Arizona Cardinals - San Francisco 49ers: 1 (0-9,5)
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 53-0-47%
- Betvalue
- 1104,9%
- Spilbar ned til odds
- 1,89
- Rigtig/forkert
Odds:
Arizona Cardinals: 1,25 @ Centrebet, Pinnacle og Unibet
San Francisco 49ers: 4,60 @ Betsson og Pinnacle
CV: 80-20
San Francisco 49ers - status:
49ers er 2-6, med én sejr og to nederlag på udebane, og en formkurve med fem nederlag i træk, som er tabt med hhv. 14, 9, 14, 12 og 21 points. Udekampene i år har været mod Seahawks (sejr i overtid), Saints (17-31) og Giants (17-29).
Nederlaget til Giants kostede HC Mike Nolan jobbet. LB-coach Mike Singletary – tidligere MLB for Chicago Bears, 10-dobbelt Pro Bowler og valgt til Hall of Fame i 1998 – overtog jobbet fra sin gode ven, og mod Seahawks viste han sig fra den konsekvente og ærlige side. QB J.T. O'Sullivan blev bænket efter (endnu) en interception, og TE Vernon Davis blev sendt i bad før tid, da hans attitude ikke passede Singletary. På det efterfølgende pressemøde var Singletary helt oppe i det røde felt, og mens jeg selv synes det var befriende at se en træner var så ærlig omkring sine følelser og beslutninger, var den amerikanske presse knapt så positiv og henviste til at den slags "display of emotion" er fin som spiller, men ikke som træner.
Der er ingen tvivl om at Singletary har spillernes respekt – og har han den ikke skal han nok få den! – og bænken af O'Sullivan og hans udvisning af Davis har vist resten af holdet, at de skal indrette sig under ham og gøre hvad der bliver sagt. Om det så virker er for tidligt at sige, men har spillerne forstået budskabet er det muligt at det vil kunne ses allerede nu, og det er en ubekendt i kampens ligning. Umiddelbart ligner det dog et hold på vej i opløsning.
Arizona Cardinals – status:
Cardinals er 5-3, med tre sejre i tre hjemmekampe, som i gennemsnit er vundet med 17 points; 31-10 over Dolphins, 41-17 over Bills og 30-24 (OT) over Cowboys.
Cardinals vender hjem til Arizona efter to udekampe, som førte til et knebent nederlag til Carolina Panthers og i sidste uge en sikker sejr over St. Louis Rams.
Mens der er sket en masse i San Francisco har der været mere stille hos Arizona – og heldigvis. Det vigtigste der er sket hos Cardinals er, at RB Edgerrin James er røget ud i kulden hos trænerstaben, og rookie Tim Hightower er blevet ny starter. James passer ikke til systemet og er efterhånden røget helt ned som tredje RB bag Hightower og J.J. Arrington.
I en svag NFC West division, hvor status efter søndagens kampe er, at både Seahawks og Rams tabte og dermed er 2-7, er Cardinals i en situation, hvor de med en sejr i denne kamp vil være fire sejre foran resten af holdene (plus fordele i tiebreakeren overfor både Rams og 49ers – de har endnu ikke mødt Seahawks).
San Francisco 49ers' offense vs. Arizona Cardinals' defense:
J.T. O'Sullivan er som nævnt bænket og ny starter er Shaun Hill, som i sidste sæson tog over fra Trent Dilfer, der havde taget over da Alex Smith blev skadet, og fik ført 49ers frem til to sejre i de to kampe han startede. Generelt spillede han yderst solidt – ramte på 54 af 79 kast for 501 yards, fem touchdowns og én interception og en flot passer rating på 101,3 points. Det gav Hill en ny kontrakt, men da Mike Martz kom til San Francisco som ny offensive coordinator, gik det ned ad bakke for Hill, som havde store problemer med at lære det nye angreb at kende, hvorfor jobbet (næsten uden konkurrence) gik til O'Sullivan. Efter et par solide kampe, er det dog gået støt ned ad bakke for ham, og Singletary besluttede at Hill skulle have chancen.
Hill gjorde det solidt i den tid han spillede mod Seahawks, men pas på med at lægge for meget i det; han kom ind ved stillingen 20-3 til Seahawks, og havde derfor formentlig lidt lettere spil end hvis kampen havde været tæt eller 49ers førte. Derudover havde Seahawks næppe forberedt sig på at Hill skulle komme ind og spille – det vil Cardinals have gjort. Cardinals vil have kigget på Hills præstation i anden halvleg og formentlig også hans kampe fra sidste sæson.
At Hill har fået chancen er udelukkende en konsekvens af O'Sullivans konsekvent dårlige præstationer, og ikke en konsekvens af at Hill til træningen har vist at han har fået godt styr på angrebet, så jeg forventer umiddelbart en middelmådig præstation. Mike Martz' system fører traditionelt til mange touchdowns, men også mange interceptions.
Shaun Hill har ikke en prangende receivergruppe at gøre godt med. RB Frank Gore er førende receiver med 32 receptions, og WRs Arnaz Battle og Isaac Bruce har hhv. 24 og 23 grebne bolde. Battle er ude til denne kamp, men Bruce kender systemet fra sin tid i Rams, hvor Martz var først offensiv koordinator og senere head coach, og han har da også været den mest succesrige hvis man ser på touchdowns. Fire gange er han nået i end zone – ingen anden receiver har lavet mere end ét touchdown. Det forventes at Josh Morgan starter i stedet for Battle.
Frank Gore er på vej mod en solid sæson. Den lever ikke op til hans gennembrudssæson i 2006, men spiller han på samme måde i anden halvdel af sæsonen som i første vil han ende med 272 carries for 1258 yards og otte touchdowns. Hans 4,6 yards pr. carry er helt acceptabelt, og han er kun i to af otte kampe holdt til under 4 yards pr. løb – fire gange har han fået mindst 5 yards pr. løb. Han har ikke fået bolden nok til at kunne levere de helt store præstationer og har derfor kun to 100-yard kampe i år (dog yderligere to over 90). Hans bedste kamp i år, hvis man ser på snittet, var sæsonåbneren mod netop Cardinals, hvor han på blot 14 løb skaffede 96 yards og 49ers eneste touchdows på jorden, samt fire receptions for 55 yards.
Det kan dog blive svært at levere en tilsvarende præstation i denne kamp. Cardinals forsvar rangerer som det niendebedste i ligaen mod løbet og tillader kun 92 yards rushing pr. kamp og 3,9 yards pr. carry. Kasteforsvaret, der nok vil få en hovedrolle i denne kamp mod Mike Martz' kasteglade offensiv har set lidt mere tvivlsom ud i år og tillader 216,2 yards pr. kamp og 7,8 yards pr. kast. 16 touchdowns er tilladt gennem luften (de seks af dem kastede Brett Favre i én kamp) og Cardinals har blot lavet fem interceptions i år og tillader den tredjehøjeste passer rating i ligaen.
Et af de største problemer for 49ers kan blive at holde Shaun Hill på benene. Cardinals har lavet 21 sacks i år, mens 49ers har tilladt 34 – delt flest i ligaen. To af disse kom mod Shaun Hill i sidste kamp, men med til historien hører det dog, at flere af de mange sacks også skyldtes dårligt spil af J.T. O'Sullivan, der ikke var god nok til at komme af med bolden. Syv af disse sacks er kommet mod 49ers' LT Joe Staley (der tillod ni hele sidste sæson). Det tyder godt for OLB Karlos Dansby og DE Travis LaBoy (hvis han bliver klar). På RT forventes Jonas Jennings at returnere i startopstillingen efter han blev skadet tidligt på sæsonen.
Arizona Cardinals' offense vs. San Francisco 49ers' defense:
Kurt Warner vil fra bænken kunne se 49ers' angreb køre et angreb han kender særdeles godt. Han var fra 1999-2001 startende QB hos St. Louis Rams under Mike Martz, og da Martz ikke har ændret nævneværdigt på systemet siden da, har Warner måske kunnet hjælpe trænerstaben med at gameplan'e mod det. Købmanden fra Iowa, som han også kaldes, er på vej mod en af karrierens allerbedste sæsoner – og her kan det bemærkes at han er blevet liga-MVP to gange, i 1999 og 2001 – og han nævnes af flere som en outsider til MVP-titlen i år, hvis han kan fortsætte spillet.
Med sine 37 år er Warner godt på vej ind i karrierens efterår, men spillet har på ingen måde båret præg af dette. Efter søndagens kampe er han nummer to i ligaen i passer rating, nummer tre i yards (for én kamp færre end Brees og Cutler – Brees kan han dog næppe nå), delt nummer fire i touchdowns og har den højeste completionprocent i ligaen (69,8% af kastene finder en modtager). Han har kastet seks interceptions (fire færre end MVP-front runner Drew Brees) og i betragtning af at han har kastet bolden 36,9 gange pr. kamp er det altså ganske flot – kun Brees, Cutler og Peyton Manning har kastet flere gange pr. kamp.
Det hjælper selvfølgelig meget, at Warner har en af ligaens allerbedste unge receivergrupper, i WRs Larry Fitzgerald, Anquan Boldin og Steve Breaston – sidstnævnte har fået sit store gennembrud i år. Boldin missede to kampe efter det brutale hit han tog mod Jets, men har i sine seks kampe scoret otte touchdowns og fører Cardinals i den kategori. Tilsammen har de tre grebet 130 bolde for 1759 yards og 14 touchdowns, mens resten af holdet har grebet 79 bolde for 716 yards og to touchdowns.
Han er hjulpet af et løbeangreb, der er begyndt at se ganske solidt ud. Som skrevet i status-afsnittet, er Edgerrin James sat af som starter og rookie Tim Hightower (71 carries for 242 yards og syv touchdowns) har taget over. Hans snit på 3,4 yards skyldes i høj grad at han i starten af sæsonen blev brugt til at tage de hårde yards tæt på end zone – hvilket også forklarer de mange touchdowns – men i sidste uge mod Rams startede han for første gang og løb 22 gange for 109 yards og to touchdowns, og skaffede altså fem yards i snit.
Hightower skal forsøge at flytte bolden mod et 49ers-forsvar, der blot tillader 3,6 yards pr. carry – men som konsekvens af de mange gange der løbes mod dem tillader 112 yards pr. kamp på jorden. Begge disse ligger forholdsvis tæt op ad sidste års statistik, men de 10 rushing TDs i årets første otte kampe er ét mere end de ni, som 49ers tillod i sidste sæsons 16 kampe.
49ers' forsvar føres an af en af ligaens bedste (unge) ILBs, Patrick Willis – sidste års defensive rookie of the year. Han er blomstret under Mike Singletary (som tidligere har været LB-coach for Ravens med en vis Ray Lewis på holdet) og han fører suverænt holdet i tacklinger igen i år. Kampen mellem Hightower og Willis bliver utrolig spændende at følge, og for at 49ers skal vinde kampen, skal Willis vinde den duel.
Det er ikke urealistisk at tro at Willis kan vinde den duel, men det er jo – desværre for 49ers – den mindst vigtige del af Cardinals' angreb. Kasteforsvaret har dog spillet forholdsvis solidt i år og har lavet otte interceptions og tillader kun en passer rating på 82,1. De lukkede forholdsvis effektivt ned for Kurt Warner i det første møde i år, hvor Warner blot kastede for 197 yards og et touchdown. I den kamp løb Edgerrin James dog for 100 yards, og spørgsmålet er om ikke 49ers føler sig nødsaget til at sætte alle sejl ind på at stoppe en af enhederne, og dermed giver mulighed for succes til den anden.
Tidligere møder:
7/9-08: Arizona Cardinals @ San Francisco 49ers 23-13
25/11-07: San Francisco 49ers @ Arizona Cardinals 37-31 OT
11/9-07: Arizona Cardinals @ San Francisco 49ers 17-20
24/12-06: Arizona Cardinals @ San Francisco 49ers 26-20
10/9-06: San Francisco 49ers @ Arizona Cardinals 27-34
4/12-05: Arizona Cardinals @ San Francisco 49ers 17-10
3/10-05: San Francisco 49ers @ Arizona Cardinals 14-31
49ers vandt altså begge indbyrdes opgør sidste år, men ellers har Cardinals haft taget på 49ers i de seneste sæsoner. De fleste af disse kampe har dog været forholdsvis tætte opgør. Cardinals har dog et bedre hold end i mange år, mens 49ers ikke ser væsentligt stærkere ud – om noget tværtimod.
Skader:
San Francisco 49ers:
WR Arnaz Battle – Out
S Dashon Goldson – Out
OT Barry Sims – Out
LB Roderick Green – Questionable
TE Delanie Walker – Probable
OT Jonas Jennings – Probable
DE Ray McDonald – Probable
Arizona Cardinals:
CB Eric Green – Questionable (game-time decision. Rookie Dominique Rodgers-Cromartie forventes at starte med Green som nickelback, hvis han bliver klar)
TE Ben Patrick – Questionable
TE Leonard Pope – Questionable
OT Mike Gandy – Questionable
DE Travis LaBoy – Questionable
WR Sean Morey – Probable
TE Jerame Tuman – Probable
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar