Bielefeld - Stuttgart: X
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 35-33-32%
- Betvalue
- 2108,9%
- Spilbar ned til odds
- 3,03
- Rigtig/forkert
Noget brag af en kamp skal vi nok ikke forvente, når Bielefeld søndag får besøg af Stuttgart.
Faktisk ligner det en kamp, hvor det meste spil vil komme til at foregå på midten af banen – Bielefeld spiller notorisk på kontra, ude som hjemme – og Die Schwaben skal som udgangspunkt undgå at tabe, efter premierepinlighederne mod Den Club.
Lidt uventet hentede Bielefeld et point i Hamburg, men det var sådan set såre fortjent set over hele kampen.
Måden det skete på var velkendt, for ikke at sige forudsigeligt – man stillede sig dybt ned i banen, og koncentrerede sig udelukkende om at slå kontra.
Og man må jo sige, hvor kedeligt det så end er at se på, at det giver brød i skuffen set over en hel sæson, denne sæson er nr. 3 i træk i BL for det tidl. ”elevatorhold”, og under træner Von Heesen har man fået sig stabiliseret.
Sidste sæson blev man nr. 13, men uden på noget tidspunkt at være i decideret fare i nedrykningskampen – placeringen skal mere ses i lyset af den jævnbyrdighed der var i BL generelt.
I pausen har man solgt angriber Boakye til Die Wölfe, sportsligt ikke specielt smart, men økonomisk en nødvendighed for den lille af de 3 BL-klubber i Westfalen.
I stedet er der investeret fornuftigt i nye spillere, de vigtigste i midtbanespiller Marx, hentet i Hertha Berlin, 25 år og med stort potientiale – samt ikke mindst angriber Eigler (22), hentet i Greuther Fürth, for hvem han sidste sæson var topscorer, 18 mål, ikke blot internt men i hele 2. BL.
Desuden er hentet danske Jonas Kamper i Brøndby, med sin hurtighed en spiller der passer godt ind i kontrakonceptet – samt angriber Ahanfouf i Duisburg, en lynhurtig spiller dog uden den helt store træfsikkerhed – men en god reserve at ha’ siddende.
Von Heesen har stort set sin trup intakt ifht. sidste sæson, udover Boakye er ingen stamspillere væk, og i de nyindkøb man har gjort sig, synes jeg truppen er forstærket.
Man bør ikke komme i de helt store nedrykningsvanskeligheder, og en placering midt i tabellen synes sandsynlig.
Sidste sæson hentede Bielefeld 26 point hjemme, altså hovedparten af de 37 man i alt erobrede, og man er da også en anelse stærkere hjemme end ude generelt.
Dyderne er nu de samme, et solidt Bollwerk og hurtige kontraer.
I startopstillingen mangler stadig Vata og Zuma, der begge stadig er skadede – mod HSV gjorde man nu en glimrende figur alligevel, den fra Hertha tilkomne Marx fyldte Vata’s rolle på fin vis, og i front fik Eigler scoret i sin BL-debut, og gav i øvrigt flere prøver på sit potientiale – en kold afslutter er han.
Trupnyt:
Vata (m), skadet
Vacek (m), skadet
Zuma (m-a), skadet
Forventet startopstilling:
Hain – Korzynietz, Westermann, Gabriel, Schuler – Kamper, Kauf, Marx, Masmanidis – Eigler, Wichniarek
Tunge, tunge skyer driver allerede efter første runde ind over Stuttgart og træner Armin Veh!
0-3 på Gottlieb-Daimler mod Nürnberg, efter en slap og skuffende indsats over hele linien.
Nuvel, at tabe med 3 var måske lige i overkanten kampen set som helhed, men ingen kan pille ved nederlaget.
VfB manglede nærkampsstyrke, man var langtfra aggressive nok og kunne ikke fastholde et vedvarende offensivt pres, alt for mange upræcise afleveringer, og så virkede man egentlig lidt fysisk trætte allerede fra 2. halvlegs start.
Måske en kollektiv offday, eller måske er Die Schwaben bare ikke bedre?!
Jeg tror nu mest på det første, man har købt virkelig fornuftigt ind i pausen, både til defensiven men så sandelig også til den i sidste sæson så slunke midtbane, hvor man nu råder over 2 deciderede Spielmachere i Farnerud og da Silva.
Der hvor det for alvor kniber er i angrebet, hvor man vel egentlig kun råder over én klassespiller, nemlig Tomasson, resten er mere eller mindre tvivlsomme.
Ljuboja, der jo ellers ville være en god mand i front som makker til Tomasson, er suspenderet, og han kommer ikke til at spille for VfB nogensinde igen – raget uklar med ledelsen via vanvittige lønkrav, og han er på vej ud.
Celtic har meldt sig som køber og budt 2 mill. euro, og mon ikke Ljuboja ryger af sted, så man kan få penge til et nyindkøb!
Man har kastet interessen på den græske angriber Charisteas, pt. i Ajax, der gerne vil sælge den tidl. Werder Bremen-spiller, prisskilt omkring 2,5 mill. euro.
Der Grieche blev mester og pokalvinder med Bremen i 04, vandt EM med Grækenland samme år, og i 05 vicemestre med Ajax i Holland.
Han er 26 år, udpræget targetman med et farligt hovedstød – ingen tvivl om at det ville pynte i angrebet med en spiller af hans type, men først skal Ljuboja altså ud af klappen.
Egentlig var man tidl. ude efter Kaiserslautern’s Sanogo, men han valgte som bekendt HSV.
Den tidl. Bremen og HSV-spiller Ailton, pt. i Tyrkiet, er også blevet tilbudt VfB, pris 1,5 mill. euro, men ham er man ikke interesserede i.
Men som træner Veh siger: Noget må ske i angrebet – og det skal være hurtigt.
Træner Veh har ikke ret meget kredit i ledelsen, der egentlig gerne havde set en ny træner blive præsenteret i sommerpausen, men sportschef Horst Heldt har fået overtalt præsident Staudt og de andre høje herrer til at give Veh en chance.
Ingen tvivl om at begge de herrer Veh og Heldt sidder på rygende stole – taber man i Bielefeld er fanden løs, og så kan alt ske, selvom Staudt indtil videre er tavs som graven fra sit feriedomæne i Firenze.
Så som udgangspunkt skal Stuttgart undgå at tabe, hvilket ikke ligefrem borger for de store offensiver – forsvaret skal stabiliseres efter de 3 mål mod Nürnberg, og så må man starte derfra.
Trupnyt:
Heinen (g), skadet
Meira (f), tvivlsom – spiller han ikke erstattes han af veteranen Babbel
Meissner (m), skadet
Carevic (a), suspenderet
Ljuboja (a), suspenderet
Forventet startopstilling:
Hildebrand – Osorio, Meira, Delpierre, Magnin – Pardo, Farnerud – Hilbert, Bierofka – Tomasson, Cacau
Konklusion:
Et ganske åbent opgør i vente, hvor vi nok ikke skal forvente det helt store sus.
Bielefeld spiller ganske vist en anelse mere offensivt hjemme på Schüco end de gør på udebane, men stadig er devisen kontrafodbold, med vægt på den defensive organisation.
VfB har store vanskeligheder med at score, intet nyt i det – at defensiven i den grad faldt sammen mod Nürnberg er derimod nyt, og jeg er sikker på at man vil koncentrere sig om i første omgang at få dén til fungere.
Man skal for alt i verden undgå at tabe, for så bliver det ikke morsomt at være hverken spiller eller træner i næste uge.
Uafgjort ligner et sandsynligt resultat, 0-0 eller 1-1, og dermed er et spil på under 2,5 mål også attraktivt.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar