18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Auxerre - Caen: (AH: -1,0) 1

3,25Pinnacle
Stade de l'Abbe-Deschamps
Spiltip af Torben N. Sørensen den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Efter at have elimineret Zenit St. Petersborg og kvalificeret sig til Champions League-gruppespillet er Auxerre efter tre uafgjorte og et nederlag nu klar til at sætte Ligue 1-sæsonens første sejr ind på kontoen. På besøg i Auxerre kommer nyoprykker Caen, som startede efteråret med at besejre storklubberne Marseille og Lyon (sidste sæsons nr. 1 og 2), men senest er løbet ind i et hjemme-nederlag til rækkens formodet svageste mandskab Brest. Ydermere er Caen svækket af karantæner og skader (hvor store disse svækkelser dog er, har Jens Bøye og undertegnede en diskusion om i slutningen af denne anbefaling), mens Auxerre er i stand til at stille i stærkeste.
Chance (1-X-2) inklusiv handicap
24-26-50%
Betvalue
1104%
Spilbar ned til odds
3,08
Rigtig/forkert
Læs Pinnacle-anmeldelse
Betting tip

Spil-form: Jeg har været en smule i tvivl om, hvordan denne kamp bør spilles, men jeg er endt med Auxerre på den meget høje linie -1 (hvor Auxerre skal vinde med minimum to mål, før der kommer til udbetaling – i tilfælde af Auxerre-sejr med præcist ét mål betales indskuddet tilbage). Umiddelbart virker det ikke som det mest logiske væddemål, idet Auxerre ikke er noget high-scoring-mandskab, samt at kampene i Frankrig ofte er meget lige, men forklaringen skal findes i matematikken, eller det høje odds, om man vil. Til sammenligning står Auxerre -0,5 (eller Auxerre-1-tallet) i odds 2,05, og så er det, hvordan man vægter sandsynligheden for Auxerre-sejr med én op imod Auxerre-sejr med flere. For mig at se er der matematisk højere værdi i den hårde -1-linie.

 

Bedste 1-tals-odds: 2,05 (Pinnacle, 188bet) – min vurdering: 50 %

Bedste X-odds: 3,30 (Unibet) – min vurdering: 28 %

Bedste 2-tals-odds: 4,33 (Bet365, Eurobet) – min vurdering: 22 %

Sidste sæsons treer i den franske Ligue 1, Auxerre, har skuffet i sæsonstarten og er efter efterårets første fire spillerunder næstsidst i tabellen med blot tre point. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende for den gamle landshold-kæmpe, træner Jean Fernandez, og hans mænd, men helt så ringe er sæsonstarten dog heller ikke, idet holdet faktisk kun har tabt én kamp, blot har Auxerre med tre uafgjorte endnu ikke formået at vinde. Men det kan snildt være, at sæsonens første liga-sejr ligger og lurer her i hjemmekampen mod nyoprykkede Caen.

Kigger vi Auxerres resultater efter i sømmene, 2-2 hjemme mod Lorient, 1-1 ude mod Brest, 1-1 hjemme mod Valenciennes, og senest for halvanden uge siden nederlag 0-2 ude til Monaco, så er det ikke for godt, men nok så væsentligt har Auxerre i mellemtiden slået sig igennem til Champions League-gruppespillet via et 0-1-nederlag i Rusland mod Zenit St. Petersborg, men en 2-0-sejr i returen hjemme.

Zenit-kampene har taget fokus: Netop Champions League-deltagelse har haft første-prioritet for Auxerre, som har holdt høj fokus på de to opgør mod Zenit St. Petersborg. Nu gælder det så for Auxerre om at få rettet op på den tøvende liga-start på den hjemlige scene, og uanset der på onsdag i CL-gruppespillets første spillerunde venter en vanskelig udebane-opgave mod Milan, så kan Fernandez og Auxerre i længden ikke tillade sig at negligere resultaterne i Ligue 1. Derfor virker det oplagt, at uanset onsdagens kamp på San Siro i Milano så vil Auxerre satse hårdt på at få tre point ind på kontoen mod Caen, hvilket vil bringe deres Ligue 1-stat op på ikke prangende, men dog acceptable 1-3-1.

Muligheden burde være til stede. Auxerre sluttede sidste sæson som nummer tre i den franske liga, og hjemmebane-statistikken var så fin som 11-5-3. Til denne sæson er holdet stort set uændret og endda en smule forstærket i bredden.

Runde 1 & 2 - sejre over Marseille og Lyon!: Over til nyoprykkede Caen, som vandt sidste sæsons Ligue 2 foran Brest og Arles, og Caen er da også den af de tre oprykkere, som spås bedst chance for at sikre sig forbliven i den bedste række.

Sæsonstarten var da også fin for Caen, som lagde ud med at vinde 2-1 hos mestrene Marseille, bedre start på tilværelsen i Ligue 1 kan man jo ikke bede om, og da det i anden spillerunde blev til sejr 3-2 hjemme over Lyon, var euforien i dén grad til stede i Normandiet-klubben. På det seneste er dog fulgt uafgjort 0-0 hos Montpellier, og så en slemt streg i regningen, nederlag 0-2 hjemme til med-oprykker Brest. Lidt af forklaringen bag det nederlag ligger i, at Caen fik sin offensive midtbane-mand Sambou Yatabare udvist allerede efter 20 minutter. Det lignede derefter længe en nul-løsning, men i kampens sidste kvarter, hvor Brest nettede to gange, måtte Caen betale prisen.

Alt i alt er der selvfølgelig tale om en fremragende sæsonstart for Caen, men nederlaget mod Brest kan have lagt en dæmper på optimismen, og da Caen samtidig har adskillige folk ude, ligner det en vanskelig opgave for dem i Auxerre.

Trupnyt - Auxerre: Hos Auxerre mangler ingen faste spilllere, og hjemmeholdet skulle således være i stand til at stille i stærkeste. Angriberen Alexander Licata har pådraget sig en skade, som muligvis tvinger ham til at opgive karrieren, men han var ikke inde omkring start-11’eren uanset.

Just inden transfer-vinduet lukkede, signede Auxerre to nye offensive folk for at være bedre dækket ind på den forreste del af banen. Til er kommet wingen Frederic Sammaritano fra Vannes og Mattieu Dossevi fra Le Mans. Det er ikke udelukket, at Sammaritano kan få sin debut lørdag.

Taktiske betragtninger – Auxerre: Træner Jean Fernandez er ikke kendt for at være meget for at ændre på sin startopstilling eller sit taktiske koncept, hvilket betyder, at vi vil få Auxerre at se i deres vanlige defensivt udseende 4-2-3-1-opstilling med den polske forward Ireniusz Jelen som ene mand på top. Bortset fra Jelen er nøglespillerne hos Auxerre Anthony le Tallec, som agerer mindeled fra midtbanen til Jelen, samt den lidt dybere liggende Benoit Pedretti, der er det kreative omdrejningspunkt på midten af banen. 

Trupnyt – Caen: Betydeligt værre ser det ud for gæsterne fra Caen. Tre mand, forsvareren Roman Inez samt de to midtbanefolk Sambou Yatabara og Rajiv van la Parra er ude med karantæne, og derudover er fem mand enten ude med skader eller ikke 100 procent kamp-fit. Det drejer sig om de tre forsvarere Gregory Leca, Thomas Heurtaux og Branko Lazarevic, samt de to midtbanespillere Benjamin Nivet og Anthony Deroin.

Helt så slemt, som det måske umiddelbart lyder, er det dog ikke, idet ikke alle otte er stamspillere. Men lad og kigge lidt på det i detaljer.

De to folk, som binder Caens midtbane sammen, er Sambou Yatabara og Benjamin Nivet, to nøglespillere hos oprykkerne, og de er begge ude. Af øvrige, som må vurderes faste valg i startopstillingen, var de klar, er der en yderligere midtbanemand, Anthony Deroin, samt forsvareren Gregory Leca. Fire spillere fra den faste start-11’er er således ude, idet det dog skal sige, at både Deroin og Leca endnu har deres sæson-debut til gode, idet de har været ude med skader siden sæsonstarten.

Fraværs-problemet hos Caen accentueres af, at Thomas Heurtaux, som har vikarieret for Leca i forsvaret og gjort det godt, også er ude, ligesom midtbanemanden Rajiv van la Parra også er væk. Den tredje mand spærret af karantæne, Roman Inez, ville formentlig også have været på holdkortet lørdag, så reelt mangler Caen syv mand (forsvareren Branko Lazarevic ville også være på tale til start-11’eren, havde han været klar, men kroaten har været ude hele sin karriere i Caen, så jeg vælger ikke at tælle ham med her).

En anden defensivmand, Pablo Barzola, vender imidlertid tilbage til holdet, så en smule opmuntring er der for gæsterne. Uanset peger de hårde facts på, at Caen er uden fem-syv spillere, som (med de øvrige skader/karantæner) ellers ville være startet inde.

Taktiske betragtninger – Caen: Fraværs-situationen er en hård mundfuld at sluge for træner Franck Dumas, hvis spillertrup i forvejen ikke er blandt de bredeste, så hans muligheder er begrænsede.  

Yatabara er efter hans røde kort senest mod Brest spærret i Caens næste tre kampe, og det er en klar svækkelse for kreativiteten på den offensive midtbane. Det kan få træner Dumas til at rykke holdets normale første-angriber Youssef El-Arabi dybere tilbage på banen for at skabe noget kreativitet i opspillet og i stedet bruge Kandia Traore som ene mand på top. Selvom Kandia Traore bringer en god statistik med sig fra Ligue 2, har han indtil videre dog ikke vist klassen til at kunne begå sig i den bedste række. 

Holdene: De sandsynlige holdopstillinger:

Auxerre (4-2-3-1): Olivier Sorin; Cedric Hengebart, Stephane Grichting, Jean-Pascal Mignot, Adama Coulibaly, Delvin N’Dinga, Benoit Pedretti, Valter Birsa, Dennis Oliech, Anthony Le Tallec og Ireneusz Jelen.

Caen (4-2-3-1): Alexis Thebaux Pablo Barzola, Gregory Tafforeau, Jeremy Sorbon, Nicolas Seube, Romain Hamouma, Damien Marcq, Ismaela N’Diaye, Yohan Mollo, Youssef El-Arabi og Kandia Traore.

OBS!!!: Her kunne jeg have sluttet analysen af, men det vile være utidigt. En ting, som man bør være opmærksom på, ér, at jeg har sparret en del med site- og fransk-mester Jens omkring opgøret, og han er ikke ubetinget enig i, at der skulle være værdi i spil på Auxerre. For retfærdigheden og fuldstændighedens skyld vil jeg bringe de relevante af Jens’ anfægtelser ved mit pick og mine argumenter (følgende taget fra seneste udveksling):

Jens: "Du (red.: TNS) beskriver Yatabare som en nøglespiller - men vi taler om en 21-årig knøs, der i sidste sæson fik 9 kampe fra start (12 som indskifter). I denne sæson har han også været en blanding af starter og indskifter (2 og 2). Det er næppe en nøglespiller."

(TNS: Jens kan fint have ret, men jeg vil indvende, at Yatabare er i rivende udvikling og ligner en ”key player” i denne sæson.)  

Jens: "Inez (blot 4 kampe i sidste sæson) har fået 3 kampe, heraf 2 som starter - men det ville han næppe have fået, hvis holdet ikke havde manglet f.eks. Heurtaux og Lazarevic. Og både Heurtaux og Lazarevic var med i sidste weekends træningskamp (3-0 over Angers). Kan de ikke være med mod Auxerre?"

(TNS: Igen – det er muligt, Jens har ret (og det har han bestemt med, at de to spillede i sidste weekends trænings-kamp), men mine kilder peger på, at Heurtaux og Lazarevic i en vigtig kamp næppe er parate nok til en plads i førsteholdets start-opstilling – udelukkes kan det dog ikke, men skulle de endelig starte inde, vil de være et stykke fra bedste form).

Jens: "Leca (fast i sidste sæson) var dog ikke med i træningskampen, Nivet heller ikke. Og ja - det er to nøglespillere, selv om Nivet kun har fået 1 kamp i denne sæson, og Leca 0. Deroin er nok også stadig ude, men selv om han er rutineret, vil jeg ikke kalde ham ’fast starter’. Han fik kun 10 kampe (6 fra start) i sidste sæson."

(TNS: Ifølge mine kilder var Deroin tiltænkt en plads i Caens optimale start-11’er i denne sæson, men okay, han kunne også snildt glide ned på udskiftningsbænken, medgivet).

Jens: "Så vidt jeg kan bedømme, er mangel-listen altså: Yatabare (offensiv midtbane, starter/indskifter); Inez (forsvar, ikke fast starter), Nivet (midtbanekreatør, fast starter når klar, men kun 1 kamp denne sæson); Leca (forsvar, fast starter når klar, men 0 kampe denne sæson) og Deroin (midtbane, rutineret men kun 10 kampe i 09/10, ikke fast starter).

Mod Brest manglede: Heurtaux (forsvar, starter); Lazarevic (forsvar, sommerindkøb) og Deroin (midtbane, rutineret men kun 10 kampe i 09/10).

Både Heurtaux og Lazarevic var med i sidste weekends træningskamp (3-0 over Angers) og må formodes at være klar til kamp mod Auxerre.

I træningskampen deltog alle stamspillere bortset fra angriber (og topscorer) El-Arabi samt midtbanespillerne Mollo og Marcq. Hvad El-Arabi og Marcq angår, skyldtes fraværet landskampstjeneste, og de skulle nu være tilbage i Caen. Mollos fravær kan jeg ikke finde en forklaring på, men lad os gå ud fra det værste - at han er skadet.

I givet fald ser det ud til at følgende mangler mod Auxerre: Mollo (midtbane, starter); Yatabare (midtbane, starter/indskifter) og Deorin (midtbane, rutineret men kun 10 kampe i 09/10)."

Og så tilbage til mig igen… :-) ... Det bliver interessant, hvem der får ret i forudsigelserne, men jeg har god tiltro til, at mine franske kilder holder. De plejer at have fingeren på pulsen. Dermed ikke på nogen måde sagt, at Jens ikke har dét! – og det er da også derfor, jeg bringer vores sparring/diskusion, alt andet ville være uvederhæftigt.

Konklusion: Sammenfattende, så tror/mener Jens ikke, at der er tale om så forfærdeligt alvorlige svækkelser hos Caen, som jeg finder det. Hvad angår eventuel værdi eller ej, så mener Jens ikke, at Auxerre som sådant er noget ”åndsvagt” spil, blot ikke at der er egentlig værdi i det. Heri er jeg selvklart uenig (ellers ville jeg ikke bringe spillet på bane). Mit fremmeste argument er dog ikke teamnews (selvom de hjælper til), men at Auxerre har været spændt hårdt op og har haft fokus på Champions League-kval’en, og med målet nået – kvalifikationen til gruppe-spillet – nu igen vil have en væsentlig grad af fokus på Ligue 1. Med en just overstået landskamps-pause (og dermed pause for alvorlige klubkampe i to uger) skal Auxerre kunne give sig fuldt ud både i dette opgør mod Caen samt på onsdag mod Milan.

Jeg har for egen rulle skudt to af fem mulige units efter Auxerre på Asian Handicap -1.

Fremtidige tips

Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 6 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.