18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

Barcelona - Manchester United: X

Spiltip af Jens Bøye den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
34-34-32%
Betvalue
2108,8%
Spilbar ned til odds
2,94
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip

Semifinale, første kamp. Camp Nou, Barcelona (returkamp i Manchester d. 29. april).

To af verdens mest interessante fodboldhold. Moralsk finale, måske ligefrem (hvis det ikke havde været for Barcas halvdårlige sæson i Spanien).
United har sprudlet mindre på det seneste end sædvanligt, men Ronaldo og co. kan alligevel fremvise klart bedre form end Barcelona der kun har vundet een ud af de seneste otte ligakampe. Til gengæld har Barca så kun CL at tænke på, mens United også har en PL-titel at kæmpe for. Dette spiller dog næppe ind i denne kamp.
Skadessituationen fortæller også om fordel til United der kan stille med stort set stærkeste hold, mens Barca er uden forsvarsstyrmand Puyol og endvidere er svækket på venstrekanten uden Ronaldinho og muligvis Henry (man får Messi tilbage til højre, men er han helt klar?).
Man skal dog have med at Barca normalt er uhyre stærk på eget græs, og at United generelt er noget mere tam på fremmed græs end hjemme på Old Trafford.

Vi prøver med et fint betalt kryds.

Odds (onsdag kl. 04:00)
1: 2,75 Ladbrokes
X: 3,2 Betsafe, 3,15 Danbook, Betsson, Bwin
2: 3,09 Betfair (3,2 før nettogevinstkommission), 3,05 Betsson, Expekt. Pinnacle

Over/Under 2,5 mål
Over: 2,3 Sportingbet
Under: 1,71 Bet365
Oddsene ser ud til være sat nogenlunde korrekt. Et overspil kunne evt friste pga de mange fremragende offensivspillere, men defensiverne er også gode. Desuden: Barca ser ikke ud til at være i målhumør for tiden - og United er normalt temmelig forsigtig på udebane i Europa.

Indbyrdes
Syv indbyrdes møder i europæisk sammenhæng: 2-3-2 (15-13, i spansk favør).

Seneste møde var dog helt tilbage i 1998, i CL-gruppespillet, hvor begge kampe endte 3-3, Hos Barcelona er kun Xavi tilbage fra dengang, mens United stadig har Giggs, Scholes, Brown og Neville.

Det var den sæson (98/99) hvor United nåede finalen – og vandt 2-1 over Bayern München via to sidste-øjebliks-mål. I øvrigt netop på Camp Nou i Barcelona...

Karantæne-fare
Misser returkampen i tilfælde af gult kort:
Barca: Messi, Touré, Marquez, Milito
United: Evra, Nani

Match-up
Nedslag:

Ronaldo vs. Abidal (sandsynligvis, men gælder også hvis Sylvinho). Den franske back er god – og hurtig. Men får nok alligevel kam til sit hår – og vil så nok blive bakket op af midterforsvaret. Og så kommer problemet – for Barca må undvære Puyol, og en mand som Marquez har det med at begå temmelig mange frispark. Det kan koste mod Ronaldo – dels pga faren for kort, dels pga faren for fine muligheder for de farlige United-skytter.

Eto'o vs. Ferdinand/Vidic: Et fremragende midterforsvar, det engelske, men ind i mellem sårbart over for dygtige boldspillere. Og Eto'o er både teknisk superb og lynhurtig (Uniteds centerforward, Rooney, er også god – men ikke i samme klasse). Og Messi kan også skabe ravage når han trækker indad.

Sidste nyt: Vidic er tvivlsom pga maveproblemer

Midtbanen: United har helt klart fysikken på sin side – selv om Barcas Yaya Touré er en kraftkarl. Det samme kan ikke siges om hverken Xavi eller Iniesta (elle Deco hvis han spiller). De er så til gengæld sublime teknikere – hvad man ikke helt kan sige om en mand som Hargreaves (uden at han er en dårlig boldspiller). Men United-folkene kan sagtens kombinere og er hulens dygtige til at slå afleveringer i dybden.

Backs: Plus til Barcelona. Evra er knalddygtig, især offensivt – nok en tand bedre end Abidal. Men det mere end opvejes i den anden side hvor Zambrotta er lysår bedre end Brown.


De to klubber:

Barcelona
har fået een sejr i de seneste otte ligakampe i den spanske Primera (ind i mellem er man også røget ud af den spanske pokalturnering). EEN sejr. Ikke så sært at man efterhånden må indse at Real Madrid løber med mesterskabet... Barcelona er på tredjepladsen, 11 point efter Real med fem runder tilbage. Det løb er vist kørt. (Til gengæld skulle næste sæsons CL-billet gerne være sikret; man ligger lunt).

I afvigte weekend måtte Barca nøjes med 0-0 mod midterholdet (og bysbarnet) Espanyol. Tredje uafgjorte ligakamp i træk, inklusive 0-0 hjemme mod Getafe og 2-2 ude mod Huelva. Før det blev det til et 3-2-tab ude til Betis – efter at have været foran med 2-0.

Primera-hjemmestatistikken siger: 13-2-2 (38-9).

I Champions League-gruppespillet i efteråret vandt Barcelona sin gruppe, fik 14 point, foran Lyon med 10. Hjemme blev det 3-0 over Lyon, 2-0 over Rangers og 3-1 over Stuttgart. Ude: 2-0 over Stuttgart, 0-0 mod Rangers og 2-2 mod Lyon.

I ottendedelsfinalen vandt Barca 3-2 ude over Celtic – og vandt så 1-0 hjemme.

I kvartfinalen blev det to gange 1-0 over Schalke 04. Sejren i Tyskland var lidt heldig, men generelt en fortjent kvalifikation mod et uimponerende tysk hold (der af uransagelige årsager ikke vovede at satse i Barcelona – selv om det var eneste mulighed, og selv om katalanerne havde vist sig at være til at ryste).

Dermed har Barca ikke tabt en CL-kamp siden 1-2-hjemmebanenederlaget til Liverpool i sidste års ottendedelsfinale.

Trupnyt for Barca
Mangler: Ronaldinho (venstrekant/midtbane; fast), Puyol (midterforsvar; fast), Edmilson (midtbane; reserve)
Tvivlsom: Henry (venstrekant; fast/reserve)

Barcelona ser temmelig svækket ud på venstrekanten. Ronaldinho er ude, som han har været det i det seneste lange stykke tid – og nu er Thierry Henry også blevet skadet. Han kan muligvis blive klar, men hvis ikke, må Barca nok stille med enten islandske Gudjohnsen (ikke dårlig, men heller ikke topklasse) eller purunge Bojan Krkic til venstre. Knøsen har været temmelig fremragende – scorede blandt andet mod Schalke i Tyskland – men det har været som hængende angriber eller højrekant.

Omvendt kan man sige at Henry ikke just har været overbevisende på venstrekanten...

Et alternativ er at stille med både Gudjohnsen (til venstre) og Bojan Krkic (som hængende angriber) – men det tør man næppe mod et hold som United.

Til gengæld for trængslerne til venstre, vender Messi tilbage til højrekanten. En markant forstærkning – hvis han altså er i form. Han har været ude i snart to måneder (blev dog skiftet ind mod både Huelva (fik 25 minutter) og mod Espanyol (fik en halvleg på banen)).

En anden der er klar efter en længere skadespause, er Deco. Men den snu midtbanemand har slet ikke fået spilletid på det seneste, i modsætning til Messi, og er næppe på banen fra start.

Hvis Deco er klar, og træner Rijkard indstillet på en ekstra forsigtig opstilling, kan han løse førnævnte venstrekantsproblem ved at lade Iniesta spille derovre, med Deco i midten og Messi til højre. Foran Eto'o som enlig centerforward, og på den defensive midtbane Xavi og Touré.

Ude er helt sikkert den karantæneramte forsvarsstyrmand Puyol. Hvilket ligner en markant svækkelse af defensiven, selv om man har folk som Milito og Marquez. Sidstnævnte er hovedstødsstærk og også placeringsdygtig – men han begår typisk for mange frispark. Han har i øvrigt været tvivlsom op til kampen (burde dog blive klar), og hvis man i stedet må stille med Thuram, så tjah... Rutine har franskmanden i spandevis, men han er desværre blevet temmelig langsom.

Venstrebacken? Abidal og Sylvinho alternerer (mod Espanyol spillede Sylvinho) – men Abidal har været førstevalget i CL – og er det nok også denne gang.

Bud på Barca-opstilling
Henry/Gudjohnsen/Krkic – Eto'o - Messi
Iniesta – Yaya Touré - Xavi
Abidal/Sylvinho – Milito – Marquez - Zambrotta
Valdés

Eller:

Eto'o
Iniesta - Deco/Krkic - Messi
Xavi - Touré
Abidal/Sylvinho - Milito - Marquez - Zambrotta
Valdés


Manchester United fører Premier League, med tre runder tilbage, tre point foran Chelsea – som netop er modstanderen (i London) på lørdag. Dén kamp er ekstremt vigtig (United skal dog bare have eet point, for derefter venter West Ham hjemme og Wigan ude), men fylder sandsynligvis nul og niks i hovedet på Ferguson og co. på Camp Nou. Man vil pokkers gerne i den CL-finale!

Og man fristes til at sige at United fortjener det – for holdet har virkelig spillet godt i denne sæson, anført af en sprudlende Ronaldo. Man er med i kampen om det engelske mesterskab, pokaltitlen – samt naturligvis Champions League...

I lørdags måtte man dog (selv om man stillede med stort set stærkeste hold) nøjes med 1-1 ude mod midterholdet Blackburn. Faktisk den anden udebane-pointdeling i træk for United (6. april blev det 2-2 mod Middlesbrough. Ind i mellem er det blevet til et par hjemmesejre, over Roma i kvartfinalen og så 2-1 over Arsenal, den forhenværende titel-konkurrent.

PL-udestatistikken siger 9-5-3 (30-13).

I Champions League-gruppespillet vandt United suverænt sin gruppe foran Roma; fem sejre og een uafgjort. Hjemme: 1.0 over Roma, 4-0 over Dynamo Kiev og 2-1 over Sporting. Ude: 1-0 over Sporting, 4-2 over Dynamo og 1-1 mod Roma.

I ottendedelsfinalen slog man Lyon ud via 1-1 ude og 1-0-sejr hjemme.

I kvartfinalen blev det 2-0 ude over Roma 0g 1-0 hjemme.

Dermed har United ikke tabt en CL-kamp siden 3-0-nederlaget i sidste års semifinale-returkamp mod Milan, i Milano.

Trupnyt for United
Mangler: Saha (angreb; reserve)

United ser ud til at kunne stille med stort set stærkeste hold. Rooney fik et skrub mod Blackburn, men skulle være blevet klar. Ditto med Owen Hargreaves (og Anderson) der stod over lørdag.

Hvis Hargreaves er helt klar, starter han nok på den defensive midtbane. Men ellers er United jo vældigt velassorteret på midtbanen – med folk som Carrick, Scholes og Anderson – ja sågar Giggs der både kan spille kant og mere centralt.

I teorien kunne United finde på at stille med både Rooney og formstærke Tevez (scorede senest mod Blackburn) fremme, men det sker næppe i denne svære udekamp. Når man hjemme mod Arsenal kun stiller med een mand helt fremme, gør man det nok også i Barcelona...

Der er også en mand som Park – man kan ikke afvise at man vil bruge ham fra start, på venstekanten, i stedet for Giggs. Sydkoreaneren løber solen sort og skal evt bruges til at gøre Barca-forsvaret mørt. Sådan som man gjorde mod Blackburn – og i øvrigt også i udekampen mod Roma (her lå han dog mere centralt).

Rutinerede Neville er tilbage efter en længere skadespause – men har ingen førsteholds-kamptræning og starter næppe. Det gør nok til gengæld klassekeeper Van der Sar der manglede mod Blackburn.

Dette bliver i øvrigt Scholes CL-kamp nr 100 – hvis han spiller. Hans første kamp var også mod Barcelona – i 1994.

Bud på United-opstilling
Rooney
Giggs/Park – Scholes – Ronaldo
Carrick – Hargreaves
Evra – Vidic – Ferdinand – Brown
Van der Sar

Sidste nyt: Vidic er tvivlsom pga maveproblemer
Hvis han ikke kan spille, rykkes Brown nok ind i midterforsvaret - og så spiller enten Neville, hvis han er klar, eller fx O'Shea på højrebacken.

Fremtidige tips

Ekspert Virtus Entella- Südtirol
21 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,65Betano
Ekspert Fulham - Nottingham F.
22 dec 21:00
Betvalue
1103%
1,72Bet365
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Kongens nytårstale nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
5145%
4,84LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.