Tabt
Tips & Spilforslag
Auxerre - Lyon: 1
Spiltip af Jens Bøye
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 36-32-32%
- Betvalue
- 2106,2%
- Spilbar ned til odds
- 2,78
- Rigtig/forkert
Betting tip
Såvel Auxerre som Lyon har fået ny træner i sommerpausen. Mens Auxerre har fået ex-landstræner (og ex-Tottenham-træner) Santini, har Lyon hyret Houllier, ex-Liverpool. Det bliver spændende at se, hvad de kan udrette.
Auxerre har ikke bare skiftet træner – til Santini fra Roux der havde styrepinden i flere end 30 år – men også mistet klubbens bedste spiller, angriber-kreatøren (og topscoreren) Kalou. Et stort tab. Til gengæld har man så fået Thomas Kahlenberg, men han kan næppe dække samme plads som hængende angriber. Sandsynligvis vil man forsøge at bruge Akalé på pladsen. Han er hurtig og teknisk dygtig – meget driblestærk – og selv om han ofte er blevet brugt på fløjen, bør han også kunne dække Kalous gamle plads.
I princippet har Santini også mulighed for at bruge en anden taktik og stille med to centerforward-typer (Benjani og Pieroni), men sidste års makker til Kalou, Benjani Mwaruwari, er endnu ikke vendt tilbage efter sommerferien i hjemlandet Mozambique. Det er dog ikke det store problem, da belgiske Pieroni er en virkelig dygtig angriber, som i sidste sæson ofte viste, at han kan erstatte Benjani. Og som sagt, så tager Akalé så nok den bageste angrebsplads.
Bagved ligger så Kahlenberg og Mathis på de offensive midtbanepladser, venstre og højre, mens Violeau og Cheyrou bemander maskinrummet. Begge er gode boldspillere, men er også knaldhårde tacklere og boldvindere. Ærgerligt nok for Auxerre er højrekantsspilleren Lachuer blevet skadet, hvilket giver Santini færre udskiftningsmuligheder, men det skulle såmænd ikke undre mig, om Kahlenberg og Mathis alligevel var blevet foretrukket som startere på den offensive midtbane.
Om Auxerre kan man sige, at holdet er kendt for at have en uhyre dygtig midtbane - med teknisk dygtige spillere, der er gode til at køre bolden rundt i trekanter, men også til at komme over fløjene. Med andre ord et perfekt sted for Kalle. Desværre er truppen temmelig tynd.
Auxerre spillede træningskamp i søndags, hvor det blev 2-1 over et tredjedivisionshold.
Vi kan ikke forvente, at Auxerre er i topform. Kahlenberg skal spilles ind, og holdet skal i det hele taget finde sine fødder i denne post-Kalou-æra (og post-Roux-æra)... Men en gedigen indsats tror jeg godt, man kan forvente.
Auxerre-trupnyt
Fraværende pga ferie: Benjani (a – fast)
Skadet: Lachuer (m – fast), Grichting (f – marginal),
Tvivlsom: Bolf, den hovedstødsstærke forsvarskrumtap, er lettere tvivlsom, men bliver sandsynligvis klar til kamp.
Uvis: På stående fod – jeg har ikke set Auxerres officielle trup endnu – ved jeg faktisk ikke, om det unge midterforsvarstalent Kaboul er med eller ej. Ifølge nogle forlydende er han taget til U19-VM, ifølge andre ER han med mod Lyon.
Trup/forventet opstilling:
Cool – Radet, Kaboul, Bolf (eller Kaalabane), Jaurès – Violeau, Be.Cheyrou, Mathis, Kahlenberg – Akalé, Pieroni
Reserver: Hamel (g), Kaalabane, Mignot, Sagna, Lejeune
Mestrene fra Lyon spillede senest kamp i søndags, hvor det ved mini-turneringen Peace Cup blev til et finale-nederlag til Tottenham Hotspur på 3-1. I det indledende gruppespil havde Lyon spillet uafgjort mod et columbiansk hold, slået en lokal klub og så spillet 1-1 mod PSV Eindhoven. Ok, men ikke prangende resultater – og ditto indsatser. Indsatsen var heller ikke prangende i finalen, hvor Spurs virkede bedre organiserede og mere effektive. Det skal dog med, at Lyon vigtigste spiller, det brasilianske midtbanegeni Juninho, ikke deltog i Peace Cup. Og at den normale venstreback Abidal blev alvorligt skadet i turneringens første kamp. Mht førnævnte effektivitet skal det også med, at nyindkøbte John Carew, det tårnhøje norske helvede, stod over i finalen. Han scorede to mål i gruppespillet, og selv om der stadig mangler en del i at integrere ham i Lyons offensiv – uanset om han spiller som eneste frontmand eller med Wiltord ved sin side – så er der lovende takter. Carew bliver en farlig mand i den kommende sæson.
Vigtigere end resultaterne og indsatserne ved Peace Cup er imidlertid turneringens geografiske beliggenhed. Den blev nemlig spillet i Sydkorea, og Lyon-truppen er efter at have taget et fly mandag først landet i Frankrig tirsdag...
Det giver ikke meget tid til at pleje sit jetlag... Der er langt fra Sydkorea, og selv hvis man har fået sovet på flyveturen, tager det dagevis at vænne sig til tidsforskellen. På lørdag venter sæsonstarten, hvor Lyon møder oprykkerne fra Le Mans. Jeg vil derfor ikke blive overrasket, hvis Houllier af hensyn til ligaen sparer et par nøglespillere, og selv hvis det ikke sker, vil mestrene næppe spille op til deres bedste i denne kamp mod Auxerre.
Dels pga jetlag, dels pga Juninhos (og Abidals) fravær, dels fordi den offensive organisation mangler finpudsning. Pedretti og Carew skal finde sammen med medspillerne...
Lyon-trupnyt:
Ikke med pga manglende form: Juninho (m – fast)
Skadet: Abidal (f – fast)
Trup: Coupet, Vercoutre (g), Caçapa, Cris, Réveillère, Monsoreaud, Berthod, J.Clément, Frau, Ben Arfa, Nilmar, Essien, M.Diarra, Pedretti, Malouda, Govou, Carew, Wiltord
Forventet opstilling: Endnu uvist om det bliver en 4-3-2-1 eller en 4-4-2. Det vil sige, om der spilles med en centerforward og to fløjspillere, eller med to angribere og en firemands-midtbane bagved.
Målmanden er Coupet.
Midterforsvaret er Caçapa og Cris. Højreback Réveillère, mens venstreback enten er Monsoreaud eller Berthod. Evt med Réveillere på venstrebacken og Monsoreaud til højre. Der er flere muligheder – men man savner bestemt Abidal.
Maskinrummet på midtbanen udfyldes af Essien, M.Diarra, mens Pedretti nok skal forsøge at udfylde Juninhos spilfordelerplads.
Fløjene er Malouda til venste og Govou til højre
Fremme ligger så Carew. Han blev nemlig sparet i Peace Cup-finalen og spiller derfor nok denne kamp. Evt får han Wiltord som makker, hvilket vil betyde, at Govou og Malouda rykkes lidt tilbage og ind i banen. Og at enten Essien eller Pedretti ryger på bænken.
Konklusion:
Under normale omstændigheder ville jeg give favoritrollen til Lyon mod Auxerre – også på udebane. Mestrene har et fremragende hold – på alle pladser – og Auxerre må formodes at være svagere efter salget af Kalou. Vel er Kahlenberg kommet til, men udfylde hullet efter Kalou kan han ikke, og han skal desuden lige have lov til at falde til.
Men det er ikke normale omstændigheder. Lyon-spillerne ankom til Frankrig tirsdag efter at have deltaget ved Peace Cup i Sydkorea. Jeg kan ikke forestille mig, at det medfølgende jetlag ikke vil spille en rolle. Desuden mangler holdets vigtigste spiller, midtbanegeniet Juninho (hvilket må opveje Kalous fravær hos Auxerre). MrBookmaker ligger helt oppe på 2,95 for hjemmesejren; det skal prøves... Allez Monsieur Kahlenberg! Det er dog en forudsætning for spillets værdi, at Auxerres midtstopper Bolf (alternativt Kaboul) er med; ellers får John Carew for nemt spil i luftrummet.
Centrebet giver 3,1 for krydset. Nordicbet 2,65 for 2-tallet.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar