18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tabt
Tips & Spilforslag

Anna Chakvetadze - Elena Vesnina: 1

Spiltip af Lars Baes den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kvartfinale - hard court - New Haven

Det endelige kamptidspunkt kendes ikke endnu.

Jeg brændte nallerne på Chakvetadze i sidste uge, hvor hun smed en 63 *41-føring mod Bammer, og jeg havde ikke ligefrem regnet med at bruge penge på hende allerede igen i denne uge, men når man får 1.96 på en spiller, der fører 5-0 i indbyrdes opgør, så er det måske på tide at genoverveje. Chakvetadze har vundet et par store mentale sejre ved at slå både Petrova og Bammer med lille margin i denne turnering, og selv om Vesnina slog Stosur, så mener jeg ikke, at denne kamp bør være så lige, som Pinnacle gør den til. Stosur så ikke godt ud mod Cornet i første runde, og det kan muligvis tænkes, at hun har brug for et par hviledage inden næste uges US Open, hvorfor hun ikke har været 100 % fokuseret til turneringen i New Haven. Jeg synes Chakvetadze ser ud til at være i bedre form end Vesnina, og hun slog hende da også i to sæt for et par uger siden. Derudover skal det nævnes, at Chak har mange point at forsvare, da hun var i finalen sidste år (tabte til Wozniacki).
Chance (1-2)
55-45%
Betvalue
2107,8%
Spilbar ned til odds
1,82
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Chakvetadze har jeg ved flere lejligheder skrevet lidt om, og hun er nærmest notorisk berygtet for sine chokes, når hun ellers er på nippet til at lukke kampene. Bortset fra sidste uges nederlag til Bammer, så har hun dog været ret stabil de seneste 5-6 uger, og jeg synes, det viser stor mental styrke at revancere så grimt et nederlag allerede den efterfølgende uge. Hun var tilmed bagud 46 02 i kampen. I de nordamerikanske hard court-turneringer har hun slået Razzano, Kleybanova, Vesnina, Petrova og Bammer, mens hun har tabt til Kirilenko, Azarenka, Radwanska og Bammer. Ganske fornuftig rekordliste indtil videre, og det skal blive spændende at se, hvorvidt hun kan fastholde det massive indbyrdes overtag mod Vesnina i denne kamp. Jeg synes ofte Chakvetadze har størst problemer med boldflyttere, som spiller med mindre power og mere omtanke, og en sådan type er Vesnina ikke. Chakvetadze har mistet en del point på det seneste, da hun ikke har haft succes til at forsvare nogle af sidste års gode præstationer, og dette har naturligvis smittet af på ranglisten. Skal hun op i hierarkiet igen, så vil det være godt med et habilt resultat i denne turnering. Hun er 9-11 på underlaget i år, men som nævnt så er de gode resultater også først begyndt at komme nu. WTA-rank: 75.

Vesnina er ikke en uintelligent spiller, men hun er heller ingen gudsbenådet taktiker, som kan variere efter forgodtbefindende. Hun vil gerne spille temmelig fladt, men når disse to spillere rammer hver deres topniveau, så mener jeg faktisk, at Chakvetadze er bedre i den afdeling og generelt den bedste spiller. Vesnina har ikke haft succes på underlaget i de nordamerikanske turneringer, og det er vel først i denne uge, man kan tale om en god reel sejr (over Stosur). Sejren i første runde over Dulko lægger jeg ikke alverden i, da Dulko ikke ligefrem er i sit livs form pt. Vesnina har 13-8 på hard court i år og specielt i starten af sæsonen flaskede resultaterne sig fint for hende. WTA-rank: 32.

Head to head: 5-0 Chakvetadze
2004: 64 75 (hard court)
2005: 76 64 (grus)
2006: 64 36 63 (græs)
2007: 67 60 41 ret. (hard court)
2009: 75 63 (hard court)

Man må aldrig sætte banken på Chakvetadze - heller ikke selv om hun fører så stort indbyrdes - for hun har simpelthen tendens til for store udfald. Når jeg alligevel gør hende til favorit, så er formen, den udmærkede match up og det generelt mindst lige så høje topniveau de vægtigste grunde, men selvfølgelig tæller den indbyrdes statistik også med. Dog skal det siges, at de fire af sejrene er fra perioder, hvor Chakvetadze var mere stabil end nu og Vesnina mere sårbar end nu. Resultatet for to uger siden peger dog stadig i én retning i forbindelse med match up'en. Uanset om Chak vinder eller ej, så har jeg svært ved at se dette odds blive stående, og når alle bookies åbner for spil vil markedssnittet formentlig ligge på omkring 1.80-1.85.

Fremtidige tips

Ekspert Crystal Palace - KuPS
18 dec 21:00
Betvalue
2109%
1,83Betano
Ekspert Monza-Carrarese
20 dec 15:00
Betvalue
1104%
1,60Betano
Ekspert Lazio - Cremonese
20 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,65Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.