BATE Borisov - Zenit: (AH: +0,75) 2
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 47-24-29%
- Betvalue
- 1101%
- Spilbar ned til odds
- 2,62
- Rigtig/forkert
Ønsketænkning?: "Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at brænde så mange chancer to kampe i træk..."
Måske det er ønsketænkning, men lidt sandhed er der vel over det. Havde Zenit St. Petersborg-BATE Borisov haft en normal chance-udnyttelse, var opgøret formentlig endt noget à la 4-1, men sådan skulle det ikke være. Held og uheld - eller stolpe-ud og stolpe-ind - har det imidlertid med at gå nogenlunde lige op i det lange løb, og er det tilfældet, er der god ræson i indskud på Zenit-sejr.
Hjemmebane-fordel samt stolpe-ind & stolpe-ud: Man skal naturligvis ikke være blind for, at hjemmebane-fordelen er betydelig, og BATE Borisov spillede da også en god kamp - eller mere præcist en god første halvleg - i deres hidtil eneste hjemmekamp i gruppe-spillet, 2-2-opgøret mod Juventus. Omvendt så spillede Zenit St. Petersborg en ikke mindre god udekamp mod Juventus, hvor italienernes 1-0-sejr ikke var helt fortjent.
Netop det har været Zenits skæbne i gruppe H indtil videre, det russiske mandskab spiller godt fodbold, rigtigt godt faktisk, men marginalerne har ikke været med dem, og det var de heller ikke i Zenits anden spillerunde-hjemmekamp mod Real Madrid, der ikke var uheldige med at trække en 2-1-sejr i land.
Det efterlader Zenit St. Petersborg med kun et point af tre kampe, og opgøret her mod BATE Borisov er derfor en kamp om den UEFA Cup-overførende tredjeplads i gruppen. BATE Borisov har som bekendt to point efter de to uafgjorte mod Zenit og Juventus og et 0-2-nederlag på San Bernabeu i Madrid.
Suveræn sæson: BATE Borisov har tre kampe før sæsonslut i Hviderusland allerede sikret sig mesterskabet. Det kom på plads fredag med en 2-1-hjemmesejr over Torpedo Zjodino, og kigger man på den hviderussiske liga-tabel, ser BATE Borisovs præstation overbevisende ud. Resultaterne fortæller om 18 sejre, ni uafgjorte og nul nederlag.
I det hele taget har BATE Borisov kun tabt to fodbold-kampe i hele 2008, Champions League-udekampen mod Real Madrid, samt en pokal-kamp mod MTZ-RIPO Minsk. Det hører dog også med til historien, at modstanden i den hviderussiske liga ikke er den bedste. Sat lidt på spidsen er BATE Borisov formentlig det eneste hviderussiske mandskab, der ville have en chance for at undslippe nedrykning, hvis de blev placeret i den russiske Visjaja-liga.
Skuffende sæson: I Rusland har Zenit St. Petersborg ikke haft den bedste sæson, og det skyldes primært, at forårs-halvdelen led stærkt under holdets sejrsrække i UEFA Cup'en, hvor de som bekendt triumferede med finale-sejr over Glasgow Rangers.
I weekenden blev det til en 1-0-sejr hjemme over FK Khimki, men Zenit er med tre spillerunder tilbage stadig blot på femtepladsen seks point efter CSKA Moskva på den Champions League-kvalificerende andenplads. Det forspring lader sig næppe hente, så det lugter af en slem skuffelse for Dick Advocaats mandskab oven på forårets UEFA Cup-triumf.
Teamnews - og flytning til Minsk: Hvad angår aftenenes to holdoptillinger, så er BATE Borisov uden sin langtidsskadede midtbanemand Aleksandr Ermakovitj, men ser ellers ud til at være i stærkeste. Et lille spørgsmålstegn er der ved en anden midtbanemand, Aleksandr Volodko, der måtte udgå fredag mod Torpedo Zjodino, men han bliver sandsynligvis klar.
Hos Zenit St. Petersborg har den belgiske forsvarer Nicolas Lombaerts været ude i efterhånden næsten et år, så ham er man vant til ikke at regne med. Bortset fra Lombaerts er resten af Zenit-mandskabet fit for fight.
Opgøret spilles ikke på BATE's normale stadion i Borisov, men er henlagt til hovedstaden Minsk. Noget, der dog næppe får den store betydning for opbakningen til det hviderussiske mandskab, og BATE har da også tidligere spillet kampe her.
Klasse-forskellen: Årsagen til, at jeg gør indskud på Zenit St. Petersborg, er, at jeg ser en meget stor forskel i klasse på de to mandskaber, og det må før eller senere udmønte sig også i resultaterne. BATE Borisovs resultater i Champions League - og kvalifikationen dertil - har været flotte, men ret beset har det hviderussiske mandskab også haft marginalerne rigeligt ned sig. Omvendt så har Zenit St. Petersborgs resultater været klart under pari, men Zenit har været slemt uheldige, idet de reelt har spillet til meget mere. På den lange bane plejer den slags at udjævne sig.
Bedste 1-tals-odds: 4,53 (Pinnacle) - min vurdering: 21 %
Bedste X-odds: 3,75 (Bet365) - min vurdering: 26 %
Bedste 2-tals-odds: 1,93 (188bet) - min vurdering: 53 %
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar