18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

Arbroath - Forfar Athletic: 2

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
47-27-26%
Betvalue
3117%
Spilbar ned til odds
3,85
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Første runde i Challenge Cup'en, der er en 'lille' pokalturnering reserveret for hold i 1. 2. og 3. division. Arbroath er udnævnt til forhåndsfavoritter til dette opgør. Overtegnede expert er kun betinget enig i den tildelte favoritværdighed. Det er ganske vist en kendsgerning, at Arbroath spiller i 2. division hvor Forfar sluttede på sidstepladsen i sidste sæsons 3. division efter den anden helt igennem mislykkede sæson i træk. Men Arbroath rykkede kun op i 2. division på et meget yderligt mandat, og, nok så væsentligt, så er truppen endnu ikke blevet styrket nævneværdigt i forhold til sidste sæson.

Omvendt har svingdøren kørt lystigt hos Forfar, der har tilknyttet flere på papiret gode forstærkninger. Det er dog især på managerposten, at Forfar er blevet afgørende forstærket med tilknytningen af den snu Dick Campbell, der tidligere har leveret gode resultater med adskillige hold i de lavere rækker.

Endelig er der tale om et lokalopgør hvor vi har statistikken på vores side. Arbroath har ikke vundet en hjemmekamp imod Forfar i 10 år.


Torsdag eftermiddag udbydes disse 1-X-2 odds på kampen:

1-tallet giver 1,67 hos Ladbrokes
X giver 3,60 hos bl. a. bwin
...og 2-tallet giver 4,50 hos Centrebet som anført. Samme odds fås hos Bet365.

Nu er der ingen tvivl om, at Forfar er outsiders til dette opgør. Blot mener jeg ikke, at deres outsiderrolle er nær så stor, som odds antyder. Hvis jeg udelukkende baserede mit spil på statistik og indhentede forstærkninger, så burde Forfar faktisk have en lidt større chance for at vinde, end min chancevurdering udtrykker. Men det er først på sæsonen, og der er ingen aktuel formkurve at basere sit bet på. Derfor har jeg anlagt en ganske forsigtig chancevurdering.

Arbroath fra den vindblæste skotske østkyst, klarede med nød og næppe oprykning til 2. division efter meget snævre sejre over Cowdenbeath og Stranraer i de dobbeltrundede playoff-kampe, som afgør den anden oprykker til 2. division. Egentlig en lidt besynderlig situation for østskotterne, der satsede hårdt på oprykning i 2006/2007-sæsonen, men kiksede på den yderste dag. 2007/2008-sæsonen var langt mere ustabil, men altså alligevel nok til, at Arbroath klarede oprykningen på et yderligt mandat.

Og det virker lidt som om, at oprykningen er kommet noget bag på Arbroath. De fleste oprykkere opruster heftigt, men Arbroath har indtil videre kun hentet en enkelt spiller - John Fraser (M), der er hentet hos netop Forfar. Ingen tvivl om, at Fraser er en forstærkning; det er straks mere alvorligt, at Arbroath har mistet den absolutte nøglespiller Alan Brazil (M/A) til Stenhousemuir.

Transfervinduet står stadig åbent, men status quo her fredag formiddag er altså, at Arbroaths trup er stort set identisk med den trup, der gjorde det okay - men også kun okay - i sidste års 3. division. Og denne trup formåede kun at hente 4 points over 4 opgør imod Forfar sidste sæson - og tilmed kun ét point på hjemmebane. Der er nemlig det særlige forhold, at det blæser meget i Arbroath. Klubbens stadion Gayfield ligger så tæt på vandet, at tilskuerne i banens østende jævnligt bliver oversprøjtet med havvand. Der er faktisk eksempler på, at målmands-udspark er gået lige tilbage i hovedet på målmanden igen på Arbroaths stadion.

På grund af de specielle vejrforhold scores der flest mål i Gayfields vestlige ende. Vejrforholdene gør også, at Arbroath aldrig har været noget særligt godt hjemmehold - og, alt andet lige, bør den slags tilfældigheder, som vejrliget kan medføre, komme det undertippede hold til gode.

Forfar Athletic kan se tilbage på to komplet mislykkede sæsoner. I 2006/2007-sæsonen rykkede holdet ud af 2. division med et brag og en nærmest uhyggeligt dårlig pointhøst. I 2007-2008-sæsonen gik det ikke meget bedre - de dårlige resultater fortsatte, og forudsigeligt nok fulgtes den sportslige fiasko af stor uro på de indre linjer i klubben med massiv spiller- og managerflugt til følge. Flere af Forfars spillere tog således til netop Arbroath, der jo også er Angus-lokalrivaler, omend det virkelige fjendskab i Angus står imellem Arbroath og Montrose.

Men noget tyder på, at Forfar har overstået det værste. Allerede hen imod slutningen af sidste sæson forbedredes resultaterne en anelse. Det, som jeg tillægger særligt stor betydning er dog sommerpausens ansættelse af Dick Campbell, der tidligere har ført Brechin City fra 3. til 1. division, ligesom han styrede Partick Thistle i 1. division i 2006/2007-sæsonen med rimelig succes. I 2007/2008-sæsonen blev Campbell ansat i Ross County med det klare mål at få dem tilbage i 1. division, som de var rykket ned fra i 2006/2007 - en opgave, der lykkedes, selv om Campbell blev fyret ca. halvvejs inde i sæsonen idet Ross' ledelse ønskede en mere underholdende spillestil.

Dick Campbell står nemlig for en ganske defensiv og resultat-orienteret spillestil. Hvis man kan forestille sig en krydsning af Walter Smith og Viggo Jensen, så er man næppe helt galt på den i forsøget på at beskrive, hvilken stil Campbell står for. Og med øje på de forstærkninger, som Campbell indtil videre har hentet til Forfar er der også noget der tyder på, at han dels stadigvæk nyder stor respekt blandt skotske fodboldspillere, dels at han har fået stillet et, efter 3. divisions forhold, pænt budget til rådighed til at forstærke holdet.

Blandt de nye spillere, som Forfar har hentet, skal særligt Pat Keogh (F - ex-Stranraer), Craig Winter (M - ex-Raith Rovers) og Darren Brady (M - ex-Ross County; ex-Partick Thistle) fremhæves. Niveau-mæssigt har alle disse spillere gjort det godt i højere rangerende klubber. Kan de præstere lige så godt som før, så ser det godt ud for Forfar i denne sæson.

Der er ingen karantæner hos de to hold, og der foreligger intet om skader.

I indbyrdes opgør har Forfar faktisk statistikken på deres side. Sidste sæsons 4 møder imellem Forfar og Abroath endte med en hjemme- og en udesejr til Forfar, en udesejr til Arbroath, og en uafgjort. Også længere tilbage i tiden har Forfar et fint tag på Arbroath. Sidste Arbroath-hjemmesejr over Forfar ligger således helt tilbage i 1998.

Afrundende kunne man godt stille spørgsmål ved de to holds respektive motivation. Challenge Cup'en er den mindste af Skotlands pokalturneringer, og Arbroaths førsteprioritet er nok at sikre overlevelse i 2. division, hvor Forfar formodentlig sigter imod oprykning. Men da dette er den første betydende kamp for begge hold i flere måneder, og da det samtidigt også er et lokalopgør, har jeg valgt at gå ud fra, at begge hold har prioriteret denne kamp højt. Til en lokal avis udtalte Arbroath-manager John McGlashan '...We can't go in to the game believing that because we are in a higher league that this will be easy.
...
With this being Dick Campbell's first proper game as manager I'm sure he will have his side fired up and we need to be at our best...'

Fremtidige tips

Ekspert Virtus Entella- Südtirol
21 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,65Betano
Ekspert Fulham - Nottingham F.
22 dec 21:00
Betvalue
1103%
1,72Bet365
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Kongens nytårstale nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
5145%
4,84LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.