Brabrand - Fremad Amager: Under 3,5
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (Over-Under)
- 40-60%
- Betvalue
- 2109,8%
- Spilbar ned til odds
- 1,67
- Rigtig/forkert
Viasat Sport Divisionen fra Brabrand stadion.
Der er lagt op til et spændende bundopgør, når Brabrand hjemme tager imod Fremad Amager lørdag eftermiddag. Hjemmeholdet ligger sidst i divisionen, og holdet har ikke vundet i de 3 sidste kampe. Gæsterne fra Amager har tabt 6 kampe på stribe og da Benny Johansen lige er blevet udnævnt til manager, er det Jan Zirk, der har overtaget tjansen som cheftræner. Om det ændrer noget, bliver spændende at følge, for fakta er, at holdet ligger nummer 14, og der skal snart point på kontoen igen, hvis ikke holdet for alvor skal komme i problemer.
Jeg tør ikke spå om udfaldet af denne kamp, da det er et meget vigtigt bundopgør, som ingen af parterne helst må tabe. Derimod forudser jeg en målfattig affære, da det meget vel kan gå hen at blive taktisk jo længere tid der går. Odds 1,83 fra Pinnacle Sports er i hvert fald alt for højt.
Chancevurdering for 1x2: 40 - 25 - 35
Brabrand:
Spillemæssigt, er der fremgang at spore hos Brabrand, men pointmæssigt, ser det stadig skidt ud. Sidste weekend var holdet på besøg i Lyngby, en kamp der endte 3-2 til hjemmeholdet, men med lidt mere held, var kampen endt 3-3. Jim Larsen brændte nemlig en kæmpechance blot 10 minutter før tid, og kampen igennem havde Brabrand kæmpet godt, men Lyngby havde altså marginalerne på sin side.
Aarhusianerne ligger sidst i Viasat Sport Divisionen med 3 point op til stregen, og holdet har ikke vundet i de sidste 3 kampe. Efter en god præstation i Køge, hvor man tabte 2-3, skuffede man fælt hjemme mod Thisted, hvor man kun fik 1-1, og senest tabte man altså 2-3 i Lyngby, igen efter en god præstation. Det sidste mangler lige for tiden for Brabrand, for spillemæssigt ser det som sagt lovende ud, men heldet mangler i de afgørende faser af kampen.
Nu kommer Fremad Amager på besøg i et bundopgør, og det er en kamp, hjemmeholdet helst ikke må tabe. Skal Brabrand få point mod Fremad Amager, kræver det endnu engang en koncentreret indstilling, hvor man fra et defensivt udgangspunkt, skal forsøge at udnytte de fejl gæsterne laver. Fremad Amagers forsvar er bestemt til at tale med for tiden, og kan man få et hurtigt mål, kan gæsterne godt blive rådvilde og helt miste troen på egne evner. På den anden siden skal man ikke undervurdere Fremad Amager, for de har et godt hold, der bare ikke kan få det til at fungere for tiden.
Startopstillingen mod Lyngby:
Christian Stensborg
Kasper Rasmussen, Martin Risbjerg, John Amdisen, Jim Larsen
Christoffer Roland, Martin Hansen, Hans Larsen, Casper Daather, Jan Klausen
Martin Laustsen.
Til kampen mod Fremad Amager, må Claus Christiansen se bort fra forsvarsspilleren Jim Larsen, der sidder udenfor med karantæne. Forsvarsspilleren Kasper Kure og midtbanespilleren Francis Bugri er begge tvivlsomme til det vigtige bundopgør.
Fremad Amager:
Det kører bare slet ikke for Fremad Amager for tiden. Efter en ganske pæn sæsonstart med 11 point i de første 6 kampe, er det for alvor gået ned af bakke for Benny Johansens udvalgte. 6 kampe har Fremad Amager tabt på stribe, og senest blev holdet udstillet på eget græs, da man tabte med hele 0-5 til Næstved. Sejren til Næstved var fuld fortjent, og hjemmeholdet var aldrig nærheden af at true de opsatte gæster. Nederlaget betød at Fremad Amager røg ned under nedrykningsstregen og nu indtager en meget skuffende 14. plads.
Nu venter Brabrand i et meget vigtigt bundopgør, og skal Fremad Amager have point i det jyske, kræver det en helt anden indstilling end den man så sidste weekend mod Næstved. Spillet skal forbedres overalt på banen, for man scorer næsten ingen mål, og i den anden ende rasler målene ind. 15 mål har Fremad Amager scoret i 12 kampe, hvilket er godkendt, men i de sidste 6 kampe har holdet kun nettet 4 gange. I den anden ende har man lukket 20 mål ind i de 6 kampe, og det er langtfra godkendt. Så med andre ord, skal der helt andre boller på suppen, hvis man håber på point i Aarhus, og det bliver bestemt ikke nemt, for Brabrand er en meget svær modstander at spille overfor. De står langt tilbage på banen og lurer på kontrastødende, så det kræver fuld koncentration gennem hele kampen.
Startopstillingen mod Næstved:
Kenneth Jørgensen
Rubinco Lozanovski, Dennis Danry, Mikkel Blavnsfeldt, Søren von Essen, Martin Nielsen
Teddy Holst, Tem Hansen, Lars Brøgger, Dennis Madsen
Martin Skov.
Til kampen mod Brabrand må Benny Johansen fortsat se bort fra angriberen, Thomas ”TC” Christensen, der sidder ude med karantæne, mens midtbanespillerne Kenny Thorup og Igor Vujanovic begge er i gang med genoptræningen, efter langvarige skader. Man regner med de først er klar til foråret. Derimod kan Benny Johansen glæde sig over at angriberen Andrew av Fløtum er ved at være 100 % klar. Han har spillet et par kampe på 2. holdet og banker igen på for at komme med i 1. holds truppen.
Indbyrdes opgør:
Fremad Amager – Brabrand 2-1
Brabrand – Fremad Amager 1-2
Over/under:
Jeg tør simpelthen ikke spå om en vinder i dette opgør. Brabrand er favoritter, grundet hjemmebanefordelen, og så spiller Fremad Amager elendigt for tiden, men det vender på et tidspunkt, og om det bliver mod Brabrand, må tiden vise.
Derimod synes jeg der ligger et godt spil på under 3,5 mål i kampen.
Brabrands resultater:
Lyngby – Brabrand 3-2
Brabrand – Thisted 1-1
Køge – Brabrand 3-2
Brabrand – Ølstykke 2-0
AGF – Brabrand 2-0
Brabrand – Kolding 0-1
HIK – Brabrand 0-0
AB – Brabrand 2-1
Brabrand – Frem 1-1
Brabrand – Aarhus Fremad 1-0
Herfølge – Brabrand 2-1
Brabrand – SønderjyskE 1-2
Som man kan se, har Brabrand spillet 12 kampe, og kun 2 af disse er gået over 3,5 mål.
Fremad Amagers resultater:
Fremad Amager – Næstved 0-5
Fremad Amager – Lyngby 1-2
Thisted – Fremad Amager 3-1
Fremad Amager – Køge 1-4
Ølstykke – Fremad Amager 2-0
Fremad Amager – AGF 1-4
Kolding – Fremad Amager 2-2
Fremad Amager – Herfølge 2-1
Frem – Fremad Amager 1-1
Fremad Amager – HIK 2-1
Fremad Amager – AB 3-1
Aarhus Fremad – Fremad Amager 2-1
Målene vælter ind hos Fremad Amager, og 6 gange er kampene endt med over 3,5 mål. Dette taler selvfølgelig imod væddemålet, men jeg er sikker på at Benny Johansen/Jan Zirk har diskuteret defensiven nøje inden opgøret mod Brabrand, og ikke kommer med 120 i timen fra kampens start, det er den simpelthen for vigtig til. Uafgjort kan holdene ikke rigtigt bruge til noget, men på den anden side skal der heller ikke forceres for meget. Jo længere tid der går af opgøret, jo mere taktisk præget kan det blive, og jeg synes odds 1,83 ved Pinnacle Sports er alt for højt sat, for inden holdet gik i sort, havde Fremad Amager faktisk godt styr på defensiven, og som sagt vender bøtten jo på et tidspunkt.
Konklusion:
Et meget vigtigt bundopgør udspiller sig lørdag eftermiddag på Brabrand stadion, hvor bundholdet byder divisionens nummer 14 op til dans. Hjemmeholdet er smalle favoritter, hvilket dels skyldes hjemmebanefordelen og dels at Fremad Amager har tabt 6 kampe på stribe. Dog tør jeg ikke spå om, hvem der vinder kampen og har i stedet valgt at rette blikket mod over/under – spillet.
Brabrand har scoret 12 mål i 12 kampe. Kun 2 gange har holdet spillet til over 3,5 mål. Senest scorede man godt nok 2 mål i Lyngby, men ellers er holdet nærmest landskendt for sin defensiv indstilling, med mange mand bag bolden.
Fremad Amager tonser ned gennem tabellen og holdet har tabt 6 kampe på stribe. Målmæssigt har Benny Johansens udvalgte scoret 15 gange i 12 kampe, og senest fik man en snitte på 0-5 hjemme mod Næstved. Fremad Amager skal snart have nogle point på kontoen, hvis ikke holdet skal komme i alvorlig fare for at rykke ud af Viasat Sport Divisionen, og jeg tror ikke man vil komme drønende med 120 i timen mod et kontrastærkt Brabrand - hold.
Jeg forudser derfor et målfattigt opgør, og finder god værdi i et spil på under 3,5 mål til odds 1,83 ved Pinnacle Sports.
Held og lykke.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar