Vundet
Tips & Spilforslag
Arsenal - Milan: X
Spiltip af Nicolaj Stage
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 40-33-27%
- Betvalue
- 2105,6%
- Spilbar ned til odds
- 3,03
- Rigtig/forkert
Betting tip
Der tegner sig endnu en utrolig tæt ottendedelsfinale, når Arsene Wengers hårdtskydende 'Young Gunners' hjemme tager i mod Carlo Ancelottis rutinerede forsvarende Champions League mestre. Selvom der næppe kan være tvivl om, at Arsenal i øjeblikket spiller det bedste fodbold, så besidder Maldini og co. en fantastisk evne til at præstere, når det virkelig gælder, og med deres uvurderlige rutine bør de bestemt ikke undervurderes. Arsenal må fortsat undvære førstekeeper Almunia, mens Milan igen har vidunderdrengen, Pato, med i truppen. Et remis i en taktisk og nervøs præget affære er derfor bestemt ikke utænkelig og det bliver anbefalingen herfra.
Odds for 1X2-udfald
1 – 2,22 (Nordicbet)
X – 3,20 (Bwin, Eurobet)
2 – 3,76 (Pinnacle Sports)
Arsenal
Arsene Wengers Young Gunners fik et ordentlig slag på selvtilliden, da de i lørdags fik en sæk på 0-4 af mesterskabsrivalerne Manchester United. Selvom mange af spillerne er unge, så tror jeg dog ikke de vil være påvirket af lørdagens kamp forud for denne kamp, men snarere være ekstra motiveret for at revanchere sig. I Premier League har Arsenal vundet deres fire seneste kampe, og hjemme på Emirates Stadium er de fortsat ubesejrede i denne sæson.
Selvom Arsenal startede årets Champions League suverænt i gruppe H med sejre over Sevilla (3-0 hjemme), Steaua Bukarest (1-0 ude) og Slavia Prag (7-0 hjemme), sluttede de på gruppens andenplads efter Sevilla, da de tabte 1-3 ude mod netop Sevilla. Dette skal dog ses i lyset af, at Arsenal sparede flere stamspillere i løbet af de sidste gruppekampe, da de allerede var sikret videre avancement.
Trupnyt for Arsenal
Johan Djourou (back – reserve), Tomas Rosicky (midtbane – fast når klar) og Robin van Persie er alle ude med skader, mens Gael Clichy (back – fast) og Theo Walcott (angriber – reserve) begge er tvivlsomme. Manuel Almunia (keeper – fast) er stadig ikke kommet sig helt over sin sygdom, og dermed starter Lehmann formentlig i kassen i igen. Wenger har antydet, at han vil forsøge at stille en smule stærkere op defensivt end tilfælde var mod United i weekenden, for at dæmme op for Milans brasilianske verdensstjerne, Kaka, og det kan betyde, at Arsenal stiller med en femmands midtbane med Gilberto som den mest defensive. Alternativet er en mere offensiv 4-4-2 med Eduardo på toppen sammen med Adebayor.
Bud på startopstilling
(4-5-1) - Lehmann – Clichy, Toure, Gallas, Sagna – Hleb, Flamini, Gilberto, Fabregas, Eboue – Adebayor.
Milan
Milans Old Boys ligger uhjælpeligt langt efter den absolutte Serie A-top, og igen i år ser det ud til, at deres primære fokus ligger på Champions League, så længe man som minimum sikrer sig fjerdepladsen i Serie A. Efter et rigtigt dårligt efterår er Milan kommet en smule op i gear her efter nytåret, hvor de blot har lidt et nederlag i ti kampe. I onsdags spillede de dog skuffende 1-1 hjemme mod Livorno, mens de i lørdags fik 0-0 ude mod Parma.
Man kan sige meget om Carlo Ancelotti og hans aldrende mandskab: de er for gamle, de er for langsomme og angrebet ineffektivt! Og det kan man vel dårligt argumentere i mod, men ikke desto mindre, så har de en fantastisk evne til at præstere, når det gælder, hvilket gør dem til et fantastisk turneringshold. I sæsonen 04/05 var de ekstremt uheldige med at tabe den berømte finale til Liverpool, mens de i 05/06 røg ud til et velspillende Barcelona-mandskab i semifinalen. Sidste år vandt de som bekendt fortjent finalen 2-1 over Liverpool, hvilket var med stort set det samme mandskab som nu. I årets gruppespil gik Rossoneri forholdsvist sikkert videre fra gruppe D efter fire sejre, en uafgjort og et nederlag.
Trupnyt for Milan
I weekendens kamp mod Parma måtte Dida (keeper – reserve) forlade bænken pga. en pludselig opstået rygskade, og i søndagens træning forud for turen til London rev førstekeeper Zeljko Kalac en finger af led, og han er nu tvivlsom. Det efterlader Ancelotti med den 38-årige veteran, Valerio Fiori, som ikke har spillet siden december 2003 (!) Ronaldo (angriber – fast når klar) er ude resten af sæsonen efter sammenstødet i kampen mod Livorno, men til gengæld er den 18-årige vidunderdreng, Alexandre Pato, kommet sig over sin ankelskade, som har holdt ham ude siden starten af februar.
Bud på startopstilling
(4-3-2-1) - Kalac/Fiori – Jankulovski, Maldini, Nesta, Oddo – Ambrosini, Pirlo, Gattuso – Seedorf, Kaka – Inzaghi.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar