Tips & Spilforslag
Bayern München - Milan
Infokamp
Spiltip af Jens Bøye
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Milan skulle have vundet den første kamp, men lod tyskerne udligne til allersidst og står nu med et problem. For der skal scores og nok også vindes i München; ellers er det ciao ragazzi. Det kan blive svært med et svækket angreb. Bayern får Kahn og Van Bommel tilbage, men er svækket andetsteds – og må måske også undvære den vigtige Schweinsteiger. Det er småt med guf i oddsene.
Odds (onsdag kl. 00:05)
1: 2,36 Pinnacle
X: 3,3 Nordicbet
2: 3,5 24hPoker, BetSafe
Chancevurdering: 42-30-28
Over/Under 2,5 mål
Over: 2,35 Expekt
Under: 1,7 Bet24, Nordicbet
Chancevurdering: 42-58
Første kamp
2-2. Milan havde, bedømt ud fra spil og chancer, helt klart fortjent at vinde hjemmebaneopgøret. Men havde glemt (eller manglede energi til sidst) forsvarskæmpe Van Buytens uhyggelige evne til at score sene mål. En anden sag er så, at der næppe var straffespark ved Milans andet mål...
Øvrige indbyrdes
Milan slog Bayern München i ottendedelsfinalen i sidste sæson, via 1-1 i Tyskland og 4-1 i Italien.
Man kan så diskutere hvem der har tabt mest siden? Milan der har mistet målæder Shevchenko. Eller Bayern der har sagt farvel til midtbanegeneral Ballack...?
Bayern München (nr 4 i Bundesligaen. Hjemmebane: 9-4-1, 21-9) vandt weekendens kamp i Hannover med 2-1, den anden sejr i træk; i forrige runde blev det 2-0 hjemme over ligaetterne fra Schalke 04, i en hårdtspillet kamp. En god begyndelse efter landskamppausen; forud var det nemlig gået ret skidt, med uafgjort hjemme mod Werder og tab i Frankfurt.
Målene mod Hannover blev scoret af midtbanefolkene Schweinsteiger og Demichelis – begge pudsigt nok tvivlsomme til Milan-kampen.
I ottendedelsfinalen tabte Bayern 3-2 i Madrid til Real, men vandt 2-1 hjemme og gik dermed videre på reglen om udebanemål.
Trupnyt
Mangler: Sagnol (højreback – fast), Scholl (midtbane – reserve
Tvivlsom: Schweinsteiger (offensiv midtbane – fast)
Usandsynlig: Demichelis (defensiv midtbane – marginal)
Blev sparet mod Hannover pga småskader og burde være klar: Lucio (midterforsvar – fast), Salihamidzic (midtbane – fast), Hargreaves (defensiv midtbane – fast)
I forhold til Milano-kampen får man førstemålmand Kahn og den målfarlige og dynamiske midtbanemand Van Bommel tilbage fra karantæne. En klar forstærkning. Ganske vist havde unge Rensing nogle flotte redninger i Milano – men mon ikke Kahn med sin rutine og sit evige råberi havde sørget for lidt mere styr på forsvaret; sådan at der var opstået færre farlige situationer?
Van Bommels genkomst er også vigtig, selv om afløser Ottl gjorde det pænt i Milano.
Men andre steder på holdet er tyskerne temmelig svækkede. Den franske landsholdshøjreback Sagnol blev alvorligt skadet i Italien. Problemet er at man ikke har en decideret afløser. Man kunne naturligvis smide venstreback Lahm derover (et skifte han udfører kompetent på landsholdet), men hvad så med venstresiden? Løsningen bliver nok at bruge den rutinerede og fleksible fløjspiller Salihamidzic som højreback. Det ligner en svækkelse i forhold til Sagnol, men primært pga backrutine-forskellen. Salihamidzic er hurtig og påpasselig – og selvsagt god til at gå med frem. Det kunne dog også blive Lell der får tjansen; den 22-årige gut er trods alt højreback af natur, så at sige (og spillede pladsen mod Hannover).
Af en eller anden grund har Kicker (kicker.de), det sædvanligvist meget velorienterede tyske fodboldmagasin, placeret Lell på midtbanen i den forventede opstilling. Det forstår jeg ikke helt.
Skal vi gætte på at Kicker har lavet en trykfejl og skrevet Lell i stedet for Ottl? Ottl er ganske vist ikke decideret højrekantsmand, men spillede ok i Milano som defensiv-midtbanemand og spillede til højre i Hannover. Og hører i det hele taget mere hjemme på en midtbane end Lell gør.
OPDATERING: Forumbrugere har gjort mig opmærksom på at det ikke er en fejl fra Kickers side: Lell kan sagtens spille højrekant.
Uanset hvad: En større svækkelse vil det være hvis landsholds-midtbanemand Schweinsteiger, holdets mest kreative spiller efter Ballack er rejst til London, ikke kan spille. Han betegnes som tvivlsom starter. Hvis han ikke kan spille, hvad så? Man kan evt bruge angriber Santa Cruz, der før har udfyldt rollen som kantspiller.
Endnu mere tvivlsom, faktisk usandsynlig starter, er den defensive midtbanemand Demichelis, men det er ikke sikkert at der ville være plads i startopstillingen til ham alligevel.
Bud på opstilling (4-4-2)
Makaay – Podolski
Schweinsteiger (Santa Cruz) – Hargreaves – Van Bommel – Ottl (Salihamidzic/Lell)
Lahm – Van Buyten – Lucio – Salihamidzic (Lell)
Kahn
Milan ligger på sjettepladsen i Serie A (uden handicappet på 8 point, grundet Calciopoli, ville det have heddet en delt tredjeplads). Udebanestatistikken siger 4-8-2 (17-13). I forrige weekend blev det 1-1 i Rom mod Roma, rækkens nr 2, målet sat ind af topscorer Gilardino. I lørdags blev det 3-1 hjemme over Empoli (nr 5), selv om milaneserne sparede en række af de spillere der må forventes at stille til start i München. På den anden side havde man Ronaldo og Gilardino med – begge scorede – og hvis de måtte, ville de nok også have været med i CL-kampen.
I ottendedelsfinalen mødte Milan skotske Celtic. Det blev 0-0 i Glasgow, og i Milano endte det på samme måde, i ordinær spilletid. I den forlængede sørgede Kaká så for den forløsende scoring.
Trupnyt
Trup:
Målmænd: Dida, Kalac, Storari
Forsvar: Bonera, Cafu, Costacurta, Favalli, Jankulovski, Kaladze, Maldini, Nesta, Oddo, Serginho, Simic
Midtbane: Ambrosini, Brocchi, Gattuso, Gourcuff, Kaká, Pirlo, Seedorf
Angreb: Inzaghi, Oliveira
Mangler: Ronaldo (a – fast), Gilardino (a – fast), Borriello (a – reserve), Brocchi (m – marginal)
Tvivlsom: Inzaghi (a – marginal)
Milan ser noget tynd ud i toppen. De faste angribere Ronaldo og Gilardino er begge ude, brasilianeren fordi han ikke er spilleberettiget (spillede gruppespil for Real), den italienske topscorer fordi han har karantæne. Man har den gode gamle bomber Inzaghi med, men spørgsmålet er om han er klar til en hel kamp på dette niveau, efter sin skade, selv om han har trænet fint med på det seneste? Faktisk døjer han stadig med noget i det ene lår (men Milan-lægestaben mener nu ikke det er et problem). Alternativet er Oliveira, som ikke synes at nyde den helt store tillid.
Eftersom Milan skal vinde (medmindre man spiller 3-3 eller mere – eller 2-2 og snupper den via forlænget...), KUNNE man naturligvis forestille sig at italienerne stillede med 2 angribere. Det virker dog ikke sandsynligt; snarere vil man satse på at een centreforward støttet af Seedorf og Kaká er nok til at betvinge tyskerne.
Tilbage efter en skade er også venstrekantsmanden Serginho. Også hér er spørgsmålet om han er oppe i tempo og rede til en hel kamp. I givet fald kunne han snuppe venstrebackpladsen fra Jankulovski, men det ville overraske mig hvis brasilianeren var med fra start.
Bud på opstilling (4-3-2-1)
Inzaghi (Oliveira)
Seedorf - Kaká
Ambrosini - Pirlo - Gattuso
Jankulovski – Maldini – Nesta - Oddo
Dida
Note
Læs også forum-trådene vedr. denne kamp. Dels den direkte tilknyttede kommentartråd, dels denne:
http://www.betxpert.com/forum/display.asp?threadID=33454&ForumID=1#27
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar