Vundet
Tips & Spilforslag
Anaheim Ducks - Vancouver Canucks: 1
Spiltip af Peter Seeberg
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 54-23-23%
- Betvalue
- 1102,6%
- Spilbar ned til odds
- 1,85
- Rigtig/forkert
Betting tip
Anaheim har fordel af at være udhvilet efter en forholdsvis hurtig 4-1 sejr over Minnesota, mens Vancouver først gik videre natten til tirsdag med samlet 4-3 over Dallas. Det må alt andet lige give trætte ben hos Canucks efterhånden som denne kamp skrider frem.
Anaheim ligner i det hele taget et hold med mere at byde på offensivt, ligesom de matcher Vancouver hvad angår defensiven. Vancouvers trumfkort er målvogter Roberto Luongo, men Canucks skal simpelthen have mere gang i deres angreb, såfremt de vil en runde videre i slutspillet. Tilsat Anaheims notoriske styrke på egen bane, hvor de vandt alle tre opgør mod Minnesota, giver det et lille valuebet på 1-tallet til 1,90 hos f.eks Betsson, Nordicbet og Ladbrokes.
Anaheim har holdt pause siden de natten torsdag i sidste uge, affærdigede Minnesota i kvartfinalen runden med en pænt overlegen 4-1 sejr. 4-1 blev det også samlet i serien, hvor Ducks fik vist stærkt defensivt arbejde, en evne til at eksekverer på de chancer man fik, og tillige glimrende målmandsspil af såvel Giguere som back-up Bryzgalov.
Offensivt har PP-spillet fungeret noget nær optimalt. 5 mål eller 26,3% i udnyttelse er bedst af alle hold i slutspillet. PK er man også i top med 2 modscoringer og 92,6% .
Ducks udnytter til fulde at de har Chris Pronger, Scott Niedermayer og Francois Beauchemin som lynfarlige skytter. I det hele taget har de en kæmpe fordel i at have to så dygtige backs som Pronger og Niedermayer. Ducks kan altid have en verdensklasseback på isen, og mod et Vancouver hold med en meget begrænset offensiv ser holdet ud til atter at have gode muligheder lukke af bagude.
Anaheim vil således rent defensivt kunne gå til serien mod Vancouver på samme måde som mod Minnesota. Groft sagt er der kun én kæde man skal lukke ned. Største udfordring bliver Luongo, og man skal absolut ikke udelukke at Canucks-goalien kan blive et frustrerende bekendtskab. Hverken kampen i aften eller serien som sådan ligner således en walk-over, men Ducks er utvivlsomt favorit.
Skader: Todd Marchant(F) og Ric Jackman(D) er stadig ude, hvilket de har været hele slutspillet. Hard-hitter Brad May(F) har karantæne, men her burde Anaheim så rigeligt have den spillertype til rådighed.
Vancouver måtte ud i en 7-sætter mod Dallas efter ellers at have været foran 3-1. To kampe i træk formåede man dog ikke at score på Stars-goalie Marty Turco, og så var serien lige pludselig på vippen. Canucks fik hevet 4-1 sejren i Game 7 til sig via god moral, solidt arbejde og et PP, der endelig slog til på det rigtige tidspunkt. Specielt imponerende har Canucks dog ikke været, og man bør lægge mærke til, at forklaringen på at Canucks nåede op på 4 mål i sidste kamp, er den simple, at de to sidste mål blev scoret i tomt mål.
Canucks PP har været ineffektivt med en udnyttelse på 7,9%, mens det ser bedre ud i PK med 90%. Sedin-tvillingerne og Markus Näslund kunne ikke sætte sig igennem i de fleste kampe mod Dallas
Offensiven er derfor et problem for Vancouver. Man er simpelthen ikke bredt nok besat, selv om det bør nævnes at Mr. Canuck Trevor Linden har udmærket sig med 2 game-winning goals.
Et noget bedre PP bør man kunne forvente af topkæden tilsat backs som Matthias Öhlund, Sami Salo og Kevin Bieksa. Sidstnævnte har hidtil mest gjort sig bemærket ved at tage stupide strafminutter.
Det har bare ikke materialiseret sig endnu, og indtil det sker, må Vancouver love for den formidable Luongo, der egenhændigt vinder kampe for holdet.
Mod Ducks skal Vancouver ikke regne med at offensiven kommer i gang af sig selv. Ducks har vist stærkt defensivt spil, og med hele 7 kampe i benene skal der hives uventede ressourcer frem, såfremt Canucks skal vinde Game 1 på udebane. Luongo kan vende det hele på hovedet, men usårlig er han klart nok ikke.
Skader: Matt Cooke(F) og Ryan Kesler(F). Cooke har misset det meste af serien mod Dallas. Et tab for Vancouver. Cooke er god playoffspiller, der slider hårdt, og også leverer noget i det fremadrettede. Om Kesler kan man sige det samme, omend han har været en skuffelse i denne sæson. Canucks kan ikke tåle ret mange flere skader på forward-siden før det bliver kritisk.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar