Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 62-1-37%
- Betvalue
- 3115,7%
- Spilbar ned til odds
- 1,60
- Rigtig/forkert
Hvis en eller begge ryttere ikke starter, annulleres spillet.
En duel mellem de to forhåndsfavoritter inden Tour de France 2011. Som bekendt skuffede Alberto Contador især og endte på en samlet femteplads. Heller ikke Andy Schleck kan dog se sig helt fri fra at have skuffet, da han normalt skulle kunne køre fra Cadel Evans, når de rammer bjergene. Alligevel måtte han nøjes med andenpladsen.
100 procent fokus på Tour de France fremover
Contador viste tydelige træthedstegn under Touren. Selvom spanieren vel nok er verdens bedste cykelrytter, så er han ikke noget overmenneske. Måneden inden vandt han Giroen, hvor han var i topform. Og selvom det fysisk (efter at have læst en masse eksperters udsagn) er muligt at toppe endnu en gang en måned efter, så gør deltagelsen i Giroen det i hvert fald ikke nemmere. Dette problem får han ikke næste år, hvor han allerede har lovet fuld fokus på Touren, hvilke indebærer, at han må droppe at forsvare sin titel i Giroen.
Så næste år bliver der ’lige’ vilkår for Contador og Andy Schleck, hvilket helt sikkert er en fordel for Contador. Værd at bemærke er det også, at det var første gang, at Andy Schleck slog Contador i Touren nogensinde.
Fare for karantæne
Der er risiko for, at Contador bliver idømt karantæne for den positive A- og B-prøve under Touren 2010. Anken fra WADA er blevet udsat to gange nu, og der er lange udsigter til en endelig kendelse. Faren er der dog, men spillet annulleres som sagt, såfremt en eller begge ryttere ikke stiller til start, hvorfor det i stedet skal vurderes, om Contadors kørsel påvirkes i en negativ retning med en mulig dom i baghovedet.
Jeg tror ikke, retssagen påvirker Contador, når han sidder på cyklen. Dette så vi senest i Giro d’Italia 2011, hvor han satte al modstand på plads og vandt med seks minutter ned til andenpladsen. En sejr, der efter min mening kunne have været større, såfremt nogen gav ham modstand. Kritikere ville måske sige, at det anklagerne og tilskuernes kritik efterfølgende påvirkede ham under Touren, hvor han ikke kørte op til sit niveau. Jeg skal ikke kunne afvise det, men der er så mange andre faktorer, der ligeledes spillede ind under Touren, hvorfor jeg personligt ikke tror det.
Enkeltstarter og sandsynligvis ingen holdtidskørsel
Det er meget lidt, vi har fået at vide om 2012’s rute. Det, vi med sikkerhed ved, er, at løbet åbnes i Liége med en 6 km kort prolog – den samme, som man så i 2004, hvor de også åbnede med en prolog - hvorefter feltet kører et par etaper i Beligen, inden de bevæger sig mod Paris.
Holdtidskørslen var førhen meget anvendt i Tour de France, hvor det ikke var unormalt, at disciplinen blev kørt to år i træk. Holdtidskørslen er dog af en eller anden årsag ikke så populær mere, hvorfor jeg ikke kan forestille mig, at disciplinen køres igen allerede i 2012. Såfremt jeg har ret, vil det sandsynligvis også betyde, at der vil blive sat flere km af til enkeltstarter, hvor Contador har en kæmpe fordel. Mange mener, at Contadors enkeltstartsevner er blevet dårligere, efter at han vandt den sene enkeltstart i Touren 2009. Dette mener jeg ikke; efter min mening er andre ryttere bare blevet bedre. Mens at Andy Schleck sætter masser af tid til, er enkeltstarten Contadors mulighed for at tage tid. Og med sandsynlige flere enkeltstartskilomenter i 2012, er dette endnu en fordel for Contador, da jeg umiddelbart ikke kan se Andy Schleck forbedre sin enkeltstart betydeligt. Hans kropsbygning og position på cyklen indbyder bare ikke til aerodynamik. Han har haft så lang tid til at forbedre sig, og der er kun sket minimale fremskridt.
De bedste bjergben
Hvem er den bedste bjergrytter af Contador og Andy Schleck? Dette er vel nok det vigtigste spørgsmål. Jeg ved ikke, hvor meget man kan lægge i Touren 2011, da Contador som nævnt havde en masse undskyldninger: knæproblemer, dårlig form og træthed. Men hvis man skal lægge noget i det, så er Andy Schleck langt foran. Derimod hvis man ser på de forrige udgaver, så har Andy Schleck og Contador fulgtes ad, når det begyndte at gå opad med Contador som den stærkeste. Hvis dette er billedet, vi kommer til at se i 2012, er dette endnu en fordel til Contador, der kan sætte sig i defensiven og hente tid ind på enkeltstarter.
Mandskabernes styrke
Bjarne Riis har allerede meldt ud, at han vil købe forstærkninger til næste sæson og har ligeledes fået ekstra penge til dette af sponsorerne. Så Contador kan regne med et noget bedre hold, end det vi så i 2011, hvor spanieren ikke fik meget hjælp – dog overdriver mange eksperter efter min mening betydningen af holdet. Selvfølgelig ville det være en fordel, hvis man havde en rytter som Heras, Azevedo og så videre som under Armstrong-æraen, der kunne sidde med over alle stigninger, men disse ryttere hænger ikke på træerne. Contador er vel nok den bedste cykelrytter i verden, og han burde altså kunne passe sig selv, såfremt han har benene til det. Dog skal Bjarne Riis have købt en O’Grady-type til holdet, der kan passe på Contador på det flade terræn.
De lovede forstærkninger fra Bjarne Riis får dog meget svært ved at slå Andy Schleck og Leopard-Treks mandskab, hvor Andy har sin storebror Fränk Schleck med til at animere bjergetaperne og sætte de andre ryttere under pres. Dette så vi allerede i 2011, hvor Fränk Schleck faktisk på et tidspunkt var en farlig outsider til at vinde Touren, hvis han fortsatte sin gode kørsel i Alperne. Derudover har man en Cancellara og O’Grady, der styrer holdet på det flade. Så her har Andy Schleck en klar fordel.
Da dette er et langtidsvæddemål, kunne det være godt med noget debat og synspunkter. Så byd endelig ind!
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar