Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance
- 17%
- Betvalue
- 5170%
- Spilbar ned til odds
- 5,88
- Rigtig/forkert
NB! Spillet findes på Unibet under cykling -> Amstel Gold Race -> Klassement -> "Amstel Gold Race 2011 - Riders of Team Rabobank: Best Finishing Position"
Rabobank stiller til start med et meget, meget stærkt hold til Amstel Gold Race, hvor Robert Gesink, Oscar Freire og Luis Leon Sanchez er de største navne – men de har altså også en tysker, der undervurderes en hel del, nemlig Paul Martens.
Hvis man starter med at kigge på spanske Luis Leon Sanchez, så er han næppe deres holdkaptajn. Han har aldrig lavet de store resultater i nogen af Ardennerne, fordi han ofte har kørt for Alejandro Valverde: Jeg kan ikke se, at han er meget andet end hjælper i søndagens løb.
Oscar Freire har forsøgt sig i årevis, men hans bedste placering de sidste 5 år har været en 8. plads tilbage i 2007. Sidste år blev han nummer 14. Umiddelbart rangerer jeg ham ikke som hverken favorit eller outsider, men sidder han med i bunden af Cauberg, så skal man bestemt holde øje med ham – men der er stærkere folk end ham i feltet.
En af dem er Robert Gesink. Han er uden tvivl Rabobanks kaptajn, men sidste år udtalte han, at Amstel Gold Race er et løb, som han skal vinde ved at være i offensiven. Det har han gjort de foregående år, og i 2009 bar det næsten frugt, da han blev nummer 3 – men i 2010 endte han udenfor top20. I mine øjne er han deres klart bedste bud på et topresultat.
Men så er der også Paul Martens. Han er hurtig på stregen – ligesom Freire – men han er lidt dygtigere på stigningerne. Han bliver først udspillet i Cauberg-spurten, og sidste år resulterede det i en 11. plads, og dermed blev han bedste Rabobank-rytter – han var lige 8 sekunder hurtigere end Freire op ad stigningen, og Gesink var blevet sat tilbage efter et mislykket angreb.
Senest i Brabantse Pijl punkterede han lige, da udbruddet kørte af sted, og i forfølgernes spurt blev han nummer 14, og her blev han slået af blandt andre Oscar Freire: Men Cauberg-finalen er altså noget andet, og umiddelbart rangerer jeg Paul Martens som en mindst lige så god sprinter op ad denne stigning. Jeg ved, at der vil være mange, der er uenig i dette, men Freire er langt fra så hurtig, som han engang var.
Af øvrige har Rabobank folk som Carlos Barredo, Bram Tankink, Maarten Tjallingi og Grischa Niermann, der fuldender et meget stærkt hold. Det er formstærke folk, der kan blive spillet ud i et tidligt angreb: Vi så jo at det lykkedes i Paris-Roubaix, så optimismen er der via et langt udbrud.
Fire kaptajner lyder lige voldsomt nok, men jeg tror Luis Leon Sanchez må trække i arbejdstøjet, og det efterlader dermed Gesink, Freire og Martens: Gesink har bestemt evnerne til at gennemføre et evt. angreb udefra, men hvis han fejler, står Freire og Martens klar, og her anser jeg Martens som værende den bedste på stigningerne og mindst lige så dygtig som Freire i en spurt.
Jeg ser ikke, den store forskel mellem Freire og Martens (faktisk anser jeg Martens som en lille favorit i denne duel) og jeg forstår derfor ikke hvorfor der skal være en så stor forskel i oddset på de to.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar