Betis - Villarreal: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 41-29-30%
- Betvalue
- 1104,6%
- Spilbar ned til odds
- 2,44
- Rigtig/forkert
Det så lovende ud, men så kom...: Betis Sevilla lå i efteråret længe og rodede rundt under nedrykningsstregen, men resultaterne i den sidste del af 2008 var gode, og efter nytår har det også været generelt godkendt. 2009 startede ganske vist med tre nederlag og kun en sejr af de første fire kampe, 0-1 ude til Almeria og 1-2 hjemme til Malaga, sejr 3-1 ude over Valladolid, og så nederlag 0-1 ude til Recreativo Huelva. Derefter fik Betis stabiliseret igen, og siden er fulgt 0-0 hjemme med Mallorca, 2-2 hjemme med Getafe, en fin udesejr 2-1 i lokalbraget mod FC Sevilla, samt 2-2 hjemme mod FC Barcelona i en kamp, hvor man havde den katalanske storklub slemt på krigen. Det lovede i og for sig godt, men så løb Betis som nævnt ind i 1-6 mod Real Madrid.
Dårlig hjemmebane... eller bare varians?: Da alle klubberne i Primera Division næsten altid scorer godt med point, er Betis Sevilla med 26 point for 24 spillerunder stadig i klar nedrykningsfare. Der er kun to point ned til en plads på den forkerte side af nedrykningsstregen, og der vil givet blive kæmpet til kridtstregen om at undgå sorteper-pladserne. Statistisk set kan Betis forud for mødet med Villarreal ikke hente meget trøst i, at opgøret spilles hjemme på Manuel Ruiz de Lopera, for dér er Betis for hele sæsonen kun 2-4-5. At det dog ligefrem skulle være en ulempe at være på hjemmebane, køber jeg dog ikke, statistikken er formentlig snarere af udslag af varians.
Svingende resultater: I den anden ende af tabellen kæmper Villarreal for atter at indløse billet til Champions League, og lige nu ligger de netop på den udløsende fjerdeplads. Det kunne ligner, at Villarreal skal gøre op med FC Sevilla og Valencia om de to pladser efter FC Barcelona og Real Madrid, lige nu har Villarreal 41 point, FC Sevilla tre point mere, 44, og Valencia tre færre, 38. På udebane er Villareal 4-5-3, og kigger vi på formen, så har det været lidt svingende for Villarreal siden sæson-genoptagelsen efter nytår.
2009 startede med to svære udekampe, hvor det blev til nederlag 0-1 mod Real Madrid og uafgjort 3-3 ude mod Valencia. Derefter fulgte 2-0 hjemme over Mallorca, 1-1 hjemme mod Osasuna, nederlag 1-3 ude mod Deportivo la Coruna, sejr 2-1 hjemme over Numancia, og senest 1-1 ude mod Santander og sejr 2-1 hjemme over Sporting Gijon.Svingende er vist det rigtige ord for den stime, men man bemærker, at de fire udekampe i 2009 er resulteret i to uafgjorte og to nederlag.
Fratræk pga. Champions League-deltagelse: På forhånd kunne dette opgør i Betis' hyggelige proletar-bydel syd for Quadalquivir-floden ligne en temmelig lige affære, men én omstændighed trækker ned for gæsterne Villarreal, og det er deres deltagelse i Champions League.
I Villarreal, som i efteråret sluttede toer efter Manchester United i AaB's gruppe, var der uden tvivl glæde over at trække den formodet svageste gruppe-vinder, Panathinaikos, som ottendedelsfinale-modstander. Der er imidlertid blevet nok at tænke over for Villarreal-træner Manuel Pellegrino efter onsdagens hjemmekamp mod grækerne, der sluttede med et for spanierne ikke særligt tilfredsstillende 1-1-resultat.
Mon ikke Betis tørster efter oprejsning...: Uanset har Villarreal stadig pæne chancer for avanchement i den europæiske turnering, og det er givet, at dét har enorm høj prioritet i klubben. Samtidig er det nødvendigt for Villarreal ikke at gå ned pointscorings-mæssigt i Primera Division, men jeg vil hævde, at det for en klub af Villarreals kaliber bliver vanskeligt at have fuld fokus på begge turneringer. Og det vil ikke være første gang, at Champions League-deltagelse koster i den hjemlige liga. Dét skal for denne kamp skubbe et par procenter ekstra over i Betis Sevillas lejr. Og mon ikke hjemmeholdet tørster efter oprejsning oven på lussingen mod Real Madrid.
Bedste 1-tals-odds: 2,55 (188bet) - min vurdering: 41 %
Bedste X-odds: 3,41 (Pinnacle) - min vurdering: 29 %
Bedste 2-tals-odds: 3,06 (Pinnacle) - min vurdering: 30 %
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar