Bochum - Bielefeld: Dobbeltchance: X2
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 38-32-30%
- Betvalue
- 2105,4%
- Spilbar ned til odds
- 1,61
- Rigtig/forkert
Oprykkerne fra Bochum skal forsøge at hente sæsonens første sejr, men nemt bliver det ikke mod defensivspecialisterne fra Bielefeld.
Der tillige kommer med en dugfrisk hjemmesejr mod de forsvarende tyske mestre Bayern, og altså må have tanket gigantisk selvtillid.
Bochum har simpelthen brug for en sejr, mens gæsterne sikkert, som udgangspunkt, vil være tilfredse med et enkelt point.
Jeg synes umiddelbart det ligner en uafgjort.
I sidste runde lykkedes det omsider at komme på tavlen pointmæssigt, da man noget overraskende formåede at spille 1-1 mod topholdet Nürnberg, endda på udebane, hvor Der Club forinden havde vundet 8 kampe i træk.
Et point kom i hus via fight, vilje og indstilling, samt en stærkt spillende Skov-Jensen – uden at forklejne Bochum så havde Nürnberg samtidig en decideret offday, og med en lille smule mere træfsikkerhed i front kunne man måske godt ha’ hentet en sejr.
Som dog ville ha’ været det rene landevejsrøveri.
Forrige runde blev Bochum selv offer for tyveri, da medoprykkerne fra Cottbus var på besøg, og stik imod spil og især chancer vandt 1-0.
Den pille var helt sikkert ekstra bitter at sluge, da man hjemme på Revirpower simpelthen skal have point mod de andre oprykkere, og helst endda alle 3, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at forblive i BL.
På papiret har Bochum faktisk en ret god trup, inden sæsonen vurderede jeg den til at være bedre end de andre oprykkere, samt måske lige så stærk som eks. Mainz, Hannover, Frankfurt og søndagens modstander Bielefeld, og dét mener jeg stadig.
Men der skal brød i skabet, chancerne skal udnyttes, der skal hentes point, ellers er det jo ligegyldigt om man har en god trup – faktisk minder Bochum lidt om sidste sæson’s oprykkere fra Köln, der bestemt havde en konkurrencedygtig trup, men som aldrig kom i gang.
Nu ér sæsonen stadig ung, og jeg skal passe på med at drage forhastede konklusioner, med en sejr over Bielefeld har man 4 point, og i næste runde skal man møde de andre oprykkere Aachen, og kan dermed selv være med til at bringe sig op af suppedasen helt i bunden.
Træner Marcel Koller har egentlig gjort meget rigtigt i de første 4 runder, han kan jo ikke score målene selv, men selve spillet har fungeret udmærket, og alligevel er han allerede under heftig beskydning fra omgivelserne, snoren er ikke lang i BL, hvilket sidste sæson var et godt eksempel på, og henter Koller ikke point i de næste 2 kampe, så begynder det at ligne trænerfyring nr. 2 i denne.
Nederlag hjemme mod Bielefeld kan måske endda vise at være nok!
Så Bochum er bestemt et presset mandskab på alle områder, og skader til stamspillerne Meichelbeck (f), Schröder (m) og Auer (a) er bestemt heller ikke med til at gøre situationen bedre.
Der er sat store forventninger til den 26-årige græske angriber Gekas, der blev hentet i Panathinaikos i absolut sidste minut inden transferdeadline, og han har da også allerede vist, at han kan være manden de kommer til at kalde frelser.
Sejrsmål i pokalen samt målet mod Nürnberg viste i hvert fald, at hán ved hvor målet står – nu mangler Bochum så at andre finder ud af det samme.
Træner Koller gik mod Nürnberg tilbage til 4-2-2, efter at ha’ forsøgt sig med kun en enkelt angriber i front de første par runder, og det gik jo resultatmæssigt noget bedre, så det system holder han fast i mod Bielefeld.
Som sagt er en sejr næsten et must, specielt for at få lidt luft i bunden, men også fordi man faktisk har tabt de sidste 4 hjemmekampe i træk, og publikum efterhånden begynder at være temmelig utilfredse med det de får for pengene.
Trupnyt:
Meichelbeck (f), skadet
Schröder (m), skadet
Auer (a), Fitness-Rückstand
Bechmann (a), knæoperation, først klar til Der Hinrunde
Forventet opstilling:
Skov-Jensen – Pallas, Maltritz, Drsek, Bönig – Zdebel – Imhof, Trojan – Misimovic – Gekas, Fabio Junior
Bielefeld skabte sensationen i sidste runde, da man hjemme vandt 2-1 mod Der Rekordmeister fra München.
Man kan altid diskutere om det var fortjent eller ej, uafgjort havde nok været mere passende efter kampens forløb, og 6 minutter før tid virkede det da også som om begge hold var tilfredse med dét.
Danske Jonas Kamper ville det anderledes!
Et indirekte frispark lidt uden for feltet i venstre side blev trillet til den danske hurtigløber, og han kanonerede simpelthen kuglen over i modsatte hjørne med et dommedagshug – helt og aldeles uden chance for Olli Kahn, der vel slet ikke nåede at opfatte bolden før han samlede den op bag sig.
Bielefeld lukkede helt af resten af spilletiden, og kørte sejren hjem – i øvrigt den første i denne sæson.
2 nederlag og en enkelt uafgjort var det blevet til i de første 3 kampe, 1-1 i Hamburg, 2-3 hjemme mod Stuttgart og et knebent 0-1 nederlag i Gladbach.
Altså ganske tætte kampe man har spillet, og generelt har man egentlig gjort det overraskende godt, når man medtænker at man mangler hele 5 potientielle stamspillere.
Man har købt fornuftigt ind i pausen, og truppen er bredere end set i mange år, men det er klart at med så mange spillere ude så begynder det altså at knibe nu.
Men det mandskab træner Von Heesen kan sende på banen i Bochum er bestemt konkurrencedygtigt, og stort set lig det der vandt mod Bayern.
Eneste ændring er, at midterforsvarer Borges er skadet, hvilket selvfølgelig umiddelbart synes at være en svækkelse defensivt, men man råder nu altså over en fuldgod erstatning i den tjekkiske landsholdsstopper Gabriel, så det ligner ikke en ret stor svækkelse, om nogen.
Von Heesen ynder den defensive spillestil, ude som hjemme, men jeg synes egentlig der har været tendens til i denne sæson, at man dog trods alt forsøger at være lidt mere offensive.
De 2 fløjspillere, Kamper og Böhme, er i hvert fald begge fremadrettede, og nok ikke lige de store arbejdsheste defensivt, så med de spillere Von Heesen pt. har til rådighed er lidt mere offensivt spil nok uundgåeligt.
Hvilket giver lidt flere strenge at spille set i forhold til sidste sæson, hvor det var lidt enten eller.
Jo længere man kunne holde nullet jo større chance for at hente sejr, kom Bielefeld først foran var de virkelig ubehagelige at lukke op, men kom de bagud havde man ikke meget at komme med offensivt.
Dermed ikke sagt at der ikke længere er fokus på defensiven, for det er der selvfølgelig med Von Heesen som træner – blot har man nu lidt større muligheder offensivt.
I front har man polske Wichniarek og sidste sæson’s 2. BL-topscorer Eigler, og de 2 er bestemt kompetente angribere, førstnævnte er vel aldrig set bedre end nu, hvor han har grebet chancen i fraværet af Zuma og Ahanfouf, og var bedste mand mod Bayern.
Der er ingen tvivl om, at Bielefeld, når de kan stille i stærkeste opstilling, vil kunne hente en hel del point, og jeg kan ikke forestille mig at de skulle komme i problemer i denne deres 3 sæson i BL i træk.
Som sagt har det været ganske tætte kampe indtil nu i denne sæson, og med lidt held kunne man såmænd godt ha’ haft 2-3 point mere.
Die Ostwestfalen rejser i øvrigt gerne til Bochum, hvor man i de sidste 9 BL-opgør ikke har tabt, 5 uafgjorte – og vi skal helt tilbage til 2. August 97 for at finde sidste hjemmesejr.
Trupnyt:
Borges (f), skadet
Rau (f), skadet
Vacek (m) – Fitness-Rückstand
Vata (m), korsbåndsoperation, ude resten af sæsonen
Zuma (m-a), løbetræning
Ahanfouf (a), småskadet
Forventet opstilling:
Hain – Bollmann, Westermann, Gabriel, Schuler – Kamper, Kauf, Marx, Böhme – Wichniarek, Eigler
Konklusion:
Tja, et temmelig vanskeligt opgør at spå om synes jeg.
Hjemmesejr ligger pt. med odds omkring 2.10, hvilket ikke er fristende, eftersom Bochum ikke just er skræmmende på Revirpower, ér oprykkere, og har store scoringsvanskeligheder.
Og jeg kan ikke forestille mig at Bielefeld skulle være en såkaldt ”aufbaugegner” mht. scoringer, dertil står de alt for godt defensivt og organisatorisk, og kommer i øvrigt med tanken fuld af selvtillid efter sidste rundes sejr mod Bayern.
Men kan Bielefeld virkelig vinde i Bochum?
Muligvis, i hvert fald tror jeg, at skal kampen ha’ en vinder, så kunne det godt blive gæsterne.
Man er i gang med 3 sæson i BL, og kender gamet nu, ved hvad der skal til for at skabe et resultat – men så igen: Bielefeld har kun fået et enkelt point i de sidste 5 udekampe, i Hamburg, og vi skal helt tilbage til 2. April for at finde en sejr på udebane (1-0 i Hannover).
Odds på udesejr set til 3.50 hos bla. Expekt og Centrebet.
Jeg synes opgøret skriger til himlen om en pointdeling, og odds 3.35 hos Centrebet giver da også et pænt valuebet, 107, men jeg vælger at halvgardere X2 til odds 1.70 hos Expekt, for jeg er stadig overbevist om, når alt kommer til alt, at Bielefeld hár lige det ekstra der skal til for at vinde et tight opgør, hvis de får muligheden for det.
Og evner Bochum igen ikke at omsætte chancerne til scoring, så har gæsterne altså, skader eller ej, spillere der kan afgøre kampe.
Bochum får lidt ekstra procenter qua hjemmebane og Bielefeld's elendige udebanestatistik.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar