Auxerre - Marseille
Infokamp
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Ved uafgjort i ordinær kamp: forlænget spilletid og evt straffesparkskonkurrence.
Indbyrdes
Auxerre tog senest imod Marseille 11. december 2010, altså en god måned siden, i ligaen. Kampen endte 1-1. Marseille var foran og spillede klart bedst, men Auxerre fik udlignet på et tvivlsomt dømt straffespark (i samme situation fik Marseille en mand vist ud).
Forrige indbyrdes kamp, også i Auxerre, var i april 2010: 0-0.
I 2009 vandt Marseille 2-0 i Auxerre (i januar), og Auxerre vandt 2-0 i Marseille (i december).
AUXERRE
Nr 14 i Ligue 1. 4-12-4. Hjemme: 2-6-2 (13-12)
Sidste sæsons bronzevinder har ikke haft det særligt nemt i denne sæson (nok især pga skader): en fjortendeplads i ligaen og en klar sidsteplads i Champions League-gruppe G efter Real Madrid, Milan og Ajax.
2010 blev dog sluttet af på solid vis, med 3 gange 1-1 i træk, mod stærke modstandere: Marseille (hjemme), Montpellier (ude) og Lyon (ude).
I det hele taget spiller Auxerre mange uafgjorte. Og lider altså ret få nederlag.
Et af disse kom dog da 2011 blev påbegyndt på elendig vis 8. januar med et 1-2-nederlag hos Wasquehal fra den femtebedste række, i den store pokalturnering. Sparede Auxerre spillere? Et par stykker, men ikke flere.
Indsatsen var klart bedre i forgangne lørdags hjemmekamp mod Monaco, men det blev kun til 1-1. Endnu en uafgjort.
Auxerre har nået semifinalen via 4-0 hjemme over tredjedivisionsklubben Bastia (oktober) og 2-0 hjemme over Saint-Étienne (november).
Trupnyt for Auxerre
Trup: Riou, Sorlin - Hengbart, Coulibaly, Grichting, Dudka, Berthod - Pedretti, Traoré, Itoua, Le Tallec, Chafni, Oliech, Sammaritano, Birsa - Quercia, Jelen, Jung So.
Mangler: Licata (angreb - reserve), Mignot (midterforsvar - starter), Sanogo (midtbane - reserve), Contout (angreb - starter), N'Dinga (defensiv midtbane – starter)
Auxerre mangler – ligesom mod Monaco - en normal-starter i hver kæde. Hvad angriber Contout angår, er problemet til at overse. Man har diverse dygtige offensivfolk. Fx er de seneste sæsoners topscorer Jelen endelig med igen (skadespause siden september). Han fik comeback med et (særdeles lovende) kvarter mod Monaco.
Det er værre at man fortsat må undvære den rutinerede midterforsvarer Mignot og midtbane-defensivmanden N'Dinga der ifølge sportsavisen L'Equipe var ligaens andenbedste midtbanespiller i efteråret. På midtbanen har man dog også den snu Pedretti – ex-Marseille – der typisk er rigtigt god mod sin gamle klub.
Men i forsvaret kan det blive problematisk at Grichting i Mignots fravær nok må rykkes ind i midterforsvaret, og så må man bruge den ret begrænsede Dudka. Han havde det svært mod Marseilles dygtige kanter i seneste møde.
MARSEILLE
Nr 5 i Ligue 1. 8-8-4 (29-18). Ude: 3-4-3 (13-10)
Efter 5 sejrsløse ligakampe i træk (og en elendig start på året med pokalnederlag hos L2-klubben Evian) fik Marseille en opmuntring i søndags med en fortjent 2-1-hjemmesejr over Bordeaux.
Men udestatistikken er jo fortsat halv-skidt. Inklusive Evian-opgøret har Marseille ikke vundet på fremmed græs i de seneste 4 kampe (2 tab, 2 uafgjorte), faktisk ikke siden 3-0 i Moskva over Spartak i 23. novembers CL-runde.
Marseille har nået semifinalen via 1-0 ude over tredjedivisionsklubben Guingamp (oktober) og 2-1 hjemme over Monaco (november).
Trupnyt for Marseille
Trup: Mandanda, Andrade - Taiwo, L.N’Diaye, Hilton, Fanni, So.Diawara, Mbia - Be.Cheyrou, E.Cissé, Kaboré, Abriel, Lucho, Valbuena, A.Ayew - Rémy, Brandao, A.Ayew, Gignac
Mangler: Azpilicueta (højreback – været ude i et stykke tid), Heinze (venstreback/midterforsvarer – starter)
Tvivlsom: Mbia (midterforsvarer - starter)
Marseille må undvære rutinerede Heinze i forsvaret. Ikke et problem hvis Mbia der var skadet mod Bordeaux, er blevet klar. Men hvis ikke, mangler Diawara en ordentlig makker. Der er erfarne Hilton, men han er dels først lige blevet klar efter en skadesperiode, dels har han i lang tid kun været en sjældent brugt reserve.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar