Arizona Cardinals - New York Giants: Draw no bet: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 55-3-42%
- Betvalue
- 3110,8%
- Spilbar ned til odds
- 1,76
- Rigtig/forkert
Odds:
Arizona Cardinals: 2,55 @ bwin
New York Giants: 1,62 @ Centrebet, Paddy Power, Pinnacle og William Hill
CV: 35-65
New York Giants – status og trupnyt:
Giants er 9-1, med tre sejre og et enkelt nederlag på udebane. De har vundet de seneste fire kampe, herunder to udekampe mod AFC-slutspilskandidaten Pittsburgh Steelers, og divisionsrivalerne fra Philadelphia Eagles (vundet hhv. 21-14 og 36-31). I sidste uge blev Baltimore Ravens på hjemmebane lammetævet med 30-10, i en kamp hvor Giants løb for over 200 yards mod et Ravens-forsvar, der inden kampen var rangeret som ligaens bedste løbeforsvar. Giants har scoret mindst 30 points i de seneste tre kampe og tidligere på sæsonen har de to gange scoret over 40 points.
Der har været tvivl om hvorvidt RB Brandon Jacobs ville spille i kampen, efter han udgik med en skade mod Ravens. Han ser dog ud til at blive klar (Probable), og samlet set er Giants kun ramt af én yderligere nævneværdig skade, nemlig til WR Plaxico Burress. Han døjer med en skade i læggen, og det afgøres først søndag om han spiller – jeg forventer dog selv at han spiller.
Arizona Cardinals – status og trupnyt:
Cardinals er 7-3, og har hjemme i Arizona vundet alle fire kampe i år. I de seneste to hjemmekampe har det dog holdt hårdt, da Cowboys først blev besejret efter overtid og 49ers for to uger siden blev stoppet få yards fra end zone – havde de nået ind havde de hevet en overraskende sejr hjem. De senest tre kampe er blevet vundet, men både 49ers og også Seahawks – en anden divisionsrival – fik gjort kampen tættere end Cardinals burde tillade. Cardinals har sat mindst 23 points på tavlen i ni ud af ti kampe i år.
Heller ikke Cardinals er ramt af de store nævneværdige skader, så det ser ud til at begge hold vil kunne stille i noget nær stærkeste opstilling. To startere er Questionable; DE Travis LaBoy og CB Roderick Hood (ikke pga. en skade, men han vil ifølge rotoworld.com ikke starte kampen (ingen begrundelse) og kun i bedste fald komme på banen). Eneste malurt i bægeret for tiden er RB Edgerrin James, der er blevet degraderet til 3. RB bag rookie Tim Hightower og J.J. Arrington, og ønsker at komme væk fra klubben – hvilket han dog ikke får lov til.
New York Giants' offense vs. Arizona Cardinals' defense:
29,2 points pr. kamp (flest i ligaen), 372,5 yards pr. kamp (4. flest i ligaen), 46% third down efficiency (delt 6. bedst), 22,2 første downs pr. kamp (næstflest), 5,8 yards pr. play (6. bedst), 33:46 i Time of possession pr. kamp (næstbedst) og turnover ratio på +7 (delt fjerdebedst) fortæller historien om en af ligaens absolut bedste offensiver.
Løbeangrebet er formentlig ligaens stærkeste – intet hold skaffer flere rushing yards pr. kamp (172,7) eller yards pr. carry (5,3 – helt absurde 0,7 mere end nummer 2 på listen). 14 rushing touchdowns er næstflest i ligaen efter Titans, og delt med Dolphins og 18 løb for 20+ yards er fem mere end nummer to på listen, Vikings. Det hører selvfølgelig med, at Giants er det hold, som løber bolden fjerdemest i hele ligaen (32,8 løb pr. kamp). På trods af det er det kun Patriots, som har en større første down procent på løb (28,5% af Patriots' løb giver første down. 28,0% af Giants' gør).
Kasteangrebet er en lidt anden sag, hvilket selvfølgelig hænger sammen med Giants' evne til at løbe bolden og kontrollere klokken derigennem. Giants rangerer som nummer 19 i passing yards pr. kamp, delt nummer 18 i yards pr. kast og nummer 9 i passer rating.
QB Eli Manning har i det store hele formået at holde niveauet fra sidste års slutspil. Ganske vist har der været enkelte udfald undervejs (fx i nederlaget mod Browns), men der skal tages hensyn til ham, og det gælder ikke mindst i denne kamp. Cardinals har tilladt 19 passing touchdowns i år, flest i ligaen, så Manning har en yderst fordelagtig matchup på det punkt. I Plaxico Burress, Amani Toomer, Domenik Hixon og TE Kevin Boss har Manning en fin receivergruppe, som dog ikke helt har spillet helt op til niveau set over hele sæsonen. Boss har dog etableret sig som en solid erstatning for Jeremy Shockey – noget man allerede kunne se op til og i slutspillet sidste år efter Shockey blev skadet.
Løbeangrebet har dog ikke en alt for god matchup, mod et Cardinals-forsvar, som blot tillader 89,8 yards pr. kamp og 3,8 yards pr. carry. Med tanke på sidste uges kamp, hvor de mødte et endnu stærkere forsvar, er det dog svært at forestille sig at Giants' løbeangreb – et trehoved monster med Jacobs, Ward og Bradshaw – ikke også får succes i denne kamp, og kombineret med kasteangrebet kommer til at styre kampen om time of possession.
Arizona Cardinals' offense vs. New York Giants' defense:
28,9 points pr. kamp (delt næstflest i ligaen), 392,7 yards pr. kamp (næstflest i ligaen), 44% third down efficiency (delt 8. bedst), 22,8 første downs pr. kamp (flest), 6,0 yards pr. play (4. bedst), 32:47 i Time of possession pr. kamp (4. bedst) og turnover ratio på +5 (9. bedst) fortæller ligeledes historien om en uhyggelig stærk offensiv.
Hvor det er løbeangrebet, der fører an hos Giants, er det uden nogen som helst tvivl kasteangrebet, der har størstedelen af æren for ovenstående statistik. Genfødte QB Kurt Warner og WRs Larry Fitzgerald og Anquan Boldin er efter min mening den pt. uhyggeligste trio i ligaen. Tilføj slot receiver Steve Breaston og det er ligaens stærkeste kastekvartet.
305,8 passing yards pr. kamp overgås kun af Drew Brees' Saints-angreb, mens 8,3 yards pr. kast kun overgås af Chargers. Completionprocent på 70,7 er højest i ligaen og 40,2% af kastene giver ny første down (også kun overgået af Chargers). Cardinals kaster 38,6 gange pr. kamp (tredjeflest) og også kun Chargers' kasteangreb har stået for flere touchdowns end Cardinals' 20. Passer rating på 105,3 er højest i ligaen.
Kurt Warner har kastet for mindst 300 yards i fire kampe i træk (328 yards er mindst i de fire kampe) og 8 touchdowns og kun to interceptions i disse kampe. I søndags mod Seattle Seahawks greb Larry Fitzgerald og Anquan Boldin tilsammen 23 bolde for 337 yards, men dog ingen touchdowns. Warners ene passing touchdown i kampen blev grebet af backup RB J.J. Arrington.
RBs Tim Hightower har haft det svært i de seneste par kampe, hvor han i alt har løbet 24 gange for blot 57 yards. Arrington har haft lidt mere succes med 9 løb for 41 yards (8 for 40 i søndags) og et touchdown, udover det ene han har grebet.
Kurt Warner kender udmærket dagens modstander – han var QB for Giants i Eli Mannings rookiesæson, hvor han midtvejs i sæsonen mistede starterjobbet til Manning, bl.a. som konsekvens af at han ganske enkelt holdt for længe på bolden inden han slap af med den, og derfor tog for mange sacks. Vi så det samme problem tidligere på året da han mødte Jets i New York, hvor han spillede sæsonens dårligste kamp med tre interceptions og fumblede hele fire gange (hvor Jets kom først over de tre).
Sådan en præstation er der ikke plads til i denne kamp mod et Giants-forsvar, som i DEs Justin Tuck og Mathias Kiwanuka har et godt pass rush. Giants har lavet 31 sacks i år, fjerdeflest i ligaen, og har samtidig ellers også et solidt kasteforsvar. De tillader blot 174,8 passing yards pr. kamp, hvilket kun Steelers har gjort bedre. Det hænger dog også sammen med at der kun kastes 30,7 gange pr. kamp mod Giants (niendefærrest gange i ligaen). Giants har tilladt 12 touchdowns og har lavet 14 interceptions og tillader blot en passer rating på 70,1, fjerdelavest i ligaen. Kun 29,3% af de gange der kastes mod Giants fører det til en ny første down (hvilket rangerer Giants fjerdebedst i ligaen).
Giants' løbeforsvar er også stærkt og tillader blot 91 yards pr. kamp og 4 yards pr. carry. Der løbes kun 22,8 gange pr. kamp mod Giants – hvilket er færrest i ligaen. Med Cardinals' velsmurte kasteoffensiv har jeg svært ved at forestille mig at dette ændrer sig.
Tidligere møder:
11/9-05: Cardinals @ Giants 19-42
14/11-04: Giants @ Cardinals 14-17
29/2-02: Giants @ Cardinals 7-21
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar