Baltimore Ravens - Indianapolis Colts: 2

Odds:

Baltimore Ravens: 2,10 @ Centrebet (Bet24 giver 2,05, mens de fleste andre er i 2,00)

Indianapolis Colts: 1,89 @ Pinnacle (10Bet har 1,85 og de fleste andre i 1,80-1,83)

CV: 43-57

Baltimore Ravens' angreb vs. Indianapolis Colts' forsvar:

Ravens er svære at blive kloge på. Efter en flot 3-0-start, vendte det på hovedet, da de noget ufortjent måtte se sig besejret af Patriots, og 3-0 blev forvandlet til 3-3 efter tre smalle nederlag. Efter en bye week blev et på det tidspunkt ubesejret Broncos-mandskab banket sønder og sammen – et Broncos-hold, som siden det nederlag har tabt yderligere to kampe. Den kamp blev så fulgt op af en skidt indsats ude mod Bengals, og selvom det i mandags blev til en forholdsvis sikker 16-0-sejr i Cleveland over Browns var spillet bestemt ikke imponerende.

Angrebet var i sæsonens første kampe uhyggeligt effektivt, ikke mindst pga. QB Joe Flacco, der flot fik fordelt boldene til sine receivers, men også fordi Ravens i Ray Rice og Willis McGahee havde en solid duo på running back. Rice var, og er, den eksplosive playmaker, der kan bryde et stort løb hver gang han har bolden, og yderligere er en eminent pass catcher, mens McGahee gang på gang formåede at få bolden i end zone. Trods McGahees succes er hans rolle siden blevet mindsket og Rices gjort større. Det var i hvert fald tilfældet indtil i mandags, hvor McGahee atter fik en del af carries.

Om det skifte i strategi fra trænerstabens side skyldes at holdet er 1-4 i kampe hvor McGahee ikke har rørt bolden mindst 9 gange, og nu er 4-0 i de kampe hvor han har mindst 9 touches, tør jeg ikke sige, men det er ikke desto mindre tilfældet, og jeg er ikke i tvivl om at selv om Rice er den største playmaker af de to, så fortjener McGahee at have en større rolle i angrebet end han har haft den seneste måned.

Joe Flacco har formået at holde fast i et fint niveau sæsonen igennem, selvom han har haft et par udfald i kampene mod Cincinnati Bengals (1 touchdown, 4 interceptions – 11 touchdowns, 3 interceptions i sæsonens øvrige 7 kampe). Han har i Derrick Mason, Mark Clayton, tight end Todd Heap og RB Ray Rice nogle solide mål at kaste til, og disse bør da også kunne levere en pæn indsats i denne kamp, selvom det er et af ligaens bedste kasteforsvar de skal op mod.

Matchuppen mod Colts' løbeforsvar giver umiddelbart en fordel til Ravens, da Colts tillader 4,3 yards pr. carry. Det er et løbeforsvar, der spiller væsentligt bedre end tidligere sæsoner, men stadig har et godt stykke vej op til de bedste.

Generelt er Colts' forsvar bygget til at forsvare en føring, nemlig på baggrund af de to defensive ends, Dwight Freeney og Robert Mathis, som har lavet hhv. tredje- og femteflest sacks i ligaen med 9,5 og 8,5. Det er en uhyggelig duo, som selv de bedste offensive linjer har svært ved at holde i skak. Freeney havde et sack i sæsonens første otte kampe, og da Patriots' Sebastian Vollmer i sidste uge lukkede ned for ham, slog Mathis i stedet til med to sacks. De vil stå overfor en fin tackle-duo i Jared Gaither og rookie Michael Oher, og selvom man ikke skal kimse af de to er jeg ret overbevist om at de skal have hjælp til at holde Freeney og Mathis væk, hvis Flacco skal have tid i lommen.

Colts' bageste forsvar er god til at forhindre de helt store spil fra modstandernes kasteangreb (selvom det ikke var til at se i sidste uge), og trods skader til flere spillere, gør gruppen det meget fint, og har hidtil været god til at levere de spil der skal til for at vinde kampene.

Netop dét at forsvaret har vist sig at være "clutch" har været afgørende. I uge 2, hvor Dolphins gang på gang skaffede en ny første down og holdt på bolden i over 45 minutter, holdt QB Peyton Manning holdet inde i kampen, men da kampen skulle afgøres til sidst leverede forsvaret det éne store spil, der stoppede et Dolphins-drive. Igen i søndags slog forsvaret til da Patriots valgte at gå efter en ny første down på egen halvdel, i stedet for at punte bolden. Der er tvivl om hvorvidt Patriots egentlig burde have fået en ny første down, men kredit må ikke desto mindre gå til forsvaret, som tvang Patriots ud i fjerde down og fik lavet det afgørende spil, som gav Manning bolden tilbage, og siden vandt kampen.

Indianapolis Colts' angreb vs. Baltimore Ravens' forsvar:

Ravens' forsvar har leveret svingende indsatser, men det helt store problem har været kasteforsvaret, som kun rangerer ca. i midten af ligaen. Det skyldes specielt at det bageste forsvar er af noget tvivlsom kvalitet, og da pass rusher Terrell Suggs er ude i denne kamp (og misser sin første kamp i karrieren), står kasteforsvaret overfor en svær opgave mod Peyton Manning og hans receivergruppe.

Løbeforsvaret er solidt, og tillader blot 3,5 yards pr. carry, og skal op mod et løbeangreb, der skaffer fjerdefærrest yards pr. kamp i ligaen, men alligevel samler 3,9 yards pr. carry (bedre end forventet før sæsonen). RB Joseph Addai er en vigtig spiller for Colts' angreb da han både kan løbe og gribe bolden, og selvom hans stats på mange punkter ikke er imponerende, er han en spiller der har næse for touchdowns, og han har 9 touchdowns i år – fjerdeflest i ligaen; ligeså mange som Titans' Chris Johnson – hvoraf de tre er grebet (og han her derudover også kastet et). Han når gerne i end zone, og leverer ofte et enkelt eller to store løb i løbet af en kamp, men er ellers ret anonym.

Det er kasteangrebet der er Colts' omdrejningspunkt, med Peyton Manning som den store stjerne. Han er en træner på banen og en strategisk mester, som gang på gang formår at vinde det taktiske spil mod modstanderen. Holder han sit snit resten af året vil han slå rekorden for flest passing yards i en sæson. Han har haft lidt problemer på de dybe kast, og jeg tror det kan dateres tilbage til kampen mod Titans, hvor Kyle Vanden Bosch ramte hans knæ ureglementeret, og gav ham en mindre skade, som på mange punkter ikke har generet ham, men godt kunne virke til at genere ham når han skal træde frem i kastet.

Manning har i Reggie Wayne og tight end Dallas Clark to fabelagtige receivers, som gang på gang træder frem når det gælder. Rookie-slot receiver Austin Collie og andenårs-spilleren Pierre Garcon runder en stærk gruppe af receivers af. De to unge spillere spillede med nogle nerver i sidste uge, og specielt Garcon havde i store dele af kampen svært ved at gribe bolden. Han greb blot 3 af 11 bolde kastet, der blev kastet i hans retning, og der var nogle deciderede drops imellem. Garcon er desuden ni gange i år blevet kaldt for fejl (både false starts og offensive pass interferences), og ni gange er ganske enkelt alt for meget. Der kan ikke være tvivl om at Colts ser frem til at få Anthony Gonzalez tilbage.

Austin Collie havde kun ét fælt drop i søndags, da han i første halvleg tabte en bold, der ellers kunne have bragt Colts i scoringsposition kort før halvlegen sluttede. Derudover leverede han en solid præstation og greb seks bolde.

Overfor et kasteforsvar, som Colts og Peyton Manning traditionelt har spillet godt imellem må fordelen her klart gå til Colts.

Tidligere møder – Hvor god har Manning været mod Ravens de seneste år?

2008-sæsonen (Colts på hjemmebane): 19/28 – 271 yds – 3 tds (134,7 passer rating); 31-3-sejr

2007 (udekamp): 13/17 – 249 yds – 4 tds (157,5 passer rating); 44-20-sejr (det var på én halvleg + ét drive i tredje quarter)

2006 (udekamp, slutspil): 15/30 – 170 yds – 2 ints (39,6 passer rating) 15-6-sejr (hans klart dårligste kamp i denne periode, men han førte stadig holdet i position til fem field goals – og ellers slog forsvaret til for Colts i den kamp)

2005 (udekamp): 21/36 – 254 yds – 2 tds (98,6 passer rating); 24-7-sejr

2004 (hjemmekamp): 20/33 – 248 yds – 1 td (94,1 passer taing); 20-10-sejr

Umiddelbart taler den her statistik et ret tydeligt sprog om at Manning har haft et godt tag på Ravens' forsvar i nyere tid.

Colts har vundet de seneste seks møder, og tabte sidst (i Baltimore) i 2001. De har vundet tre i træk på udebane, herunder slutspilskampen i Super Bowl-sæsonen 2006.

Det er også værd at bemærke at Colts generelt har været bedst på udebane i den her sæson. På hjemmebane har de kun vundet én kamp med mere end 4 points, mens den mindste sejr på udebane er på netop 4 points.

Skader:

Baltimore Ravens:
LB Terrell Suggs - Out (normal starter - rookie Paul Kruger starter i stedet for Suggs)
TE Todd Heap - Questionable (game-time decision)
DT Haloti Ngata - Questionable (game-time decision)

Indianapolis Colts:
WR Anthony Gonzalez - Out (har været ude hele sæsonen, så intet nyt)
OT Daniel Federkeil - Out (backup)
CB/S Aaron Francisco - Out (backup)
S Kelvin Hayden - Out (har været ude de seneste uger)
K Adam Vinatieri - Out (heller ikke noget nyt - Matt Stover har gjort det fint i hans fravær)
DT Eric Foster - Questionable (forventes at spille)
DE Dwight Freeney - Questionable (forventes at spille)
TE Gijon Robinson - Questionable (er ifølge rapporter ikke rejst med holdet til Baltimore)
QB Jim Sorgi - Questionable (backup)
WR Pierre Garcon - Questionable (forventes at spille)
S Antoine Bethea - Questionable (spiller)

Ravens' DT Haloti Ngata er tvivlsom. Han har misset de seneste kampe, og har ikke deltaget i træningen i den her uge. Det var forventet at han ville spille i mandags mod Browns, men han var alligevel inaktiv – man kan spekulere i om det var fordi de regnede med at kunne vinde kampen uden ham og valgte at spare ham til denne, noget sværere kamp. Terrell Suggs sidder som nævnt med sikkerhed udenfor, mens TE Todd Heap forventes at deltage, selvom han ikke har trænet med.