Vundet
Tips & Spilforslag
Alloa - Peterhead: 1
Spiltip af Jonas Germannsen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 43-26-31%
- Betvalue
- 1103,2%
- Spilbar ned til odds
- 2,33
- Rigtig/forkert
Betting tip
Fredag formiddag udbydes følgende 1-X-2 odds på kampen:
1-tallet giver 2,40 hos Centrebet som anført
X giver 3,60 hos bl. a. Bet365
...og 2-tallet giver 2,63 hos Betfred
Det er således primært udesejren, der er underbetalt. Chancen - eller rettere risikoen - for, at Peterhead får fuldt udbytte imod Alloa er bestemt til stede. Jeg mener blot ikke, at muligheden er ret stor. Alloa er ganske hjemmestærke, og deres kunstgræsbane vil være en ulempe for det hårdt og direkte spillende udehold.
Bemærk i øvrigt, at jeg (igen) er afskåret fra at foreslå Asian handicap-spil på dette opgør, da samtlige de store Asian-bookies igen er usædvanligt, ja mistænkeligt, sene med odds på kampen. Jeg kan kun anbefale dem, der tror på mit forslag at holde øjnene åbne og evt. vente med at lægge deres spil til Pinnacle, Canbet o. a. er ude med Asian-odds på kampen.
Som altid er der også en vis risiko for, at kampen bliver aflyst på grund af vejret. Men bemeldte kunstgræstæppe reducerer denne risiko.
Det er altid med en vis varsomhed, at jeg foreslår spil på Alloa Athletic 13-5-11/57-50 [5] Få hold i 2. division er så notorisk ustabile i præstationerne, som Clackmannanshires helte. Man kan dog altid være sikker på, at der sker noget, når Alan Maitlands tropper løber på banen. Holdets kampe er ofte ret målrige - og som målscoren antyder, så er det i begge ender af banen, at der sker ting og sager. Det er da også lidt usædvanligt, at Alloa i den øverste halvdel af tabellen faktisk har en negativ målscore.
Maitland er i øvrigt en af de længst siddende managers i 2. division, hvor managers ellers bliver fyret en gros. Således er f. eks. Peterhead på sæsonens anden manager. Jeg tillægger det en ganske lille positiv betydning, at Maitland tilsyneladende fortsat sidder sikkert i sadlen, da det vidner om harmoni i og omkring truppen.
Formkurven [sidste resultat først] er udmærkede v-u-u-v-v. I lørdags blev det til en snæver 2-1 udesejr over rækkens absolutte bundhold Berwick Rangers. Ved dén lejlighed var Alloa ramt af flere skader og afbud - noget der har rettet sig lidt siden, se trupnyt nedenfor.
Peterhead F. C. 13-6-10/51-41 [4] er et af den slags hold, som det godt kan være lidt svært at blive klog på. Hvad betingelser og omstændigheder angår har højlandsholdet (der tidligere spillede i Highland League) fra fængselsbyen i det nordlige Aberdeenshire mere tilfælles med f. eks. Elgin City i 3. division, end de har med f. eks. Alloa.
Og det er ikke for at være uvenlig imod Peterhead, når jeg vil hævde, at de har spillet lidt over evne og reelt ikke hører til i toppen af 2. division. Særligt på den frygtede, og ofte meget vindblæste hjemmebane Balmoor er Peterhead vanskelige at spille imod.
Peterhead, der spiller en direkte og kontant form for fodbold, er også gode til at udnytte det, når modstanderne er fysisk og moralsk svagere. Det har givet holdet et par forbløffende storsejre - hele 30% af Peterheads mål i denne sæson er sat ind imod ovennævnte Berwick Rangers (bl. a. i en sindssyg 9-2 sejr); sidste sæson lavede Peterhead 25% af deres mål imod ligeledes kriseramte Forfar Athletic.
På udebane og imod stærkere hold er præstationerne mere indifferente, omend ingen kan tage den flotte formkurve [sidste resultat først] v-u-u-v-v fra Peterhead. I lørdags blev det til en godkendt 1-0 hjemmesejr over kriseramte, men ellers ganske udestærke Raith Rovers. Kampen imod Alloa bliver Peterheads første udekamp i fire uger.
Indbyrdes opgør: de to hold har mødt hinanden tre gange i denne sæson. Disse tre møder er endt med en ude- og en hjemmesejr til Alloa samt den nævnte 2-2 kamp, der blev spillet i Peterhead. Her stod det 2-1 til Alloa ind i overtiden, men Peterhead fik reddet det ene point takket være en sidste øjebliks scoring.
Skader/karantæner: Hos Alloa afsoner Fraser Forrest (F - fast) sin anden karantænedag. Dougie Wilson (M - fast) og Andy Ferguson (A - reserve/indskifter) forventes begge fortsat at være ude med skader. Til gengæld kommer Chris Townsley (F - fast) tilbage fra en månedlang skadespause, ligesom Graeme Brown (A - fast) også forventes klar igen efter en skade.
Hos Peterhead er Stuart Anderson (M - fast) i karantæne. Der foreligger intet om skader hos Peterhead - det behøver ikke at betyde at der ingen skader er, blot at jeg som udgangspunkt regner med, at alle mand minus Anderson er fit for fight.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar