Andre Dirrell - Arthur Abraham: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 34-6-60%
- Betvalue
- 2108,8%
- Spilbar ned til odds
- 2,94
- Rigtig/forkert
Lørdag nats kamp står imellem Andre The Matrix Dirrell og King Arthur Abraham. Dette er blevet en virkelig stor kamp med stor betydning. Hvis Andre taber er han stort set ude af turneringen og hvis Arthur vinder er han videre til semifanalerne. Arthur har aldrig tabt og han regner bestemt ikke med at begynde i denne kamp. Nu er de så begge havnet i Super Six turneringen og de skal mødes i denne anden kamp.
Andre Direll bliver sammen med Andre Ward set som et af de absolut største talenter i US boksning. Han er 26 år og fra Flint, Michigan i USA. Han er 1.88 cm høj og har en rækkevidde på 1.91 cm. Han er southpaw og har bokset 19 kampe med sejre i de 18. 13 af sejrene er kommet før tid. Hans vigtigste sejre kom imod Stevens, Hanshaw og Oganov. Imod Stevens løb Dirrell baglæns alt hvad remmer og tøj kunne holde, og han fik megen kritik for denne stil efter kampen. Han dominerede Oganov som ellers havde en imponerende rekordliste med masser af sejre. Nærmere analyse af Oganovs rekordliste viser dog at de stort set alle var ren kanonføde. Hanshaw er efter min mening klart og uden sammenligning Dirrells bedste skalp.
Dirrells eneste nederlag kom imod Froch. Jeg havde personligt Dirrell som vinder med en runde eller to, men det var en meget rodet kamp hvor der i mange runde ikke skete meget andet end at Froch snittede Dirrell med en række slag og Dirrell ramte Froch rent med færre slag. Jeg ser det derfor ikke på nogen måde som en skandale at Froch fik sejren idet den var tæt og han klart var den der skabte kampen. Det interessante i forhold til denne kamp er at da Dirrell åbnede op i de sidste runder, så man hans store talent.
Abraham er født i Armenien, men bokser i Tyskland. Arthur er meget populær i Tyskland og hans promoter Sauerland satser nok først og fremmest på King Arthur i denne turnering. Kessler er en stærk backup hvis Arthur ikke klarer den. Af samme grund var det magtpåliggende for Sauerland at give Abraham hjemmebanefordel imod Taylor. Abraham er 29 år, har 31 sejre i 31 kampe med 25 på KO (KO eller TKO).
Dirrell er en naturligt dygtig atlet. Han bevæger sig godt og har gode reaktioner. Han viste god stamina i sin sidste kamp, men den defensive attitude til kampen kan han forhåbentligt lægge på hylden på hjemmebanen. Et risikomoment i Dirrells boksning er at han virker bange for at blive ramt. Ikke at ville blive ramt er godt og sundt i boksning, men direkte at være bange for det er noget andet.
Arthur er en type som Dirrell ikke rigtigt har mødt før. Den nærmeste var måske Curtis Stevens, omend Arthur bokser på et helt andet niveau. Han er mindre aktiv end de fleste som Dirrell har mødt. Arthur har høje og tætte parader der minder lidt om Winky Wrights stil, men Arthur er ikke så aktiv som Winky. Til gengæld slår Arthur meget hårdere end Winky. Dette er en kamp som Dirrell efter min mening kan vinde hvis han igennem en hel kamp bokser op til et niveau som jeg tror han kan men som vi hidtil kun har set i små glimt. I denne kamp mener jeg at Dirrell med sit gode jab og fordel i hurtighed, samt højde og rækkevidde burde kunne slå Arthur fra distancen igennem 12 runder.
Arthur er alligevel korrekt favoritten fordi han er en forrygende bokser med en god evne til at slå til når han skal. Dirrell er også relativt nybegynder og det vil være en stor overraskelse hvis han vinder denne kamp.
Denne kamp kunne godt ende med at Dirrell bliver stoppet før tid. På den anden side tror jeg at en sejr på points kan være kontroversiel uanset hvem der vinder. Hvis det bliver en klar pointsejr, så tror jeg Dirrell vinder. Kampen finder sted i USA. Ja, faktisk i Michigan hvor Dirrell er fra. De seneste nyheder fra idag er at alle tre dommere og ringlederen er fra Michigan. Det skal nok blive ændret så det bliver mere balanceret, men det ser ud til at Dirrell lejren forsøger at psyke King Arthur før kampen så de har noget ekstra at tænke på. Ward gjorde det samme imod Kessler. Vi ved endnu ikke om Kessler lejren gør det samme imod Froch.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar