Augsburg - FSV Frankfurt: (AH: -1,5) 2
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 37-26-37%
- Betvalue
- 1101,4%
- Spilbar ned til odds
- 2,00
- Rigtig/forkert
Spil-form: 2-tallet ... et X2-spil... eller måske FSV Frankfurt på Asian Handicap +1? Well, det er mestendels et spørgsmål om smag, for det ligner, at der er værdi i nærmest alle slags indskud på FSV Frankfurt. Jeg har valgt den ultra-forsigtige Asian Handicap-linie +1,5, hvor der er fuld gevinst, såfremt FSV Frankfurt ikke taber med mere end ét mål. Matematisk set er der størst værdi i 2-tallet på FSV Frankfurt-sejr, men chancerne for, at det væddemål går hjem, er betydeligt mindre end for +1,5-linien. Den større sikkerhed i det sidstnævnte spil åbner money management-wise mulighed for et større indskud. Set fra et gambler-synspunkt er det mestendels et spørgsmål om smag eller "spille-stil", hvad man vælger.
Bedste 1-tals-odds: 1,54 (Pinnacle) - min vurdering: 63 %
Bedste X-odds: 4,40 (188bet) - min vurdering: 23 %
Bedste 2-tals-odds: 7,50 (Eurobet, 888sport) - min vurdering: 14 %
Hårdt ramt af skader - bred spillertrup: Augsburg har i flere sæsoner haft holdet til at kunne tale med om oprykning til Bundesligaen, men har som regel aldrig for alvor formået at blande sig i oprykningsstriden. Til forsvar for Augsburg kan man indvende, at holdet de seneste par sæsoner altid er blevet hårdt ramt af skader, og det er en tendens, der ser ud til at fortsætte. Heldigvis for Augsburg råder klubben over en af 2. Bundesligas bredeste spillertrupper.
Denne sæson kunne se ud til at blive lidt af en gentagelse af de foregående, idet Augsburg ligger på sjette-/syvende-pladsen i tabel-stillingen med seks point op til en opryknings-plads. Ikke et umuligt hul at lukke, men dog heller ikke ligefrem opmuntrende for opryknings-ambitionerne.
Forfærdelig sæsonstart, men i bedring: Modsat Augsburg kæmper FSV Frankfurt i den anden ende af tabellen mod nedrykning.
FSV Frankfurts sæsonstart var forfærdelig, men den seneste måneds tid har der dog været bedring i resultaterne.
Som vanligt ramt af skader: Men lad mig gøre hjemmeholdet færdigt først. Augsburg er som sædvanligt pænt hårdt ramt af skader, hvilket synes at forfølge holdet, og også er en forklaring på, at placeringen i tabellen ikke er bedre, end den er. En anden forklaring er, at holdet spiller for mange uafgjorte kampe.
Augsburg har 22 point for 14 kampe, og statistikken er 5-7-2 og hjemme på 2-4-1 på hjemmebanen Impuls Arena.
Svingende resultater: Augsburg er de mange uafgjorte til trods et ganske scorings-flittigt hold, men tilsvarende venlig i egen ende. De seneste resultater har ikke været kedelig for tilskuerne og viser en 5-4-sejr ude over Greuther Fürth, 3-2 hjemme over St. Pauli og i sidste weekend 2-2 ude mod Duisburg. Men at Augsburg er svingende og ikke altid garanter for mange mål viste resultatet af kampen umiddelbart inden ovennævnte serie, hvor det blev til nederlag 0-1 hjemme mod Aachen. Augsburg ligner et hold, som slutter i "anden fjerdedel" af 2. Bundesliga-tabellen.
1-0-6 ude...: Over til gæsterne FSV Frankfurt, som ligger næstsidst i 2. Bundesliga med blot ni point for 14 kampe. Statistikken viser 2-3-9, og ude er det blevet til pauvre 1-0-6. Den ringe placering skyldes, at FSV Frankfurt i sine første ni kampe kun høstede sølle to point, og det er dét, FSV Frankfurt nu lider under i tabellen.
På det seneste er det imidlertid gået ganske udmærket, og det er slet ikke sikkert, at FSV Frankfurt er så oplagt en nedrykker, som kritikerne spåede dem til efter sæsonens første to måneder.
Men seneste måned ikke så ringe: Kigger vi på FSV Frankfurts kampe den seneste måneds tid, så viser resultaterne 3-2 hjemme over 1860 München, nederlag 0-1 ude til Union Berlin, uafgjort 0-0 hjemme mod det daværende tophold Bielefeld, sejr 3-1 ude over Oberhausen, og i sidste weekend nederlag 0-1 hjemme til Hansa Rostock.
De resultater er faktisk ikke så ringe. FSV Frankfurt vandt sin seneste udekamp (mod Oberhausen) 3-1, og ganske vist blev det for en uge siden til et 0-1-nederlag hjemme mod Hansa Rostock, men der havde angriber Cidimar også én af sine dårligste kampe. Han brændte simpelthen den ene store chance efter den anden.
Trupnyt - Augsburg: Et ikke uvæsentligt argument for denne anbefaling er teamnews. Begge hold slås med skader, men Augsburg er klart hårdest ramt. Hjemmeholdet er pga. skader uden følgende:
Forsvarerene Otar Khizanejsvili og Michael Schick, midtbanefolkene Patrick Mölzl, Jens Hegeler, Benjamin Kern, Goran Sukalo og Tobias Werner, samt angriberen Imre Szabics.
Af dem er Mölzl, Hegeler og Szabics normalt faste startere.
Så hvor galt er det egentlig for Augsburg? De har trods alt kun tre stamspillere ude. Tjae, nogen skal jo dække dem af, og det er på midten, det ser nogen tyndt ud for hjemmeholdet, idet tre af "første-suppleanterne" her også er ude.
Trupnyt - FSV Frankfurt: Også FSV Frankfurt har en lille håndfuld folk ude med skader, forsvarerene Christian Müller og Dajan Simac, midtbanemanden Anil Albayrak og angriberen Douglas Junior Ross.
Fraværet af de to forsvarere Müller og Simac får ingen betydning, da de som regel ikke plejer at starte på banen uanset. Albayrak har været ude skadet hele sæsonen, og også den 23-årige peruvianer Ross, som der ellers var knyttet store forhåbninger til, har været meget skadet og kun fået spilletid i fire kampe. Men uanset ville det med første-angriber Cidimar i truppen være vanskeligt at få plads i startopstillingen, så længe træner Boysen vælger at stille med kun én angriber.
Alt i alt er det derfor ikke helt ude i hampen, at man godt kan postulere FSV Frankfurt i stærkeste opstilling i aften.
Det forventes, at FSV-træner Boysen vanen tro vi stille op i en 4-5-1-opstilling (eller 4-2-3-1, om man vil) med brasilianeren Cidimar som ene mand på spids.
Holdene: Jeg gætter på, at vi får følgende hold at se på banen:
Augsburg: Simon Jentzsch; Dominik Reinhardt, Jonas De Röck, Uwe Möhrle, Axel Bellinghausen, Andrew Sinkala, Daniel Brinkmann, Ibrahima Traore, Marcel Ndjeng, Michael Thürk og Sandor Torghelle.
FSV Frankfurt: Patric Klandt, Stefan Hickl, Alexander Klitzpera, Markus Hüsterer, Alexander Voigt, Sead Mehic, Sanibal Orahovac, Sebastian Göbig, Jürgen Gjasula, Pa Saikou Kujabi og Cidimar.
Ræson?: Kigger man på de to holds placering i tabellen, er der ikke umiddelbart megen ræson i denne anbefaling, men det ville være temmeligt énøjet. Betragter man derimod de første to måneder af efteråret som "vand under broen" og kun kigger isoleret på den seneste måneds resultater, ja så er FSV Frankfurt slet ikke så ringe et mandskab endda.
Og tager man med, at Augsburg er svækket på midtbanen af skader (og at det derfor kan blive vanskeligt for Augsburg at få nogen dominans på den centrale del af banen mod FSV Frankfurt kompakte fem-mands-midterakse), mens FSV Frankfurts ditto ikke berører træner Boysens foretrukne opstilling, så er denne kamp pludselig mere lige, end oddsene på spille-markedet indikerer.
Forsigtig-per-væddemål: Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at Augsburg er den berettigede favorit i dette opgør, men der er jo lige dét med oddsene... og de synes at favorisere hjemmeholdet lige lovligt rigeligt.
Jeg finder værdi i snart sagt alle former på spil på FSV Frankfurt, men har valgt et forsigtig-per-væddemål ved at spille FSV Frankfurt på Asian Handicap +1,5. Det betyder, at der er fuld udbetaling, selvom FSV Frankfurt skulle tabe med et enkelt mål.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar