Benfica - Espanyol: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 59-24-17%
- Betvalue
- 1103,3%
- Spilbar ned til odds
- 1,69
- Rigtig/forkert
Espanyol lignede en sikker semifinale-deltager efter en times spil af den første kamp i Spanien. På det tidspunkt stod der 3-0 til hjemmeholdet, og returkampen lignede en ekspeditionssag. To minutter var dog alt hvad Nuno Gomes og Simão skulle bruge for at vende fordelen Benficas vej.
Nu skal Espanyol så forsøge at hente et hæderligt resultat i Portugal, hvis ikke de vil sige farvel til den turnering de om nogen har domineret i denne sæson. Og på Estadio De Luz ligner det en mere end svær opgave. Benifca kommer med tro på at det kan lade sig gøre, og har et helt land i ryggen på vejen mod pokalen.
Gæsterne må undvære Tamudo oppe foran, hvilket dog opvejes af Luisãos afbud hos de portugisiske værter. Benfica har haft svært ved at lukke af bagude i de seneste kampe, men hjemme på De Luz har holdet været stort set usårlige i denne sæson, og den næste skalp i sejrsrækken på hjemmebane kan sagtens være spansk.
Den første kamp
Der var mange der blev overraskede, da Espanyol valgte at lade turneringens topscorer, Pandiani, starte på bænken til den vigtige kamp mod Benfica. Dette betød at Tamudo var ene mand på toppen. Men det var bestemt ikke ensbetydende med at spanierne ville tage den med ro. Efter et kvarter scorede Tamudo kampens første mål, og da Nélson måtte se hans blokering af Rieras skud ende i eget net lignede Espanyol et hold med kurs mod semifinalen. Det håb blev ikke mindre, da indskiftede Pandiani gjorde det til 3-0 i starten af 2. halvleg. Nu lignede det en ekspeditionssag for hjemmeholdet. Nuno Gomes ville det dog anderledes, og sendte 1-3 målet ind efter en times spil. Og da Simão to minutter senere gjorde det til 2-3 var fordelen lige pludselig på portugisernes side, og de må nu finde sig i at være favoritter til at gå videre til semifinalen.
Benfica endte i UEFA cuppen, da holdet måtte nøjes med 3. pladsen bag Celtic og Man Utd i deres Champios League gruppe. I 1/16-finalen ekspederede portugiserne Dinamo Bukarest ud med to gange 2-1, og var dermed klar til 1/8-finalerne. Her skulle det dog ikke gå helt så let, og den første kamp i Frankring mod PSG endte da også med et 1-2 nederlag. Alligevel viste Benfica, at Estadio de Luz med god grund er en fæstning for El Encarnados, og PSG måtte forlade turneringen efter et 1-3 nederlag.
Benfica er decideret skræmmende hjemme på Estadio de Luz, hvor holdet ikke har tabt en kamp siden Manchester United var på besøg i september måned. Der er derfor næppe tvivl om, at hjemmeholdet sammen med tilskuerne vil lægge et voldsomt pres på de spanske gæster. Får Benfica en god start på kampen, så kan det blive mere end særdeles svært at være Espanyol-spiller.
Simão Sambrosa har specielt i denne sæson udviklet sig fra den lidt vaklende knægt man så i Barcelona, til nu at være omdrejningspunktet hos Benfica. Simão har scoret 4 ud af Benficas 6 mål i turneringen indtil nu – inklusive et af målene i Espanyol, og specielt hans frispark hører til blandt verdens bedste. Når det kører for den talentfulde kantspiller, så kan han ene mand føre Benfica frem til sejr, og det vil blive en af Espanyols vigtigste opgaver at lukke netop Simão ude af kampen.
Trupnyt (Benfica):
Luisão er stadig ikke klar for portugiserne, og det er stadig David Luiz der skal prøve at klare skærene i forsvaret i hans fravær. Kampen i Spanien viste med al tydelighed at Benficas forsvar er alt andet end klippefast uden den store midterforsvarer.
Udover Luisão, så er også Paolo Jorge (m/res) stadig ude til returkampen, hvilket sandsynligvis giver plads til Nuno Assis fra start.
Formodet startopstilling 4-4-2 (Benfica):
Quim; Nelson, Anderson, David Luiz, Leo; Petit, Katsouranis, Nuno Assis, Simão; Miccoli, Derlei.
Espanyol har langt fra imponeret i den hjemlige liga i denne sæson, hvor holdet blot ligger på en 10. plads, og det bliver mere end svært at kæmpe sig op på de europæiske pladser. Heldigvis for klubben, så har man sikret sig muligheden for en genvej til Europa via successen i denne sæsons UEFA cup. Espanyol har klaret sig fremragende i turneringen, og har vundet 8 ud af 9 kampe, og spillet den sidste uafgjort.
Nu gælder det så for Espanyol om at glemme skuffelsen over at have lukket Benfica ind i kampen igen, og forsøge at hente et resultat på portugisernes hjemmebane. Hvis ikke andet, så kan spanierne i det mindste finde trøst i, at de – uanset udebane – har gjort det fremragende i denne sæsons UEFA cup, og forhåbentligt fortsætte den flotte stime.
Walter Pandiani har været Espanyols helt store helt i Europa i denne sæson. Den vævre angriber har ikke fået meget spilletid i ligaen, og i den spilletid han har fået har han ikke imponeret. Men ligesom resten af holdet, så blomstrer han op når kulissen skiftes ud med europæisk fodbold. I den første kamp mod Benfica scorede han sit 10. mål i turneringen, hvilket gør ham til ubestridt topscorer.
Trupnyt (Espanyol):
Espanyol-træner Valverde har alle muligheder for at sende et slagkraftigt hold på banen til kampen mod Benfica. Chica (f), Jarque (f), Riera (m), De la Pena (m) og Moises (m) er alle kommet sig over mindre skader, og er meldt klar til kamp.
Desuden råder Valverde igen over Zabaleta der fik den første time i den første kamp, og fuld spilletid i weekenden. Den erfarne forsvarer kan blive en vigtig brik i Portugal.
Espanyol må dog se bort fra Raul Tamudo, der ikke bliver klar oven på den skade han fik i den første kamp. Derfor tyder alt på, at Pandiani starter alene oppe foran denne gang i jagten på sit 11. mål i turneringen.
Formodet startopstilling 4-4-1-1 (Espanyol):
Kameni; Torrejon, Chica, Jarque, Zabaleta; De la Pena, Riera, Luis Garcia, Rufete; Valverde; Pandiani.
Go' kamp!
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar