Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 41-4-55%
- Betvalue
- 3114%
- Spilbar ned til odds
- 1,75
- Rigtig/forkert
Løbet
Sidste år var Kuurne – Bruxelles – Kuurne (køres søndag) et af sæsonens smukkeste løb. Kuurne – Bruxelles – Kuurne markerer, sammen med Omloop Het Nieuwsblad (der køres lørdag), starten på klassikersæsonen. Der er ikke opgivet en officiel rutepræsentation endnu, men det forventes at profilen minder meget om den fra forrige år:
Formodet etapeprofil (ingen officiel ruteprofil er opgivet)
Der var i 2010 store forskelle i klassementet, få der gennemførte og få sprintere blandt de første 25 ryttere. Men løbet sidste år var også domineret af usædvanligt dårligt vejr (hvilket var godt for løbet). Netop vejret meldes noget bedre i år, så jeg forventer et helt andet og mere roligt løb.
Da Quick Step udtog deres hold til løbet, gjorde de det med en kommentar om at de til søndagens løb havde – udover de erfarne som Boonen og Chavanel – udtaget hurtige folk til spurten. Det er såmænd ikke fordi der har været en decideret massespurt i løbet siden 2007, men i de foregående år har der været mindre grupper, der er kommet samlet til mål, og løbet regnes mere som egnet for sprintere end fx Omloop Het Nieuwsblad gør.
Åbningsweekendens to løb er ganske vist prestigefyldte, men ikke mere end at de større profiler bliver væk. Således stiller Fabian Cancellara, Heinrich Haussler, Thor Hushovd, Matti Breschel, Philippe Gilbert m.fl. ikke til start i Kuurne – Bruxelles - Kuurne.
Tyler Farrar og Garmin-Cervelo
Tyler Farrar kommer til Kuurne-Bruxelles-Kuurne efter to sejre i Mallorca og et par top4-placeringer i Volta ao Algarve. Forinden det havde han kørt Tour Down Under, dog uden at gøre sig bemærket.
Han har et stærkt hold omkring sig, hvor især Fischer, Rasch og Maaskant falder i mine øjne. Fischer nuppede også en sejr på Mallorca mens Gabriel Rasch kørte stærkt med i sidevinden i Qatar, hvilket plejer at være en god indikation for fine klassikerben: Han har dog aldrig kørt brostensløb før. Maaskant er dog den bedste på brostenene, hvorfor han nok får en fri rolle i løbet. Tidligere har han fået en fjerdeplads i både Paris-Roubaix og Ronde van Vlaandern, men det er efterhånden længe siden han rigtigt har markeret sig på underlaget.
Og Farrar, der bor i netop Belgien, er ikke helt ueffen i klassikerne. Sidste år fik han flotte resultater: En sejr i semi-klassikeren Scheldeprijs (der dog anses som et sprinterløb), nummer tre i Omloop Het Nieuwsblad og nummer ni i Gent-Wevelgem: Og så må man ikke glemme hans femteplads i Flandern Rundt hvor han vandt feltets spurt – men han endte fx kun 1’20” efter Boonen, 24” efter Gilbert og 20” efter Leukamans. I Paris-Roubaix udgik han.
Der er ingen tvivl om, at han ikke er nogen Boonen eller Cancellara på brosten, men hans resultater er ganske solide. Hans opgave i fx Flandern Rundt og Paris-Roubaix i år bliver ikke at køre med de store drenge, men at forblive i feltet, mens Haussler, Hushovd og van Summeren skal lege med musklerne.
André Greipel og OmegaPharma Lotto
André Greipel har ikke fået mange chancer i klassikerne for Team HTC – Highroad. Faktisk skal vi helt tilbage til 2008 for at finde Greipels sidste resultat i en belgisk forårsklassiker: En 21. plads i Dwars doos Vlaandern. Og en uge før det var det en tredjeplads i Nokere Koerse i en spurt, hvor han endte efter Weylandt og Roelandts.
Det er ikke resultater, der kan bruges til noget. Det er snart tre år siden, og Greipel er på et andet niveau den dag i dag. Sidste år blev han dog nummer 22 i Scheldeprijs (hvor Farrar jo som tidligere nævnt vandt), men igen: Trods etiketten som flandisk klassiker, er det altså ikke på niveau med de øvrige flandiske klassikere. Det er et sprinterløb.
Omega Pharma Lotto er næppe et hold, der tillader mange friheder til Greipel i klassikerne. Philippe Gilbert er den utvivlsomme kaptajn i både Flandern Rundt og Paris-Roubaix, men Greipel havde næppe mange chancer for at vinde i disse løb alligevel. Til gengæld leder han holdet i løb som Kuurne – Bruxelles – Kuurne, og han har et relativt stærkt hold omkring sig med Sebastian Lang, Marcel Sieberg, Vicente Reynes, David Boucher, Jurgen van de Walle, Frederik Willems og Jurgen Roelandts.
Sidstnævnte blev faktisk nummer 15 sidste år i Kuurne – Bruxelles – Kuurne, og jeg rater ham umiddelbart som bedre på brostenene end Greipel, men lidt svagere i spurten, hvorfor de nok satser mest på at holde Greipel med helt fremme.
Sammenfatning: Farrar vs. Greipel
Jeg synes uden tvivl, at egenskaberne på brosten taler til Farrars fordel. Ganske vist snakker man om at Kuurne – Bruxelles – Kuurne er et udpræget sprinterløb, men tendensen har altså været, at det er en mindre gruppe, der kommer samlet til mål, og jeg vil mene, at Farrar har større sandsynlighed for at sidde i en sådan frontgruppe end Greipel har.
Men hvorfor er Greipel så favorit? Jeg gætter på, at det skyldes resultaterne i Portugal, hvor Greipel viste sig at være en anelse hurtigere. I mine øjne er der ikke meget, der skiller de to ryttere ad i en spurt – normalt vurderer jeg Farrar til at være lidt hurtigere, men omvendt kørte Greipel stærkt i Portugal. En forsigtig vurdering her er altså at Greipel nok er lidt hurtigere i en samlet spurt.
Men Greipel har simpelthen deltaget i for få løb som Kuurne – Bruxelles – Kuurne, til at jeg kan tro, at han er med i afslutningen. Disse løb kræver en særlig teknik, som man får via erfaring: Den erfaring har Farrar i højere grad end Greipel. Derfor tror jeg ikke på, at det bliver en spurt, der kommer til at afgøre denne duel – i hvert fald ikke en spurt om sejren. Det bliver nok snarere en ”spurt” om sekundære placeringer, og her kan den ene lige så godt ende foran den anden.
Spillets værdi ligger altså i – i mine øjne – at jeg vurderer Farrar til at være bedre i selve udskillelsesprocessen i det her løb end Greipel. Greipel er lidt for ubeskrevet i det her terræn, til at jeg kan finde værdi i andet end et spil på Farrar, men jeg synes ikke at nogen af de to ryttere er forholdsvist store outsidere til løbet, som vinderodds angiver.
Bemærk dog, at i klassikere (især med dårligt vejr) kan der være en tendens til, at rytterne står af, så snart det ikke længere er muligt at nå sejren: Deraf de 4 %. Men både Greipel og Farrar plejer at fuldende et løb, selvom deres chance for længst er væk - senest gennemførte de begge VM trods stort tidstab.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar