Andy Roddick - Benjamin Becker: Over 20,5
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (Over-Under)
- 56-44%
- Betvalue
- 3113,1%
- Spilbar ned til odds
- 1,79
- Rigtig/forkert
Roddick har haft en rigtig god sæson, hvor han i samarbejde med sin nye træner, Larry Stefanki, har formået at udvikle sit spil til nye højder. Det hele kulminerede med en fantastisk præstation under Wimbledon, hvor han slog Murray ud og tabte med mindst mulige margin til Federer i finalen. Han server imponerende godt og har fået forbedret sine returer og sin ellers svage baghånd, men han har ikke spillet turneringstennis siden Wimbledon pga. en hofteskade, så der er en smule tvivl om hans fysiske tilstand. Dog er det helt sikkert, at Roddick aldrig ville risikere at miste muligheden for at præstere optimalt ved det forestående U.S. Open, så skadessituationen er formentlig under fuld kontrol.
Becker har haft noget af en opblomstring i år med flot spil på de hurtige underlag. Mange af de positive resultater er dog fremavlet på Challenge-touren, men han vandt også græsturneringen i Hertogenbosch. Hans primære force ligger i førsteserven, som er svær at læse og fyldt med power. Han er desuden god til at følge serverne op med angrebsslag eller ved nettet, men ift. Roddick er han klart dårligere, hvis duellerne skal afgøres fra baglinien. Underlaget i Washington passer perfekt til Beckers tennis.
Dette bet afhænger af følgende områder:
Roddicks serv: Roddick skal holde sin serv, og det anser jeg heller ikke for det store problem her. Ganske vist er hans kampform ikke optimal pga. pausen efter Wimbledon, men det plejer ikke være noget tema for Roddick at spille sig ind på disse hard court-underlag. Da underlaget er vildt hurtigt, så bliver det næsten umuligt for Becker at skaffe sig breakmuligheder i Roddicks serv. Hans førsteservsprocent ligger meget højt i år, og er den også det i denne turnering, så bliver det næsten umuligt at slå ham.
Roddicks returer: Roddick må helst ikke vinde for mange returpartier og helst ikke før 5-5 i et af sættene. Breaker han eksempelvis ved 4-4 i begge sæt, så er væddemålet tabt, hvis han altså formår at holde egen serv efterfølgende. Roddick har forbedret sine returer i år, men de lader stadig en del tilbage at ønske. Han får problemer med at få længde på sine returer mod Beckers kanoner, og han læser normalt ikke serverne specielt godt.
Beckers serv: Becker skal have mange førsteserver i spil. Får han 60 % af sine førsteserver ind, så bliver det mere end vanskeligt for Roddick at gøre noget ved serven. Det duer ikke, at Becker server fantastisk i mange partier og så elendigt i en 3-4 stykker. Hans serv skal være stabilt god, som den var det i førsterundesejren over Ginepri, hvor han servede 27 esser og havde fantastiske servestats i specielt første sæt. I henhold til Beckers servestatistik og Roddicks returstatistik, så får Roddick heller ikke mange chancer for at bryde Becker. Det er vigtigt, at Becker afgør de returer, som roddick får i spil hurtigt, så de ikke ender i slagudveksling fra baglinien, hvor Roddick er klart bedst.
Beckers returer: Disse returer anser jeg ikke som farlige for Roddicks serv. Han skal returnere over evne for at breake Roddick.
Alt peger på en servekamp, hvor Roddick holder sine partier nemt, mens Becker engang imellem skal kæmpe for sine. Optimalt set og med god sandsynlighed så holder de begge til minimum 5-5 i første sæt. Ved dette scenarie skal meget gå galt for, at væddemålet ikke holder, da et break ved 5-5 i første sæt og et break ved f.eks. 2-2 i andet sæt stadig vil betyde, at kampen vil gå over 20.5 partier. Jeg tror da også, at kampen bliver endnu tættere, og den lugter langt væk af mindst én tiebreak, hvilket vil være perfekt for dette bet.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar