. Og i den situation så er Liga Cup-kampe næppe lige, hvad Braga har brug for. Klubben vil givet satset hårdt på Europa League, som godt nok først starter op igen om halvanden måned. Lodtrækningen til sekstendedelsfinalerne var god for Braga, da polske Lech Poznan kom op af hatten.
Plus Liga-prioritering: Inden da bliver Braga dog nødt til at gøre noget ved sin Liga Sargres-placering. Det vil være en decideret skuffelse, hvis ikke Braga formår at hive sig op til en Europa League-kvalifikation, og første liga-kamp efter nytår ude mod Sporting Lissabon ser ikke rar ud. I dén situation er det ikke sikkert, at Braga vil ofre alt krudtet på en lidt ligegyldig Liga Cup-kamp mod Guimaraes, uanset at det nok vil opmuntre dem, at de er på hjemmebane.
Dette sidste kan man selvfølgelig blive bekymret over på væddemålets vegne, når man ser Bragas hjemmebane-statistik, men den er trods alt bundet op på liga-kampe. Opgør i pokalen har det med at være lidt anderledes.
Guimaraes på vej mod EL?: Guimaraes har efter nogle turbulente sæsoner fået sat skuden på ret kurs og har, sandsynligvis med rette, ambitioner om en Europa League-kvalificende placering i dette års Liga Sargres.
Indtil videre går det fint for Guimaraes, der indtager femtepladsen i rækken med 22 point for 14 kampe.
Statistikken siger 6-4-4 med 2-1-4 på udebane. Guimaraes er i den kommende weekends liga-runde på hjemmebane mod bund-klubben Naval.
De to øvrige deltagere i denne Taca da Liga-gruppe C udover Braga og Guimaraes er Pacos Ferreira og Arouca.
Er man til indbyrdes statistik, så kan man ikke finde nogen som helst opbakning for dette spil i stats’ene. Braga har således vundet fem af de seneste seks hjemmekampe mod Guimaraes.
Sammenligning - hvad, hvis det have været en liga-kamp?: Kigger man på oddsene i denne kamp, så er der ingen forskel på, havde det været en liga-kamp, og det vil jeg tillade mig at mene, er en fejl.
Både Braga og Guimaraes vil givet satse meget hårdere på Liga Sargres, end de vil på Taca de Liga, men Braga har i efteråret været meget mere ”strakt” end Guimaraes, og de har formentligt flere Europa League-kampe at se frem til ikke så forfærdeligt langt fremme i kalenderen. De ”behøver” ikke denne Liga Cup, hvilket Guimaraes sådan set heller ikke gør, men modsat Braga har mere overskud til eventuelt at satse lidt på den.
Jeg kan også sammenfatte det på en anden måde – havde dette været en ligakamp, så var jeg nok mest interesseret i at kigge Braga-vejen, men nu... i Liga Cup’en...med oddsene højst marginalt anderledes... (måske er det kun nørdet interessant for mig, men jeg finder faktisk den slags ganske tankevækkende...)... nu er det anderledes (jeg henviser for Liga Cup-statistik og yderligere omtale om de portugisiske cup-kamp i analysen omhandlende søndagens opgør FC Porto-Nacional Madeira):
http://www.betxpert.com/ekspert/tips/fc-porto-nacional-1-5-2
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar