Vundet
Tips & Spilforslag
Boca Juniors - Cúcuta Deportivo: 1/1
Spiltip af Frank Pilantra
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Boca Juniors har vundet Copa Libertadores fem gange, og de argentinske favoritter vil komme stormende i stærkeste opstilling for at sikre kvalifikation til finalen i Copa Libertadores. De skal vinde med mindst 2 mål for at indhente det forspring, som Cucuta skabte med en 3-1 sejr i første semifinalekamp.
Cucuta kommer til Buenos Aires for at forsvare føringen, men må undvære deres største stjerne, angriberen Blas Pérez, der scorede to mål imod Boca Juniors i det første møde.
ODDS
Bookmakerne har valgt ikke at give mere end odds 1,40 for en Boca juniors sejr. Min chancevurdering: 70-20-10. Derfor er odds 2,05 fra Expekt for 1/1 (halvleg/fuldtid) mere interessant. Boca Juniors skal frem fra første fløjt for at indhente to-målsføringen. Til sammenligning giver Gamebookers og Interwetten blot odds 1,80 for samme bet.
Derudover tilbyder Expekt også odds 2,30 for at Boca Juniors holder buret rent. Der er blot scoret én gang mod Boca Juniors i 5 Copa Libertadores hjemmekampe, og Cucuta stiller uden topscoreren Blas Pérez.
BOCA JUNIORS
Selvom de er bagud med 1-3 efter den første kamp, så er de alligevel bookmakernes favorit til at nå finalen. Det skyldes, at Boca Juniors har været imponerende på hjemmebanen, hvor kun Libertad har fået noget med hjem fra, da de i kvartfinalen fik 1-1. Dermed scorede Libertad samtidig det eneste mål, som Boca Juniors har indkasseret på hjemmebane i turneringen.
Boca Juniors har spillet 5 hjemmekampe i turneringen; det er blevet til 4 sejre og én uafgjort med en samlet målscore på 15-1. Årsagen til den succes er, at Boca Juniors lykkes med at styre spillet og udnytte deres stærke punkter, som er koncentreret omkring Juan Román Riquelme. Boca Juniors har en frygtet offensiv med Martin Palermo og Rodrigo Palacio.
Det er igen dette trekløver, der skal sikre Boca Juniors videre i turneringen. Træner Miguel Russo anerkender, at Boca Juniors skal spille på egne præmisser, men har fokus rettet mod forsvaret:
"- Es clave que ellos no marquen un gol. Sobre eso trabajaremos. Llegamos a este tramo del torneo por nuestras propias fuerzas. Confío en mis jugadores","
"- Nøglen er, at de ikke scorer et mål. Det er det, vi arbejder på. Vi er kommet til dette punkt i turneringen ved vores egen styrke. Jeg har tillid til mine spillere."
En vigtig forstærkning til Boca Juniors er også, at målmand Mauricio Caranta er tilbage efter den skade, der holdte ham ude af første kamp.
CUCUTA
"Den største triumf i klubbens historie". Sådan blev sejren over Boca Juniors i første semifinalekamp fejret i Colombia. Godt nok dominerede argentinerne opgøret, men to kontramål af topscoreren Blas Pérez samt et flot frisparksmål af Rubén Darío Bustos i slutminutterne gav Cucuta den overraskende sejr. Avisen "El País" beskrev, hvordan Cucuta gjorde drømme til virkelighed, og at sejren beviste, at det var værd at jagte utopi.
Om det er utopi at Cucuta kan kvalificere sig til finalen skal være usagt, men colombianerne må undvære deres bedste spiller, angriberen Blas Pérez, der er med Panama til landskamp i Copa de Oro turneringen i USA. Cucuta´s præsident rejste til Panama for at forsøge at frigøre stjernespilleren til denne vigtige returkamp, men uden held.
Det er specielt på hjemmebane, at Cucuta har hentet deres overraskende resultater. Kun en gang har Cucuta vundet på udebane, da de i sidste gruppekamp sikrede kvalifikation til slutspillet med en 4-3 sejr over Tolima. Derudover er det blevet til to uafgjorte samt to nederlag i udebanekampene.
FORVENTEDE STARTOPSTILLINGER
BOCA JUNIORS
Mauricio Caranta; Hugo Ibarra, Claudio Morel, Clemente Rodríguez, Pablo Ledesma; Ever Banega, Nery Cardozo, Juan Román Riquelme, Rodrigo Palacio og Martín Palermo.
CÚCUTA DEPORTIVO
Robinson Zapata; Rubén Bustos, Julián Hurtado, Walter Moreno, Elvis González, Dumar Rueda, Charles Castro, Alex Del Castillo, Madbelly Torres, Lionard Pajoy og Juan Manuel Martínez
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar