Vundet
Tips & Spilforslag
Bordeaux - Vannes: 1 (0-1)
Spiltip af Jens Bøye
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 44-25-31%
- Betvalue
- 2107,8%
- Spilbar ned til odds
- 2,27
- Rigtig/forkert
Betting tip
Det rene 1tal fås til odds 1,53 hos Expekt.
BORDEAUX (nr 2 i L1. Hjemme: 11-5-0, 29-10. Ude: 7-3-6, 22-19).
I sidste weekend vandt Bordeaux sin femte ligasejr på stribe og kom dermed op på rækkens andenplads, to point efter Marseille. 1-0 hjemme blev det over mestrene fra Lyon, via en stærk indsats. De fem sejre har givet en samlet målscore på 9-1.
I ligacuppen trådte Bordeaux først ind i turneringen i ottendedelsfinalen. Her blev det 4-2 hjemme over L2-holdet Guingamp (der i øvrigt har nået finalen i den store pokalturnering; møder Rennes). I kvartfinalen 2-1 hjemme over Chateauroux (L2). Og i semifinalen 3-0 ude over PSG.
Ligacup-vinderen får en UEFA Cup-plads, men det er ikke det det handler om for Bordeaux – som jo alligevel får enten en CL- eller UEFA Cup-plads via ligaen. Det drejer sig om at vinde et trofæ. Man har naturligvis også ligaen at bekymre sig om – spiller jo med om mesterskabet – men selv om næste ligakamp allerede er på onsdag, får det næppe betydning for indstillingen til denne kamp: Bordeaux vil vinde. Holdet stiller med andenmålmanden – men det er ikke tegn på arrogance, det er simpelthen kutyme.
Trupnyt for Bordeaux
Mangler: Diarra (defensiv midtbane; fast), Cavenaghi (angreb; fast/topscorer), Henrique (midterforsvar; fast)
Starter ude: Ramé (førstemålmand)
Tvivlsom: Chalmé (venstreback; fast)
Umiddelbart ser det jo voldsomt ud – med 4, muligvis 5, fraværende stamspillere. Men i praksis er det ikke så slemt. Ramé, Cavenaghi (holdets topscorer, men har været ude i de seneste kampe – og de har jo givet sejr alligevel), Henrique (også været ude i et stykke tid) og Chalmé startede således alle ude i semifinalen mod PSG – og den blev jo vundet med 3-0.
Vel ville holdet være stærkere med dem på holdet, men man har en bred trup. I angrebet har man klassefolk som Chamakh og Bellion. På højrebacken kan rutinerede Jurietti tage over. Og i midterforsvaret er Planus ganske vist langsommere end Henriques, men han er rutineret og har gjort det fint på det seneste.
Målmandsposten: Her har Bordeaux – ligesom de fleste andre L1-klubber – den vane at bruge andenmålmanden i pokalturneringerne. Det gælder naturligvis også eventuelle finaler. Valverde har gjort det fortrinligt i disse kampe – fx mod PSG.
En svækkelse ligner det dog at anfører Diarra mangler på midtbanen. Men på den anden side, mod Vannes ville man nok alligevel kun stille med én defensiv midtbanemand – og i Fernando har man en virkelig kompetent jernmand.
Bud på opstilling
Chamakh - Bellion
Wendel – Gourcuff – Gouffran
Fernando
Tremoulinas – Planus – Diawara – Jurietti/Chalmé
Valverde
VANNES (nr 10 i L2. Hjemme: 8-7-1, 16-8. Ude: 4-1-11, 10-27)
Efter en fornuftig start på 2009 der i princippet kunne have medført deltagelse i oprykningskampen, har Vannes tabt pusten i L2. 3 tab og 1 uafgjort i de seneste 5 kampe. Senest tabte man med 3-0 i Dijon; tredje udebanenederlag i træk.
Ren elendighed er det dog ikke: I seneste hjemmekamp fik Vannes 1-1 mod oprykningskandidaten Metz. Og med en 10.plads bliver nedrykning næsten med sikkerhed ikke et tema.
Ligacuppen:
1.runde: V - Dijon (L2)
2.runde: V – Amiens (L2) 3-2 eft. forl.
1/16-finale: V – Valenciennes (L1) 3-3 eft. forl. 5-4 i str.
1/8-finale: V – Auxerre (L1) 2-0
¼-finale: V – Metz (L2) 1-1 eft. forl. 4-3 i str.
½-finale: Nice (L1) – V 1-1 eft. forl. 3-4 i str.
Trupnyt for Vannes
Mangler: Boudarène (midtbane; fast – men været ude i et stykke tid), Faivre (forsvar; fast/reserve), Bridonneau (reserve), Ahamada (reserve), Avezac (reserve), Delhommeau (forsvar; fast)
Tvivlsom: N'Diaye (forsvar: fast)
Vannes mangler to rutinerede folk der nok ville starte inde hvis klar, forsvarer Delhommeau og midtbanemand Boudarène (begge har været ude i et stykke tid). Desuden er forsvarer N'Diaye temmelig tvivlsom.
Det skal dog med at alle tre også manglede i semifinalen mod Nice hvor Vannes klarede uafgjort (en sjælden udebanetriumf for holdet) – om end mod en på dagen meget skuffende modstander.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar