Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance
- 70%
- Betvalue
- 1105%
- Spilbar ned til odds
- 1,43
- Rigtig/forkert
Sevilla tabte meget skuffende med 1-2 hjemme på "Sánchez Pizjuán" til nedrykningstruede Villareal, og det resultat viste blot endnu engang, at Sevilla er havnet i en grim krise, hvor offensiven har meget svært ved at finde vej til netmaskerne.
Faktisk skulle der et selvmål fra Villareal til for at Sevilla fansene kunne juble lidt på lægterne.
Nederlaget til bundholdet Villareal var mere end klubledelsen kunne acceptere, og træner Marcelino García Toral blev smidt på porten. Den nye træner er den tidligere Real Madrid spiller Michel, der i sidste sæson var træner for Getafe. Michel er sat midlertidigt på posten for at vende nedturen og forhindre nedrykningsfare i de resterende kampe i sæsonen.
Og der er faktisk grund til bekymring for at Sevilla bliver indblandet i nedrykningsdramaet. Der er kun 4 point ned til stregen, og Sevilla har blot hentet 2 point i de seneste 7 spillerunder (5 nederlag og 2 uafgjort).
Trods offensive profiler som Jesus Navas, Frédéric Kanouté, Manu og Álvaro Negredo, så har Sevilla blot scoret 22 mål i de hidtil 21 spillerunder i Primera Division. Sevilla har forsøgt at kickstarte offensiven ved at hente José Antonio Reyes i vinterpausen fra netop Atlético Madrid. Men trods 5 kampe i Sevilla trøjen, så har Reyes stadig første ligasejr til gode.
Sevilla truppen indeholder stadig stor kvalitet. De sluttede sidste år på en 5. plads (4 point foran Atlético Madrid), hvilket gav Europa League Kvalifikation. Specielt Álvaro Negredo havde en rigtig god sæson med 20 sæsonmål, hvilket kun blev overgået af Lionel Messi og Cristiano Ronaldo. Men i denne sæson har Sevilla´s formkrise også ramt den spanske topscorer, der kun har scoret 6 mål i denne sæson. Veteranen Kanouté har heller ikke bidraget med meget, da det blot er blevet til 3 sæsonscoringer.
Sevilla kan håbe på en effekt af trænerfyringen, men Michel skal i første omgang forsøge at skabe en lidt mere tryg afstand til nedrykningsstregen, inden de kan overveje at have ambitioner om en evt. Europa League plads.
Inden vinterpausen tabte Atlético Madrid med 2-0 på hjemmebane til Real Betis, og så måtte Gregorio Manzano forlade trænersædet efter en meget svag efterårssæson.
Topangriberne Diego Forlán og Sergio Agüero har i de seneste sæsoner været bærende profiler, og det har kostet stabiltet og ligapoint at måtte undvære de to offensive stjerner.
Gregorio Manzano afleverede Atlético Madrid på 10. pladsen med kun 19 point for de 16 kampe, og det lignede en spildt sæson for Atlético Madrid, der dog satsede på argentinske Diego Simeone til at sende den traditionsrige klub tilbage blandt topholdene.
I seneste spillerunde rykkede Atlético Madrid lidt tættere på 4. pladsen ved at hente et ganske fornuftigt 0-0 resultat mod Valencia, og dermed har den nye træner Diego Simeone forsat stor succes med den defensive revolution. Atlético Madrid er nu favorit hos bookmakerne til at tage 4. pladsen.
Som erstatning for Diego Forlán og Sergio Agüero har Atlético Madrid hentet brasilianske Diego, tyrkiske Arda Turan og colombianske Radamel Falcao. I de hidtil 5 kampe under Diego Simeone har Radamel Falcao scoret 5 mål, men det er defensiven med uruguayanske Diego Godín sammen med brasilanerne Filipe Luís og Miranda, der har sikret successen.
Atlético Madrid fastholder deres stabile præstationer på fortet Vicente Calderón, hvor Real Betis kampen indtil videre er eneste liganederlag på hjemmebane, men Diego Simeone effekten kan specielt ses i udekampene. Under Gregorio Manzano fik Atlético Madrid kun et enkelt point i 7 udekampe; under Simeone har de hentet 7 point i de hidtil 3 udekampe.
KAMPPROGRAM
Atlético Madrid fik kun 0-0 mod Sevilla på Vicente Calderón tidligere på sæsonen, og dermed har Sevilla fordel af hjemmebane, når de to klubber mødes den 3. marts.
Mens Sevilla blev elimineret af tyske Hannover i Europa League, så skal Atlético Madrid en tur til Rom for at møde Lazio i næste runde. Det kan koste point i ligaen at satse på Europa League, men hovedfokus for Diego Simeone må være den vigtige 4.plads i ligaen.
Sevilla mangler stadig svære udekampe mod Valencia og Real Madrid, mens der også venter et besøg fra Barcelona.
Atlético Madrid har dog også nogle hårde kampe tilbage på programmet. Udover turen til Sevilla mangler Atlético Madrid både besøg fra Real Madrid og Barcelona.
Der skal afvikles endnu 17 spillerunder, og den spanske liga lukker ned med sidste spillerunde den 12. maj.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar