18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tabt
Tips & Spilforslag

Bordeaux - Anderlecht: 2

Spiltip af Jens Bøye den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
60-25-15%
Betvalue
3119,7%
Spilbar ned til odds
6,67
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Sekstendedelsfinale, returkamp. Stade Jacques Chaban-Delmas, Bordeaux, Frankrig.

Bordeaux vandt 6-0 over Monaco i weekenden og er i gang med en flot sæson i den franske liga. Naturligvis er de hjemmestærke franskmænd klare favoritter mod et belgisk hold der lyser mindre klart på stjernehimlen end tidligere. Men der må være grænser. Oddset for en overraskelse er alt for højt. Anderlecht var faktisk klart bedst i det omvendte opgør – og vandt da også - og selv om belgierne nok har mindre selvtillid på udebane, har de fordel af at kunne lure på kontra. Dertil kommer at Bordeaux må undvære en del stamspillere. Hvor mange er uvist; træner Blanc vil nok køre turn-over, men sikkert er det ikke. Sikkert er det dog at den bomstærke defensive midtbane Diarra-Fernando mangler. Især førstnævnte er et kæmpetab. Anderlecht mangler også nogle folk, men det ser mindre slemt ud.

Det kan virke absurd at satse mod et hold der har spillet som små engle i weekenden, men faktisk kan netop dét resultat forlede Bordeaux til at tro at dette opgør er en slags walk-over (selv om Anderlechts indsats i den første kamp burde advare). Ok, dét er gætværk, men urealistisk er det ikke at franskmændene, ud over de skader/karantæner der er, vil spare nogle folk af hensyn til ligaen.

En kontra-udesejr til et saftigt odds er værd at satse på, selv om det er et langskud. Der er også værdi, omend mindre, i i diverse handicap-spil, i krydset og eller  i en halvgardering.

Odds (onsdag kl. 23:40)
1: 1,53 Betfred, Stan James, William Hill
X: 4,35 Pinnaclesports
2: 7,98 Pinnaclesports, 7,5 Bet365, Betsson, Expekt, Danbook
X2: Bet353 (handicap-2tal) 2,63, Betsson (asian +0,5) 2,6
Asian +1. 2tal (indsats tilbage ved hjemmesejr på eet mål): 2,09 Pinnaclesports
Asian 0. 2tal (indsats tilbage ved uafgjort): 5,5 Centrebet


Den første kamp
Endte 2-1 til Anderlecht. Bordeaux kom ellers foran, i det 69. minut, men det var en misvisende føring: Belgierne havde spillet klart bedst. Og franskmændene kunne da heller ikke holde til presset og lod to mål gå ind, det sidste i andet minuts tillægstid.


Bordeaux
er blot eet point efter ligaetter Lyon efter weekendens imponerende 6-0-udesejr over Monaco. Vel, monegaskerne spillede som en pose nødder og fik en mand vist ud (ved stillingen 0-3), men alligevel flot af Bordeaux – der i øvrigt scorede alle seks mål efter pausen (efter en middelmådig første halvleg).

På hjemmebane blev det i forrige weekend 3-0 over bundholdet Metz. Samlet er Bordeaux 8-2-2 (26-15) på eget græs i den franske liga.

I den kommende weekend venter en hjemmekamp mod godt fightende Lille, en kamp som træner Blanc meget vel kan tænkes at fokusere en del på. Det er bestemt ikke sådan at man er ligeglad med UEFA Cuppen, men man forbeholder sig retten til også at tænke på ligaen... Med andre ord; turn-over er sandsynligt mod Anderlecht. Også fordi man nok mener at have så bred en trup at sejren kan hentes alligevel. Og det kan man såmænd have ret i. Uanset hvad, ER man i en lang sæson nødt til at tænke strategisk hvis man vil kunne følge med i toppen af ligaen, og det vil Bordeaux grumme gerne.

I efterårets UEFA Cup-gruppespil blev det til en sikker førsteplads og fire sejre over Galatasaray (2-1 hjemme), Austria Wien (2-1 ude), Helsingborg (2-1 hjemme) og Panionos (3-2 ude). Fem af målene i øvrigt scoret af Cavenaghi der i efteråret ikke kunne score i ligaen, men så sandelig kunne nette i Europa.

Trupnyt for Bordeaux
Mangler: Diarra (defensiv midtbane; fast), Fernando (defensiv midtbane; fast), Jemmali (back/midterforsvar; fast/reserve – været ude længe), Planus (midterforsvar; fast), Jussiê (angreb; fast/reserve)

Ligesom i de seneste kampe mangler forsvarerne Planus og Jemmali, hvoraf nok i hvert fald den ene i klar tilstand ville figurere i en idealopstilling. Men forsvaret ser nu alligevel ok ud (skal blot håbe på at undgå flere skader). Det hang ikke alt for godt sammen i Bruxelles, men det gjorde det så sandelig i Monaco (ok, mod en uhyre ringe spillende modstander).

Skadet er også fortsat den defensive midtbanemand Fernando, og det er generelt en klar svækkelse. Det så man i Bruxelles. Man kan så sige at det gik fint uden ham mod Monaco, men dels spillede hjemmeholdet helt elendigt, dels brugte man dér den fleksible Alonso. Han spares sandsynligvis fra start i hvert fald mod Anderlecht.

Og den defensive midtbane svækkes yderligere uden den karantæneramte Diarra, holdets klart bedste i Bruxelles. Den lange landsholdsmand har været fremragende i denne sæson og er nok dén man allermindst kan undvære.

I stedet for Diarra og Fernando (og Alonso) vil træner Blanc nok bruge Ducasse (ret dårlig i Bruxelles) og fx forsvarsreserve Treoumolinas på den defensive midtbane. Det ser ikke optimalt ud.

Heller ikke offensiven slipper nok for turn-over. Klasse-kreatør Micoud fik kun godt 10 minutter på banen i Bruxelles. Han spares nok også fra start denne gang – efter at have været aldeles fantastisk (to mål, et oplæg og generelt verdensklassespil) mod Monaco.

Angriber Jussie (var blandt de bedste i Bruxelles) er skadet, men han var heller ikke med mod Monaco, og når man har folk som Cavenaghi, Bellion og Chamakh, er det næppe verdens ende.

Men altså, summasummarum. Pga skader, karantæner og forventet turn-over (som man naturligvis ikke kan vide sig sikker på; det KAN være at man starter med Micoud og Alonso på banen) ser man nok et Bordeaux-hold uden cirka 5 spillere der ellers ville være med i en idealopstilling.

At holdet stadig kan se godt og vel hæderligt ud, ses af følgende bud på startopstillingen:

Cavenaghi – Chamakh/Bellion
Wendel - Obertan
Ducasse – Trémoulinas
Jurietti – Henrique – Diawara - Chalmé
Ramé


Anderlecht har bestemt set bedre tider. Den traditionsrige storklub fra Bruxelles vandt det hjemlige mesterskab i seneste sæson, men i denne har det knebet: Pt en femteplads, otte point efter ligaetter og ærkerival Club Brügge.

Lige pt går det dog resultatmæssigt ganske godt; hovedstadsklubben har ikke tabt i de seneste seks runder og har tre sejre i træk. Det skal dog med at sejrene er kommet mod svage modstandere, 1-0 hjemme over nr fjerdesidst Dender, 4-2 ude over bysbarnet og agterlanternen FC Brussels og senest 2-1 hjemme over Mouscron (nr 13).

På fremmed græs er Anderlect 3-5-3 (15-15) i ligaen.

Det er ikke kun i Belgien, det kniber en smule for Anderlecht. Tidligere (dengang der var tale om en danskerklub, med fx Morten Olsen på holdet) var der tale om en decideret europæisk stormagt; nu er klubben nærmere halvblød mellemvare. I denne sæson blev det ikke engang til Champions League-gruppespil, man røg ud af kvalifikationen via to nederlag mod Fenerbahce. I UEFA Cup-gruppespillet (som man nåede ved at slå østrigske Rapid Wien via 1-1 hjemme og 1-0-sejr ude) blev det til en tredjeplads efter Getafe og Tottenham. Gruppe-resultater: hjemme 2-0 over Hapoel Tel-Aviv og 1-1 mod Spurs, ude 1-1 mod AaB og 2-1-tab i Spanien.

Trupnyt for Anderlecht
Mangler: Goor (midtbane), Frutos (angreb), Legear (angreb), Deschacht (forsvar), Pieroni (angreb; ny), Vlcek (angreb; ny), Iakovenko (midtbane; ny)

Man er fortsat uden forsvarer Deschacht samt angriberne Frutos og Legear, pga skader. Og de nyanskaffede frontløbere Pieroni og Vlcek er ikke UEFA Cup-kvalificerede.

Man har dog stadig rutinerede og kompetente folk som Mpenza og Akin, så angrebet er bestemt ikke tandløst (så man også i den første kamp). Og i forhold til den første kamp vender holdets topscorer Hassan tilbage til midtbanen – efter at have vundet ANC med Egypten.

Frutos, Legear og Deschacht har alle været væk i et stykke tid. Derimod er det nyt at midtbanemand Goor har karantæne; en svækkelse (han var med fra start i den første kamp).

Opstilling i den første kamp (nu må man så undvære Goor, men Hassan er kommet til):

Zitka (cap)
Wasilewski
Pareja
Juhasz
Van Damme
Polak
Goor
(M.Mpenza, 71.)
Biglia
Chatelle
Boussoufa
Akin

Fremtidige tips

Ekspert Monza-Carrarese
20 dec 15:00
Betvalue
1104%
1,60Betano
Ekspert Lazio - Cremonese
20 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,65Betano
Ekspert Virtus Entella- Südtirol
21 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,65Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Kongens nytårstale nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
5145%
4,84LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.