Borussia Dortmund - Hannover 96: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 60-28-12%
- Betvalue
- 1105%
- Spilbar ned til odds
- 1,67
- Rigtig/forkert
Tysk pokal, 2. runde.
I det eneste opgør mellem 2 BL-mandskaber i denne 2. runde af den tyske pokal, gæster Hannover 96 Signal Iduna-Park og hjemmeholdet Borussia Dortmund.
Selvom det er pokal, hvor næsten alt kan ske, så holder jeg Die Westfalen som pænt store favoritter – ganske vist har man ikke fået den ønskede start på den nye sæson, men den har immervæk været klasser bedre end dén Hannover kommer med.
Odds 1.75 på hjemmesejr er bestemt godkendt.
3-3-3, 11:10 kan Dortmund fremvise efter de første 8 runder i BL.
Net, men ikke prangende, og det er ikke godt nok for det tidl. storhold, der omsider har fået styr på økonomien, og har købt virkelig stærkt ind til den nye sæson.
Det var man så også nødt til eftersom man mistede et par store profiler i Rosicky og Koller i sommerpausen, og det har tilsyneladende taget tid for træner Marwijk at få spillerne integreret, og få holdet til at spille som et hold- i hvert fald i 90 minutter, der hár bestemt været sublimt spil til tider, men det har ikke været helt nok.
Ind er kommet 4 offensive spillere, Tinga (m), Pienaar (m), Valdez (a) og Frei (a), alle med kvalitet til BL, ingen tvivl om dét, det har de allerede bevist, men alligevel sidder man tilbage med fornemmelsen af, at der er meget mere i dette hold, i disse spillere, end det vi indtil nu har været vidne til – offensivt burde man altså kunne præstere langt mere end hidtil.
Og mere skal der bestemt også til nu efter sidste rundes 1-1 hjemme mod oprykkerne fra Bochum – en kamp der vel nok må betegnes som Dortmund’s ringeste i denne sæson, spillet var forkrampet og der manglede overblik og vilje til at sætte sig igennem, og egentlig kan man vist i sidste ende endda være glade for bare det ene point.
Dén slags er ikke god musik i ledelsen, sæsonmålet er en top 5 placering, nærmere betegnet en UEFA-cup-plads, men skal det mål opfyldes, skal der som sagt helt andre takter til.
Samme ledelse har inden dette opgør gjort det helt klart, at vinder man ikke mod Hannover, så begynder luften omkring træner Marwijk at blive tynd, man er simpelthen ikke tilfredse med dét træneren har leveret indtil nu – man forlanger som det mindste at se holdet vise vilje og lidenskab, og med kamp finde vejen til sejr.
Marwijk er særdeles afholdt i spillertruppen for sin ganske menneskelige mandskabsbehandling, og jeg er sikker på at man nu står ekstra sammen, og virkelig vil vinde denne kamp.
Man skylder også efterhånden det trofaste publikum en rigtig god kamp og en sejr!
1. runde blev sikkert overstået, da man vandt 3-0 i Thannhausen, en modstander der til dagligt spiller i en lokal bayersk liga, under Oberligaen.
Trupnyt:
Meier (g), skadet – ingen svækkelse
Metzelder (f), skadet – svækkelse defensivt
Kehl (f-m), skadet – væsentlig svækkelse overall
Forventet opstilling:
Weidenfeller – Kringe, Brzenska, Wörns, Dede – Kruska – Tinga, Ricken – Pienaar – Frei, Valdez
Selvfølgelig vil Hannover gerne vinde i Dortmund og gå videre i turneringen.
Men der er en kamp i næste weekend, på udebane mod HSV, der ikke kan undgå at spøge i baghovedet hos både spillere og træner.
Hannover ligger nemlig nummer næstsidst i BL, 1-3-4, 9:18, og at komme væk fra suppedasen er unægtelig vigtigere end videre avancement.
Udtalelser fra træner Hecking kan da også tolkes derhen, at man gør hvad man kan mod Dortmund, men så heller ikke mere.
Efter 4 kampe uden nederlag, 1-3-0, under den nye træner Hecking, der tog over for fyrede Peter Neuruher, gik det i sidste runde galt ude mod Schalke.
1-2 tabte man, ikke knusende jo, men cifrene lyver en anelse, eller en hel del faktisk, for Schalke havde kampen igennem styr på begivenhederne, førte 2-0 ved pausen, og da Hannover omsider fik reduceret, gik man om muligt endnu mere i stå, i stedet for at søge udligningen.
Decideret tamt hvad holdet præsterede, og det var helt sikkert ikke rart for Hecking at følge, hvordan man især på midtbanen intet havde at stå imod med.
Fraværet af skadede Lala, anfører og manden der binder spillet sammen på den bagerste midtbane var mærkbart, erstatningen Yankov er decideret Spielmacher af natur, og besidder slet, slet ikke de fysiske kvaliteter der skal til for at holde styr på opspillet, óg holde modstanderen væk fra eget mål.
Helt naturligt jo, manden er på en Urias-post, men Hannover har ikke rigtig så frygtelig mange alternativer i en kvalitativ tynd trup – ingen tilfældighed at jeg i min BL-optakt forudså en uhyre vanskelig sæson – der mangler simpelthen spillere med niveau til BL.
Årsagerne er flere, bla. en dårlig økonomi, men også manager Kaenzig må tage sin store del af ansvaret, og at han stadig ikke er røget på porten må stå hen i det uvisse.
Angriber Brdaric, der ellers har været stærkt spillende, er ude med skade, hvilket bestemt ikke er med til at gøre betingelserne bedre for Hannover.
I 1. runde var 96 en tur i Dresden (2.BL), hvor man ganske vist vandt, men kun med knebne 3-2, og man var ganske tæt på at sætte en ellers sikker sejr over styr.
Trupnyt:
Juric (g), skadet – ingen svækkelse
Halfar (f), langtidsskadet, ingen kampe i denne sæson
Nagy (m), skadet – reservemæssig svækkelse
Lala (m), skadet – klar svækkelse overall at undvære den albanske anfører og Abraümer
Thorvaldsson (a), skadet – mindre svækkelse reservemæssigt
Brdaric (a), skadet – klar offensiv svækkelse
Forventet opstilling:
Enke – Cherundolo, Vinicius, Zuraw, Tarnat – Yankov – Balitsch, Huszti – Rosenthal – Stajner, Hashemian
Konklusion:
Dortmund, eller i hvert fald træner Marwijk, har lidt ryggen mod muren.
Denne kamp skal simpelthen vindes.
Som sagt er Marwijk særdeles afholdt i truppen, og spillerne har da også givet udtryk for, at de vil give den fuld hammer i 90 minutter, og at de bare VIL vinde.
Og med de offensive kræfter man råder over, bør man kunne betvinge et Hannover-mandskab, der langtfra er skræmmende, slet ikke på udebane, 1-1-2, 5:9 i BL, og ikke rigtig kan finde melodien.
Og som desuden ikke ligger skjul på, at kampen mod HSV i næste weekend er langt vigtigere.
Med en offensiv type som Yankov på den vigtige defensive midtbane, mangler Hannover desuden en spiller der kan stoppe og vende spillet, og kommer Dortmund først forbi ham, så er vejen åbnet mod mål.
Odds 1.75 på at Dortmund omsider viser klassen er bestemt spilbart, og i disse flatbetting-tider får den sendt 300 med sig!!!
Et spil på over 2,5 mål er ligeledes interessant – odds 1.75 hos bla. NordicBet.
Hannover har ikke just en skræmmende defensiv afdeling, ej heller har Dortmund vist vanvittig stor styrke på dét punkt med 10 modscoringer i 8 kampe - fraværet af de 2 tyske landsholdsspillere Metzelder og Kehl har ikke gavnet den defensive afdeling.
Hjemmeholdet råder dog over så kvalificerede afsluttere og offensive spillere generelt, at man snart må begynde at klappe den ind i stedet for at skyde ved siden af.
Kommer Dortmund først i gang, kan det sagtens ende med en decideret afklapsning af et Hannover-hold, der har tankerne i Hamburg!
Flatbetting eller ej – også her ryger der 300 med!
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar