18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

Atalanta - Sampdoria: 1

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
43-31-26%
Betvalue
2109.7%
Spilbar ned til odds
2.33
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Hvilken dejlig onsdag. Midtugerunde i den italienske Serie A med flere interessante værdi-væddemål fra Støvlelandet.

Jeg indleder med, hvad jeg ser som rundens bedste spil - Atalanta til at besejre formstærke Sampdoria. Lad mig starte med at fokusere på udeholdet, som befinder sig i en stærk periode.

Sampdoria havde med en storspillende Antonio Cassano fortjent at vinde weekendens opgør mod Inter, der dog på klassen "sneg" sig til en 1-1´er. En indsats og et resultat, som jo umiddelbart skulle love godt for Sampdorias kommende præstationer, og jeg tror da også, at klubben er et godt bud på en UEFA Cup-placering. Hvad jeg dog ikke tror er, at Sampdoria vinder denne udekamp i Bergamo, og det er der et par årsager til. Den vigtigste er, at der er stor forskel på Sampdoria hjemme og ude.

Sampdoria er ganske vist i god form med fire sejre, to uafgjorte og kun to nederlag af holdets otte kampe efter nytår. På udebane har Sampdoria tabt to gange i Rom (0-1 til Roma og 1-2 til Lazio), spillet uafgjort 0-0 ude mod Juventus og vundet 1-0 over lokalrivalerne Genoa. Sidstnævnte opgør tæller ikke rigtigt som en udebanekamp, og selvom man skal have respekt for kvaliteten af de øvrige modstandere, så bakker resultaterne fra 2008 meget godt op om helhedsbilledet i sæsonen - Sampdoria har en ikke imponerende udebanestatistik, 3-1-8.

Og nu kommer så næsten det bedste for dette væddemål: Med en midtuge-runde indskud er programmet med tre kampe på otte dage hårdt, og det ligner næsten, at Sampdoria "ofrer" denne udekamp mod Atalanta for at score optimalt i de to omkringliggende hjemmekampe - sidste weekend, 1-1 mod Inter, og den kommende weekend mod Torino (dét 1-tal er muligvis et rigtigt godt spil, men den tid, den glæde).

Det store navn i Sampdoria, den altid opsigtsvækkende angriber Antonio Cassano, har indtil videre kun spillet Samp´s hjemmekampe, og Cassano er da således heller ikke at finde i Bergamo i aften. Cassano spares for at være 100 procent fit til weekendens opgave mod Torino, og afsavnet bliver til at tage at føle på for Sampdoria, da de i forvejen er ramt af skader i angrebet, hvor Claudio Bellucci og Vicenzo Montella er ude. Det lugter af, at med mindre Sampdoria får held med at grave sig ned og på den recept hente en 0-0´er, så får de ingenting med hjem fra Bergamo.

Hjemmeholdet Atalanta spillede en både forfærdelig samt opmuntrende 2-2-kamp senest hjemme mod Siena. Atalanta var nede 0-2, men den formstærke angriber Sergio Floccari nettede to gange, og ét point var omend skuffende så dog bedre end nul.

Angrebsmæssigt gør Atalanta et godt indtryk med Floccari og Cristiano Doni, og godt er det for hjemmeholdet, at den offensive midtbanespiller Antonio Langella, der har scoret seks mål indtil nu i sæsonen, vender tilbage efter overstået karantæne. Atalanta er normalt god for mål, især i hjemmekampene, hvor det efter nytår er blevet til nederlag 1-2 til Roma, sejr 2-1 over Milan, samt i de seneste tre hjemme-optrædener tre gange 2-2 mod henholdsvis Reggina, Fiorentina og Siena. Pointhøsten har således ikke været overvældende, men kan Atalanta holde fast i at lave et par kasser, ligner det denne gang tre point, da det er mere vanskeligt at se, hvorfra Sampdorias scoringer skal komme.

I Serie A-tabellen er Atalanta med 35 point fire point efter Sampdoria, men det hul kan være næsten lukket efter i aften. For statistik-freaks´ene kan jeg informere, at Atalantas hjemmebane-performance er 4-6-2, og at Atalanta sidste sæson efter deres tilbagevenden til Serie A vandt hjemmekampen mod Sampdoria med 3-2.

Atalanta må pga. skader se bort fra Moris Carrozzieri samt marginal-spillerne George Forsyth og Simone Inzaghi, ikke noget, der svækker hjemmeholdet voldsomt. Værre er det som sagt for Sampdoria, der er slemt handicappet i forreste kæde, hvor Antonio Cassano er blevet hjemme, og Claudio Bellucci og Vicenzo Montella er ude. Endvidere er Pietro Accardi skadet.

De sandsynlige holdopstillinger ifølge Gazzetta dello Sport:

Atalanta: Ferdinando Coppola; Caludio Rivalta, Daniele Capelli, Maximiliano Pellegrino, Gianpaolo Bellini; Ferreira Pinto, Fernando Tissone, Diego de Ascentis, Antonio Langella; Cristiano Doni og Sergio Floccari.

Sampdoria: Luca Castellazzi; Hugo Campagnaro, Daniele Castaldello, Stefano Lucchini, Christian Maggio; Angelo Palombo, Daniele Franceschini, Mirko Pieri, Gennaro Delvecchio; Paolo Sammarco og Emiliano Bonazzoli.

Flere tips

Ekspert Hobro IK - Middelfart II
30 may 15:00
Betvalue
2109%
1.83Danske Spil
Ekspert PSG - Arsenal
30 may 18:00
Betvalue
1103%
1.91Betano
Ekspert AC Horsens - Kolding IF
31 may 15:00
Betvalue
2106%
2.00Unibet
Ekspert Esbjerg fB - Lyngby
31 may 15:00
Betvalue
2108%
3.30Unibet
Ekspert Topscorer for Tjekkiet
11 jun 19:00
Betvalue
2106%
3.80Bet365
Ekspert Vil et hold vinde VM for første gang
11 jun 21:00
Betvalue
1102%
1.33Bet365
Ekspert H2H England - Belgien
11 jun 21:00
Betvalue
1102%
1.80Danske Spil
Ekspert Portugal når kvartfinalen
11 jun 21:00
Betvalue
1101%
2.25Bet365
Ekspert H2H Tyskland - England
11 jun 21:00
Betvalue
1105%
1.85Danske Spil
Ekspert Gruppe B - Vinder
12 jun 21:00 7 kommentarer
Betvalue
1103%
1.95Danske Spil
Ekspert Gruppe D - Top 2
13 jun 03:00 6 kommentarer
Betvalue
1105%
1.50Danske Spil
Ekspert Vinder gruppe F
15 jun 22:00
Betvalue
1102%
1.80Danske Spil
Ekspert Tunesien ryger ud i gruppespillet
15 jun 04:00
Betvalue
1104%
1.66Bet365
Ekspert Spiller starter 1. kamp
18 jun 22:00
Betvalue
2106%
1.33Bet365
Ekspert Englands topscorer
18 jun 22:00
Betvalue
1105%
1.50Danske Spil
Ekspert Panama - Præcist antal point i gruppespillet
18 jun 01:00
Betvalue
1105%
3.50Bet365
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.