Atlético de Madrid - Mallorca: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 64-23-13%
- Betvalue
- 1103,7%
- Spilbar ned til odds
- 1,56
- Rigtig/forkert
1- 1,62 (Paddy Power)
X – 4,34 (Pinnacle)
2 – 6,75 (Betsafe)
Atletico – status
Atletico er i øjeblikket inde i den værste resultatmæssige stime i fem år, og en 10. plads er alt andet end tilfredsstillende i den ambitiøse Madrid-klub.
Svære modstander, afgørende skader samt et hårdt program har gjort livet surt for Atletico i en sort oktober, der ikke har budt på mange succesoplevelser. Det hele startede med hjemmenederlaget til Sevilla (h0-1), som blev afløst af nederlag til Barcelona (u1-6) og det traditionelle nederlag til storebror Real (h1-2). I sidste weekend fik holdet dog genoprejsning, da de i slutminutterne kom tilbage mod Villarreal bagud 2-4 og en mand i undertal.
Vigtigst af alt er, at Atletico til lørdagens kamp igen har Aguero, Simao, Maxi og Maniche til rådighed, hvilket er ultra-vigtigt for den normalt frygtede offensiv. Herudover har farlige Forlan fået et par kampe i benene efter sin skade, og han har nettet i de to seneste kampe mod henholdsvis Villarreal og Orihuela i pokalen.
Trupnyt
Træner Aguirre må se bort fra Tomas Ujfalusi (forsvar – fast), Coupet (målmand – fast), Seitaridis (højreback – reserve) og karantæneramte Ever Banega (midtbane – reserve). I målet afløser Leo Franco den franske keeper, hvilket ikke er nogen afgørende svækkelse. I forsvaret tager Pablo Ibanez over for den skadede Ujfalusi. Kun fire spillere fra startopstillingen fra midtugens pokalkamp.
Forventet startopstilling
Leo Franco; Perea, Pablo, Heitinga, Pernía; Paulo Assuncao/Raúl García; Maxi, Maniche, Simao; 'Kun' Agüero og Forlán.
Mallorca – status
Mallorca har for mit vedkommende fået en noget overraskende god sæsonstart og ligger i øjeblikket otter i La Liga. Med et hav af spillere, der forlod klubben i sommers, og endda de bedste på holdet, må ottendepladsen siges at være noget af en bedrift af træner Manzano.
Specielt den nyindkøbte angriber Aduriz synes at have fundet sig godt til rette på ferieøen, hvilket han viste med to scoringer i weekendens sejr over Espanyol.
Når det så er sagt, så har Mallorcas udebanepræstationer været noget uimponerende. Resultatmæssigt ser det ganske fornuftigt ud. Fire point i fire udekampe er bestemt godkendt, men eksempelvis var ude-sejren over Racing ekstrem heldig, og et hold som Betis udstillede også de udesvage ferieøboere i forrige runde, hvor Mallorca var rene statister.
Endnu værre er, at Mallorca må undvære to afgørende spillere på midtbanen, da både Jurado og Cleber Santana er låste til kampen eftersom begge ejes af Atletico Madrid.
Trupnyt
I stedet for de to "låste" spillere, får ex-Sevilla-spilleren Marti og Suarez mulighed for at bevise deres værd. Man kommer dog ikke udenom, at begge er svækkelser. Få spillere fik lov at hvile i midtugens Copa Del Rey-kamp mod Malaga, hvilket heller ikke taler godt for gæsternes chancer.
Forventet startopstilling
Moyá; Josemi, Ivan Ramis, David Navarro; Corrales; Varela, Martí, Suárez, Arango; Webó og Aduriz.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar