Barcelona - Real Madrid: (AH: -1,25) 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 38-24-38%
- Betvalue
- 1104,7%
- Spilbar ned til odds
- 2,00
- Rigtig/forkert
1 – 1,63 (Pinnacle)
X - 4,18 (Pinnacle)
2 - 6,07 (Pinnacle)
CH: (62-24-14)
Barcelona: nr. 1 (11-2-1)/(44-9) – STATUS
Elleve sejre i de seneste tolv kampe i ligaen. Det er ganske imponerende, og kun for at markere Cules' overlegenhed, så er de seneste fire ud af fem hjemmekamp blevet vundet med fire mål eller mere.
Nå, men nu skal denne analyse heller ikke være en lang glorificering af Barcelonas imponerende force for der har været et par mærkværdige resultater indimellem.
Eksempelvis kan nævnes katalanernes to 1-1-opgør mod henholdsvis Getafe i den hjemlige liga, såvel som 1-1-kampen mod Basel i Champions League.
Afgørende for hver af Barcelonas fejltrin i denne sæson har været, at Messi enten ikke har startet eller slet ikke er kommet på banen. Selvom holdet langt fra kun afhænger af troldmanden, er hans betydning uvurderlig. Den argentinske 10'er er altafgørende mht. at skabe overtalssituationer og de hurtige et-to-kombinationer, som er påkrævet mod kompakte modstanderes forsvar.
Heldigvis for Barcelona er Messi på banen i aften, og dermed kan der med god grund forventes en fuldblods-offensiv. I den forbindelse kan det nævnes, at Henry, Messi og Eto'o har scoret 30 mål til sammen, hvilket kun er tre færre end hele Real Madrid-holdets antal nettere i denne sæson.
Barcelona er konstanten i aftenens opgør, eller der er hvert fald ikke umiddelbar grund til at forvente, at spillet vil være markant anderledes i aften end tidligere på sæsonen. Derfor må det væsentlige – og afgørende for spillet - være en analyse af den usikre part – Real Madrid.
Trupnyt
I modsætning til Real Madrid har hjemmeholdet blot Gabi Milito (forsvar – fast) ude til aftenens opgør. Iniesta er blevet sin skade kvit, men det er dog næsten usandsynligt, at han får lov til at starte inde i lørdagens vigtige opgør eftersom han er uden kamptræning i en måned. Eneste usikre moment må være den eneste midtbaneplads, der efter al sandsynlighed går til Gudjohnsen. Unge Sergio Busquets har gjort det fortrinligt i denne sæson, men må ganske givet nøjes med en rolle som reserve.
Forventet startopstilling
Barcelona: Valdés; Alves, Márquez, Puyol, Abidal; Xavi, Touré, Gudjohnsen; Messi, Henry og Eto'o.
Real Madrid: nr. 5 (8-2-5)/ (33-24) - STATUS
Sidste uges pludselige, men langt fra overraskende, fyring af Bernd Schuster fik hentet den tidligere succesfulde Sevilla-træner Juande Ramos væk fra arbejdsløshedskøen og ind på kongeklubbens traditionelt glohede trænerbænk. Effekten synes klart synlig, da Real Madrid brød deres dårlige stime med en flot og fortjent 3-0-sejr over Zenit på Bernabeu. Både Raul og Robben var i hopla, og Ramos' nye koncept med mere spil over kanterne (hvilket også fungerede i de glade Sevilla-dage) fungerede godt og gjorde offensiven langt mere livlig– i øvrigt hovedsageligt fremført af Robben, der vil være kraftigt savnet i aftenens opgør.
En anden af Ramos' tilsyneladende nye ideer var det forholdsvis høje pres mod Zenit (ligeledes et levn fra Sevilla-dagene), hvor man under Schuster i langt højere grad lod modstanderne spille bolden rundt. Jeg tvivler dog på, at det kommer til at gøre den store forskel mod Barca, der ganske givet vil presse Real Madrid i bund.
Men alt andet lige, så ligner det altså en frisk start på Ramos' regeringsperiode hos Los Merengues, der som udgangspunkt kommer til at strække sig til sæsonens afslutning med mulighed for forlængelse.
Selvom mestrene ganske givet ser frem mod El Clásico med en anelse mere optimisme end for blot en uge siden, så ændrer det dog stadig ikke ved det enorme mandskabsfravær, samt begrænsede offensive skyts holdet kan medtage til Camp Nou. Higauin, der ellers holdte Schusters synkende skude oven vande et kort stykke tid, synes at være faldet en anelse i form, og uden Robben er det begrænset med fart og udfordringer i Real Madrids offensiv. Raul viste som sagt gode takter mod Zenit, men igen var der en vis Arjen Robben, der i høj grad satte gang i løjerne.
Men ikke bare offensivt er der problemer! Defensivt forventes der både at blive plads til Salgado såvel som Metzelder, hvilket alt andet lige er spillere, som er under gennemsnitligt La Liga-niveau (vurderes ud fra kampform + selvtillid). Godt nok ventes Sergio Ramos at blive flyttet over på venstreback for at dæmme op for Messi, men spørgsmålet er overhovedet om Ramos, der har vist svingende form, kan dæmme op for den lille argentiner – jeg tvivler…
Jeg vil erkende, at Real Madrid har en lille pil op i selvtillid og optimisme efter Zenit-kampen, men mener at den effekt annulleres af Robbens fravær ligesom det svage forsvar absolut heller ikke tæller op. Derudover er det måske også værd at bemærke den kuriøse pointe, at Ramos' gamle Sevilla-hold var kendt for aldrig at levere på udebane mod storholdene – med mindre det var ude for La Liga-sammenhæng.
Der er kort og godt to scenarioer for denne kamp. Enten overrasker Real Madrid enormt ligesom i 3-3-kampen på Camp Nou for et par år siden, eller også får de tørre tæsk. Ud fra min vurdering er det værd at spille på det sidste scenarie.
Trupnyt
Juande Ramos' skadesliste er lang, rigtig lang, og tæller først og fremmest Robben og Marcelo, der begge sidder ude med karantæne. Derudover figurer Mahamadou Diarra, Ruben De la Red, Ruud van Nistelrooy, Miguel Torres, Pepe og Heinze på listen over skadede spillere. Salgado erstatter Marcelo, hvorfor Ramos flyttes på venstreback, mens Drenthe substituerer Robben.
Forventet startopstilling
Real Madrid: Casillas; Míchel Salgado, Metzelder, Cannavaro, Sergio Ramos; Van der Vaart, Gago, Guti, Drenthe; Higuaín og Raúl.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar