18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Barcelona - Real Madrid: X

Match center
20. april 2011 kl. 21:30 - Fodbold, Spanien - Spanien Copa del Rey
Estadio Mestalla
Opdateret
1
0
Redaktør for BetXpert 2004-2019. BetXpert-skribent om fransk fodbold med mere 2002-2019. Halvstuderet journalist (2,5 af 4 år på DJH før jeg sprang fra for at gå på universitet). Bachelor i italiensk, litteraturvidenskab og engelsk oversættelse. Ex-dansklærer, ex-boghandler. Spurs-fan. Bettingdinosaurus og -ronkedor.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Chance (1-X-2): 49-27-24%
Betvalue: 106,38%
Spilbar ned til odds: 3,70
Rigtig/forkert:
Pinnacle Spil nu hos Pinnacle
Pokalfinale. Bemærk: på neutral grund i Valencia.

Ved uafgjort i ordinær spilletid: forlænget spilletid og evt straffesparkskonkurrence.

El Clásico igen-igen. Dette er det andet ud af fire opgør indenfor blot 18 dage, mellem Spaniens to største klubber (og største rivaler).

I modsætning til afvigte weekends ligaopgør i Madrid (1-1 på straffesparksmål af Messi og C. Ronaldo – begge var i øvrigt tæt på også at score ”rigtige” mål) er der denne gang mere end ære på spil; der spilles nemlig om et trofæ.

Jeg forventer derfor en mere intens (men stadig tæt) kamp end i lørdags hvor det var småt med brutale frispark, og hvor man først og fremmest følte hinanden på tænderne. Ingen havde lyst til at tabe, men det virkede samtidig som om man gerne ville gemme nogle kræfter og tricks til pokalfinalen og CL-semifinalekampene.

Det var en taktisk øvelse Real-træner Mourinho umiddelbart fik mest ud af. Han fik set at hans hold kan holde Messi og co. så nogenlunde i skak med en kompakt defensiv midtbane. Offensivt er der plads til forbedringer (ind med Özil). Og moralsk gav det nok et boost at Real kunne udligne trods en udvisning.

Men Barcelona kan nok også spille bedre – nu hvor der er mere på spil. Og katalanerne (der bankede Real med 5-0 i efteråret) må stadig siges at have det bedste hold.

Barca er favorit, men for mig at se ligger værdien i et kryds i ordinær spilletid.

PRIMERA, COPA DEL REY OG CL: 4 KAMPE PÅ 18 DAGE

Efter lørdagens 1-1 i Madrid er Barcelona fortsat 8 point foran Real i kampen om det spanske mesterskab. Med 6 runder tilbage, må det vist siges at være afgjort – ja, det var det vel reelt allerede før lørdagens kamp.

Uanset hvad: nu kan begge hold fokusere på pokalfinalen og Champions League (hvor de to klubber mødes i semifinalen, 27. april i Madrid og 3. maj i Barcelona).

STYRKEFORHOLD

I efterårets møde på Camp Nou var der klasseforskel. Foran 98.000 tilskuere vandt Barcelona med legende lethed 5-0. Barca-midtbanen var hurtigere og kvikkere end Reals lidt tunge Alonso/Khedira, og Real-forsvaret havde også en virkelig dårlig dag (Marcelo var involveret i det første mål, Ramos i det andet – og midterforsvaret så skidt ud ved Villas to scoringer).

Men i hjemmekampen i lørdags, gik det klart bedre for Real. Mourinho havde valgt at stille med midterforsvarer Pepe på midtbanen i stedet for offensive Özil, og den kompakte defensive midtbane bestående af Pepe, Alonso og Khedira lykkedes i vid udstrækning med at holde de små Barcelona-teknikere i skak midt på banen. Messi, Iniesta og Xavi fik meget lidt tid og plads til at lave noget fremadrettet. Og faktisk kom madrilenerne – i hvert fald så længe de var fuldtallige – frem til flere farlige chancer end Barca. Via kontraer og dødboldssituationer.

Mon ikke Mourinho forsøger sig med en lignende taktik i pokalfinalen?



VEJEN TIL POKALFINALEN

Barcelona

Ceuta (2. division): 2-0-sejr ude, 5-1-sejr hjemme

Athletic Bilbao: 0-0 hjemme, 1-1 ude

Real Betis: 5-0-sejr hjemme, 1-3-tab ude

Almería: 5-0-sejr hjemme, 3-0-sejr ude

Real Marid

Real Murcia (2. division): 0-0 ude, 5-1-sejr hjemme

Levante: 8-0-sejr hjemme, 0-2-tab ude

Atlético Madrid: 3-1-sejr hjemme, 1-0-sejr ude

Sevilla: 1-0-sejr ude, 2-0-sejr hjemme



FORM

Barcelona

Barca vandt forrige lørdag 3-1 hjemme over bundholdet Almería (Messi scorede 2 mål, Thiago 1). Træner Guardiola stillede med et stærkt hold; kun målmand Valdés og defensivmand Busquets manglede (angriberne Pedro og Villa startede ude, men blev skiftet ind).

Forrige tirsdag blev det 1-0 (Messi) over Shakhtar i Ukraine, hvormed den samlede CL-kvartfinale-sejr blev på 6-1.

Her stillede Barca med:

Valdés – Alves, Mascherano, Piqué, Adriano – Xavi, Busquets, Keita – Afellay, Messi, Villa

Med lørdagens 1-1 hos Real Madrid kom Barca op på 30 spanske ligarunder i træk uden tab; dvs siden anden spillerunde.

Barca stillede således op i lørdags:

Valdés – Alves, Piqué, Puyol, Adriano – Xavi, Busquets, Iniesta – Pedro, Messi, Villa

Real Madrid

Efter at have lidt sæsonens første hjemmebanetab (2. april: 0-1 mod Sporting Gijon) og vundet 4-0 hjemme over over Tottenham (der dog også fik en mand vist ud efter et kvarter; gjorde det noget nemmere) i første CL-kvartfinalekamp, vandt Real i forrige weekend 3-0 i Bilbao (C. Ronaldo scorede 1, Kaká 2 på straffe). Og det selv om Marcelo, Carvalho, Alonso, Khedira, C. Ronaldo, Benzema og Adebayor blev sparet fra start (C. Ronaldo, Alonso og Carvalho blev skiftet ind.

Sidste onsdag spillede Real returkamp mod Tottenham. Et ret lige opgør blev heldigt vundet 1-0 af spanierne, via et kæmpedrop af Spurs-keeper Gomes. Real havde bolden i 49% af tiden og leverede 11 afslutninger (16 fra Spurs). En disciplineret indsats af Real, bortset fra at midterforsvarer Carvalho fik gult og derfor har karantæne i første semifinalekamp.

Real stillede således op mod Spurs:

Casillas – Ramos, Carvalho, Albiol, Arbeloa – Alonso, Khedira – C. Ronaldo, Özil, Marcelo – Adebayor

Di María blev sparet – og Marcelo (normalt venstreback) fik chancen på en offensiv midtbane.

I lørdagens hjemmekamp mod Barcelona stillede Real således op:

Casillas – Ramos, Carvalho, Albiol, Marcelo – Alonso, Pepe, Khedira – C. Ronaldo, Benzema, Di María

Ofte var det dog kun C. Ronaldo og Benzema der lå fremme; Di María lå tilbagetrukket og foretog temmelig få løb fremad på venstreflanken.

 

TRUPNYT

Barcelona

Trup: ?

Fravær:

Abidal (venstreback/midterforsvarer - starter) har været ude siden 13. marts, pga en svulst i leveren (er blevet opereret).

Bojan (kant/angreb – reserve)


Tvivlsom: Puyol (midterforsvar – starter)

Truppen forstærkes af dynamiske Mascherano (defensiv midtbane – eller midterforsvaret; her spillede han i returkampen mod Shakhtar) der havde karantæne lørdag. Jeg tror dog ikke argentineren får en startplads.

Midterforsvarer Puyol (der fik sin første start efter at være blevet knæskadet 22. januar) blev ganske vist udskiftet pga en forstrækning i lørdags, men skaden så ikke ret slem ud; han kunne i hvert fald løbe rundt og takke klubbens fans efter kampen.

HVIS Puyol ikke bliver klar, står afløser-valget umiddelbart mellem hurtige, men lille Mascherano, langsomme Milito og høje (men også lidt langsomme) Busquets.

Mht Mascheranos chancer for at få en startplads på den defensive midtbane: Her gjorde Busquets det egentlig ikke særligt godt i lørdags, men sagen er at man dårligt kan undvære spanierens højde mod Reals styrke i hovedspillet.

Med andre ord regner jeg med samme Barca-opstilling som i lørdags. Med én undtagelse: andenkeeper Pinto må forventes at få pladsen mellem stængerne – sådan som han har fået det i de øvrige Copa del Rey-kampe. Jeg går ud fra at det er eneste (i hvert fald markante) afvigelse fra idealopstillingen; i semifinalens første kamp (ikke i anden kamp; efter at første kamp var vundet med 5-0) stillede man i hvert fald med kanonerne: Iniesta, Xavi, Messi, Villa...

Bud på Barca-opstilling

Villa – Messi - Pedro

Iniesta - Xavi

Busquets/Mascherano

Adriano – Puyol/Busquets/Mascherano – Piqué - Alves

Pinto

Real Madrid

Trup: ?

Fravær:

Albiol (midterforsvar – indskifter; dog startet inde i de seneste 3 kampe)

Gago (defensiv midtbane – reserve)

Tvivlsom: Lassana Diarra (defensiv midtbane – indskifter)

Mourinho havde i vid udstrækning succes med sin taktik i lørdags hvor han stillede med 3 defensivfolk på midtbanen. Mon ikke han bruger opskriften igen i pokalfinalen?

Spørgsmålet er om han igen vil bruge midterforsvarer Pepe på midtbanen? For taler at han gjorde det temmelig fremragende (ingen havde flere bolderobringer), mod taler at der pga Albiols karantæne mangler en makker til Carvalho i midterforsvaret. Man kan dog evt flytte højreback Ramos derind og sætte Arbeloa ind på backen. På den anden side går det måske an at flytte Pepe ned i forsvaret – hvis midtbaneterrier L. Diarra (måtte stå over i lørdags) er klar.

Et andet spørgsmål er hvad Mourinho gør med offensiven. Di María gjorde det ikke særligt godt i lørdags; det gjorde derimod Özil da han blev skiftet ind. Hvis jeg var i Mourinhos sko, ville jeg starte med tyskeren og sætte argentineren på bænken. Et alternativ er at sætte Özil ind på bekostning af Benzema, dvs med Ronaldo som ene angriber. Efter min mening er det en usmart model; det er ikke nok med én mand til at løbe Özils stikninger op – men nu må vi se.

Hvis der stilles med en decideret centreforward (dvs ikke bare Ronaldo fremme), tror jeg det igen bliver Benzema. Han havde det svært lørdag, men Adebayor var ringe da han blev skiftet ind.

Bud på Real-opstilling

Benzema

Özil/Di María - Ronaldo

Khedira – Alonso – Diarra/Pepe

Marcelo – Carvalho – Pepe/Ramos - Ramos/Arbeloa

Casillas

Eller:

Ronaldo

Di María - Özil

Khedira – Alonso – Diarra/Pepe

Marcelo – Carvalho – Pepe/Ramos - Ramos/Arbeloa

Casillas



LØRDAGENS EL CLÁSICO

Barcelona havde bolden meget, men kunne ikke rigtigt kreere noget i første halvleg (i anden halvleg åbnede spillet sig pga udvisningen af Reals Albiol) mod Reals kompakte defensive midtbane (især Pepe var effektiv). Faktisk havde Real Madrid flere farlige chancer end Barca i første halvleg.

Her havde Barca reelt kun 3 muligheder: Messi fik en flot fremlægning, men hans lob blev nuppet af Casillas. Villa fik en stikning, men i svær vinkel, og Casillas var hurtigt ude (Villa appellerede for straffespark, men forgæves; han nåede bolden først, men berøringen sendte den ud over baglinjen; han havde ikke nået den uanset om han blev væltet af Casillas eller ej. Der var ikke straffe). Og Messi bantede sig flot igennem til frit skud, men Casillas reddede flot.

Real havde i hvert fald 5 nogenlunde farlige forsøg – hvoraf Cristiano Ronaldo stod for de 4 (herunder et frispark på stolpen, 2 nærgående hovedstød efter hjørnespark samt et flot angreb hvor han blev (legalt) generet i skudøjeblikket).

Selv i anden halvleg hvor Real i 40 minutter måtte spille 10 mod 11 efter Albiols udvisning (klodset nødbremse på Villa; Messi scorede på straffesparket), var madrilenerne farlige, især efter indskiftningen af en veloplagt Özil. Og udligningen (Ronaldo på straffe efter at Alves klodset havde nedlagt Marcelo) var rimelig nok. Barcelona lænede sig for meget tilbage i sædet efter føringsmålet og udvisningen (fik dog også en del muligheder).

Jeg synes kampen bar præg af ikke at betyde alverden for de to klubber (i forhold til de følgende 3 møder). Vel var der tale om El Clásico, en dyst ingen har lyst til at tabe, men indsatsen lugtede af at man skulle spare kræfter og tricks til senere. I vidt omfang var det en omgang følen—hinanden-på-tænderne; der manglede intensitet (der kom dog lidt kog i gryden, lidt skærmydsler, til sidst – måske fordi Barca følte at stoltheden blev krænket da Real udlignede 10 mod 11).

Den manglende intensitet gav sig udtryk i relativt fair play. Der blev såmænd begået temmelig mange frispark (36; Real begik de 22 – til gengæld fik Barca flest kort), men meget få virkelig grove, og selv om der blev uddelt mange kort (7 gule og et rødt), var de primært for ubrutale håndbremser og protester. De mange kort fortæller nok mere om en over-korrekt dommer end om spillets intensitet...

CR7 VS. MESSI

C. Ronaldo (eller CR7 som han også kaldes, pga rygnummeret) har scoret 29 mål (heraf 7 på straffe) i 29 kampe i denne Primera-sæson.

Messi har nettet 30 gange (4 på straffe) i 29 kampe.

Bemærk at lørdagens scoring var C. Ronaldos første nogensinde mod Barcelona (7 kampe; et brændt straffespark). Messi har nu scoret 8 mål mod Real – men lørdagens scoring var hans første mod Mourinho (dvs inklusive kampe mod Chelsea og Inter).

I lørdagens kamp havde Messi det svært i første halvleg mod Reals kompakte defensive midtbane (kom dog frem til to gode chancer). Ronaldo havde det også svært – over for Adriano, den agtpågivne og hurtige Barca-venstreback. Til gengæld var han farlig når han trak ind i banen og i særdeleshed i dødboldsituationen, både når han selv sparkede frispark og når han heade på mål efter hjørnespark.



EFTERÅRETS KAMP

29. november: Barcelona-Real Madrid 5-0

(Det var femte Barca-sejr i træk i indbyrdes kampe; heraf 2 i Madrid).

Barca havde bolden 67% af tiden og leverede 15 afslutninger (6 indenfor målrammen); Real kun 5 (2 ramte målet).

Mål:

10: Xavi

18: Pedro
55: Villa

58: Villa

90+1: Jeffrén

Opstillinger

Barca:

Villa – Messi - Pedro

Iniesta – Busquets - Xavi

Abidal – Puyol – Piqué - Alves

Valdés

Real:

Benzema

Di María – Özil – C. Ronaldo

Alonso - Khedira

Marcelo – Carvalho – Pepe - Ramos

Casillas

  • Markedets højeste odds
  • Ingen personlige limits
  • Mange asian handicap spil

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Torsdag 6. Juni 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
12:00 Flest mandater uden EPP og S&D: Identitet og Demokrati (ID)
2,38
Placer Bet
Fredag 7. Juni 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
23:55 DK's trup: Udtaget: Jacob Bruun Larsen
10,00
Placer Bet
Søndag 9. Juni 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
18:00 Antal mandater til SF: Over 1,5 Antal mandater
1,50
Placer Bet
Fredag 14. Juni 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Kommer med i den engelske EM-trup: Kalvin Phillips
2,00
Placer Bet
21:00 EM 24 - når finalen: ☆ Skotland ☆
101,00
Placer Bet
21:00 Gruppe C-special: Danmark går videre fra gruppespillet
1,75
Placer Bet
21:00 Gruppe D-special: Holland går videre fra gruppespillet
1,75
Placer Bet
21:00 EM24: går videre fra gruppen: Slo, Slk, Kro, Sch, Ser, Hol, Rum, Tyr
1,70
Placer Bet
21:00 Går videre: Italien
1,55
Placer Bet
21:00 Udtages til Englands EM-trup: Ollie Watkins
1,40
Placer Bet
Søndag 16. Juni 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
18:00 EM24: Danmark: ender sidst i gruppe C
9,20
Placer Bet
18:00 EM 24: Danmark: Ender 1'er i gruppen
6,50
Placer Bet
18:00 Slovenien - Danmark: 2
1,81
Placer Bet

Kommentarer

Feedback