Ascoli - Lecce: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 55-30-15%
- Betvalue
- 2106,2%
- Spilbar ned til odds
- 1,82
- Rigtig/forkert
Stadio Del Duca i Ascoli
Søndag den 22. januar 2006
Ascoli kan med en sejr i dette opgør trække afgørende fra i bundstriden, mens Lecce efterhånden vil være håbløst bagud i forhold til de andre bundhold, hvis de samtidig får points i denne weekend. Holdenes første opgør i denne sæson, endte med 0-0 nede i Lecce, hvor det mest ophidsende var da Ascolis Tosto blev udvist i første halvleg.
Ascoli (nr. 13)
Hjemme: 4-5-1 (14-10)
Værterne har en god statistik på hjemmebane, hvor man kun har tabt en enkelt kamp. Det var til Fiorentina tilbage i starten af november, og det kamp blev spillet på neutral bane pga. tilskueroptøjer. Det er blevet til sejre over Parma (3-1), Sampdoria (2-1), Treviso (1-0) og Empoli (3-1), mens Milan, Siena, Udinese, Palermo samt Reggina har hentet uafgjort på Del Duca.
Til gengæld har det knebet noget på udebane, hvor man har tabt fire kampe i træk mod Milan, (0-1), Lazio (1-4), Cagliari (1-2) og Inter (0-1). Men med en god hjemmebane, har man haft succes med at holde nedrykningsspøgelset på afstand, og holdet er da også det oprykkerhold som ligger bedst placeret, med fem points til nedrykningsstregen. Holdet scorer ikke ret mange mål, og de mål man så scorer, bliver fordelt på flere forskellige. Således har Ferrante og Bjelanovic begge stået for tre kasser, mens spillere som Comotto, Tosto, Fini og Domizzi alle har lavet to mål. Så holdet er ikke afhængig af en enkelt capocannoniere.
Ascoli har alle mand klar til denne vigtige kamp, og forventes at stille op som følger: Coppola-Tosto, Adani, Domizzi, Comotto-Del Grosso, Parola, Biso, Cariello-Bjelanovic, Ferrante (Quagliarella).
Lecce (nr. 19)
Ude: 1-0-9 (6-21)
Bortset fra kampen mod Udinese i december som man vandt med 2-1, er samtlige af Lecces udekampe i denne sæson, endt med nederlag. Og når man så samtidig har svært ved at vinde på hjemmebane, har holdets seneste otte kampe resulteret i et udbytte på fire points, og dermed ligger man klart til nedrykning med fem points op til den anden side, af den magiske streg.
Holdet har ligeledes store scoringsvanskeligheder for tiden, og i de seneste fire kampe, har man kun lavet et enkelt mål. I onsdags spillede man hjemme 0-0 mod Livorno (hvor Lucarelli missede et straffespark for gæsterne), og i søndags blev det til et meget klart 0-3 hjemmebane nederlag til et svækket Sampdoria. De to foregående kampe resulterede i et klart 1-3 nederlag ude mod Chievo og en kedelig 0-0 hjemmekamp mod Lazio.
Lecce må til denne kamp undvære Ledesma (midt – fast), Valdes (angriber – fast) og Diamoutene (forsvar – fast) som alle er ude med karantæner. Ledesma fik det røde kort i onsdags, og de to andre har skrabet lidt for mange gule kort sammen på det seneste. Lecce forventes at stille med følgende 11: Benussi-Cassetti, Schiavi, Stovini, Rullo-Del Vecchio, Pinardi, Marianini-Saudati, Konan,Vucinic. Et noget svækket mandskab, som dog lader til at holde fast i sin 4-3-3 formation.
Konklusion
Jeg tror at Ascoli fortsætter sin gode hjemmebanestime mod et svækket Lecce mandskab, hvis moral samtidig er helt i bund. Naturligvis burde gæsterne komme med en indstilling om at kæmpe med næb og klør for at vinde, men ifølge de italienske medier, har holdet været helt uden gejst, i det nye år.
Hjemmeholdet kan med tre points i denne kamp, virkelig cementere sin midterposition i Serie A, og derved gøre eksperternes forudsigelser om nedrykning til skamme. Naturligvis er der mange kampe endnu i denne sæson, men det vil unægtelig være ”one giant leap for mankind” med henblik på at komme væk fra nedrykningsstregen. Odds 1,93 på at Lecce får sit 10. udebanenederlag i sæsonen, er værd at sætte penge på. Det er ikke sikkert at sejren bliver overvældene, men 1-0 er jo som bekendt rigeligt.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar