Andy Roddick - Fernando Verdasco: (AH: -2,5) 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 55-0-45%
- Betvalue
- 2110%
- Spilbar ned til odds
- 1,82
- Rigtig/forkert
Roddick har haft et temmelig hårdt program ovenpå sin lille skadespause, men han er tydeligvis ikke plaget af gener fra skulderen. I går overvandt han den ultimative servepræstation af Querrey, som ikke havde en eneste breakbold imod sig men alligevel tabte 62 67 67. Querrey var virkelig fremragende hele kampen igennem bortset fra de vigtigste bolde - her var Roddick skarpest.
Roddicks vej til finalen:
1. runde: De Heart 61 76
2. runde: Mayer 63 62
Kvartfinale: Berdych 76 76
Semifinale: Querrey 26 76 76
Mod De Heart tabte han sin serv en enkelt gang i andet sæt, men ellers er det kun Querrey, som selvsagt brød ham to gange i deres første sæt. Bortset fra den sløve start mod Querrey i går, hvor Querrey dog også var helt formidabel, så har han været bomstærk i egne servepartier.
Verdasco har bestemt ikke været sine middelmådige modstandere overlegen på sin vej til finalen. Tre sæt med Lu, nede 4-5* mod Becker, som derefter gik i selvforskyldt opløsning, 71-66 i vundne bolde mod upåagtede Berankis og tilsvarende tætte 75-72 i vundne bolde mod Istomin, som tilmed formåede at bryde Verdascos serv hele tre gange. Verdasco udtaler selv, at det for ham er overraskende at stå i finalen her, da han lige har holdt lidt pause og skiftet ketcher, hvilket som regel tager noget tid at vænne sig til. Ift. odds og generel klasseforskel så er der dog ikke noget at sige til, at han er i finalen til trods for de svære betingelser udsprunget af den uoptimale forbederelse til turneringen - det er tæt på at være ligegyldigt, hvor sløjt han har spillet, så skal han bare slå sig igennem det felt af modstandere, og vejen burde faktisk have været langt enklere for ham.
Verdascos vej til finalen:
1. runde: Lu 63 67 63
2. runde: Becker 75 62
Kvartfinale: Berankis 63 76
Semifinale: Istomin 63 26 64
Verdasco har kroniske problemer mod top 10-spillere. Således har han tabt de sidste 16 kampe mod spillere fra denne gruppe, og stort set ens for alle af de absolutte topspillere er, at de er Verdasco taktisk og mentalt overlegne, og så kan de sætte et tempo, hvor Verdasco laver flere fejl end ellers. Det er jo ellers ikke sådan, at Verdasco ikke selv kan sætte fart i boldene - hans forhånd er meget eksplosiv - men mod de bedste spillere kommer boldene ofte tilbage med renters rente, og hvis ikke farten bruges til kontra, så er defensiven tilstrækkeligt god til, at Verdasco slutter for mange af duellerne af med en uprovokeret fejl - simpelthen fordi topspillerne får flere bolde i spil end de næstbedste, som naturligt har problemer med Verdascos højt opskruede tempo fra forhåndssiden.
Serven: (stats fra de fire foregående runder)
Roddick:
4 dobbeltfejl
55 serveesser
Verdasco:
16 dobbeltfejl
42 serveesser
Som statsene viser, er Roddick overlegen på serverne, og et meget sandsynligt resultat set i det perspektiv er noget á la 76 63 til Roddick. Det er svært at forestille sig Verdasco undgå at blive brudt, når Istomin kunne gøre det tre gange, og når Verdasco kun lavede seks esser og hele seks dobbeltfejl i gårsdagens kamp.
Finaler:
Roddick har 28 singletitler i karrieren. Heriblandt én US Open-titel og tre turneringssejre fra netop denne turnering i San Jose. Han har allerede vundet én turnering i år - Brisbane, hvor han slog Stepanek. Han er kendt som en meget mentalt stærk spiller, som er god i finaler, og i denne får han naturligvis også publikums opbakning.
Verdasco:
Dette er Verdascos 10. ATP-finale, og han har tre turneringssejre på cv'et. Alle sejre er fra små turneringer som denne. Han er modsat Roddick ikke ligefrem kendt for at have mental styrke i de afgørende situationer, og man må efterhånden erkende, at niveauet, han ramte i Australian Open 2009 ikke bare sådan lige dukker op igen. Han er blevet stærkere mentalt ift. 2008-sæsonen, men han er stadig underlegen på området, når han står overfor de bedste spillere.
Head to head: 9-2 til Roddick
http://www.atpworldtour.com/Players/Head-To-Head.aspx?pId=R485&oId=V306
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar