Vundet
Tips & Spilforslag
Atlético Paranaense - São Paulo: 1
Spiltip af Frank Pilantra
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 55-25-20%
- Betvalue
- 2110%
- Spilbar ned til odds
- 1,82
- Rigtig/forkert
Betting tip
ATLETICO PR
Det har været en turbulent periode for Atletico PR. For to år siden var klubben i Copa Libertadores finalen, hvor det dog blev dagens modstander, Sao Paulo, der løb af med titlen som Sydamerikas Bedste Klubhold. Herefter ansatte Atletico PR minsandten lothar Matthaus på trænerposten, men det eventyr varede ikke længe.
Denne sæson har også været præget af ustabilitet. Spillet på banen var usammenhængende og resultaterne udeblev. Atletico PR var langt henne i turneringen placeret blandt bundholdende, og nedrykning var en reel trussel. Træner Ney Franco kom til fra Flamengo, og han fik hurtigt styr på den ambitiøse klub. Han fik styret Atletico PR væk fra bundholdene og har et stort ansvar for, at Atletico PR nu har muligheden for at kvalificere sig til Copa Sul-Americana med en sejr i sidste spillerunde.
Forsvarsspiller Danilo forklarer Ney Franco´s målsætning således:
”- A Sul-Americana era o segundo objetivo nosso depois da chegada do Ney Franco. Pensávamos primeiro em sair da zona do rebaixamento.”
”- Sul-Americana var vores anden målsætning efter Ney Franco´s ankomst. Først tænkte vi på at komme væk fra nedrykningszonen.”
Danilo kan næsten ikke beskrive, hvor vigtig en sejr over Sao Paulo er. Godt nok er Copa Sul-Americana langt fra højeste prioritet, men efter den dårlige sæsonstart har spillerne kæmpet hårdt for at få muligheden for at kvalificere sig til international fodbold i næste sæson.
Også for fansene er dette en vigtig kamp. De har stået i lange køer for at sikre sig billetter til den udsolgte kamp.
Forandringen af Atletico PR er især tydelig i resultaterne på hjemmebanen, Arena da Baixada. I de seneste 10 hjemmekampe har Atletico PR vundet 8 og spillet 2 uafgjorte.
Til dette opgør må Atletico PR undvære angrebsprofilen Alex Mineiro samt midtbanespillerne Claiton og Ferreira, der alle har karantæne.
SAO PAULO
Mesterskabet blev sikret for 4 spillerunder siden, og herefter har Sao Paulo spillerne været i brasiliansk sambadansende feriehumør. Den efterfølgende kamp blev således tabt med 2-0 til nedrykkerne Juventude og i seneste kamp fik Sao Paulo 2-2 mod Botafogo, der endda var foran med 2-0. Sao Paulo fik i forbindelse med Botafogo kampen overrakt mesterskabstrofæet som bevis på deres suveræne indsats i denne sæson. På trods den afslappede holdning i de seneste spillerunder har Sao Paulo stadig et forspring på 15 point ned til Santos på andenpladsen. Denne kamp mod Atletico PR skal bare overstås, så resten af truppen kan holde ferie. For faktisk har træner Muricy Ramalho allerede sendt flere af stamspillerne på ferie. Forsvarsspiller André Dias samt midtbanespillerne Hernanes og Souza har karantæne, og kan følges ned til stranden sammen med anfører Rogerio Ceni og den skadede landsholdsforsvarer Alex Silva, der heller ikke er med i sæsonens sidste kamp.
Sao Paulo vil ikke ødelægge stemningen for de mange Atletico PR fans, så Muricy Ramalho har valgt også at udelade angriberne Dagoberto og Aloísio, som Sao Paulo købte fra Atletico PR under stor dramatik og retslig opgør hos fodboldforbundet.
Det betyder selvfølgelig, at Muricy Ramalho må stille med er en meget alternativ startformation bl.a. med Bosco på mål og Diego Tardelli og Borges i angrebet.
FORVENTEDE STARTOPSTILLINGER
ATLETICO PR
Vinícius; Danilo, Rhodolfo, Antônio Carlos, Jancarlos; Valencia, Alan Bahia, Netinho, Michel; Taílson, Marcelo Ramos.
SAO PAULO
Bosco, Danilo Silva, Breno, Miranda; Leandro, Fernando, Richarlyson, Jorge Wagner, Júnior; Diego Tardelli, Borges.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar