Vundet
Tips & Spilforslag
Aaron Peirsol - Ryan Lochte: Draw no bet: 2
Spiltip af dysseus
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 60-0-40%
- Betvalue
- 4130%
- Spilbar ned til odds
- 2,50
- Rigtig/forkert
Betting tip
Aaron Peirsol
Aaron Peirsol har i mange år været den ukronede konge af rygcrawl. Han vandt sin første olympiske medalje i 2000, hvor han blev to?er på 200m ryg efter landsmanden Lenny Krayzelburg. Han var herefter ubesejret på 200m ryg helt frem til VM finalen sidste år. Han er således forsvarende olympisk mester på distancen. I Athen vandt han også 100m ryg, og på denne distance genvandt han som nævnt i indledningen titlen i ny verdensrekord i går. Han var indtil VM finalen sidste år også indehaver af verdensrekorden på 200m, men han blev her slået af Ryan Lochte, der samtidig satte ny verdensrekord med tiden 1.54,32. Ved de amerikanske udtagelsesmesterskaber var Peirsol dog helt på toppen og vandt både 100 og 200m ryg, og formåede desuden at tangere Lochtes verdensrekord på 200m, så de to nu deler verdensrekorden. Der blev svømmet indledende heats mandag aften lokal tid, og her svømmede han sig videre til semifinalerne i næstbedste tid med 1.56,35.
Ryan Lochte
Ryan Lochte havde olympisk debut ved legene i Athen, hvor det blev til sølv på 200 medley; en medalje han er favorit til at genvinde. Lochte er dog en alsidig herre og er også blandt verdens bedste svømmere til rygcrawl. Konkurrence hjemme i USA er dog hård, hvilket Lochte måtte sande, da han kun blev nr. 4 på 100m ryg ved de amerikanske udtagelsesmesterskaber, og således ikke fik mulighed for at stille op på distancen i Beijing. På 200m blev han dog kun overgået af Peirsol, og fik dermed en af de to attraktive OL-billetter. Lochte er regerende verdensmester på distancen, og er som nævnt medindehaver af verdensrekorden. Han kvalificerede sig til semifinalerne med bedste tid 1.56,29 efter de indledende heats. Hans bedste tid i år er 1.54,34 fra de amerikanske udtagelsesmesterskaber; altså blot marginalt langsommere end Peirsol.
Jeg synes Lochte skuffede en anelse på 400 medley på førstedagen, hvor han svømmede 2 sekunder langsommere end ved udtagelsesmesterskaberne, men det var tilsyneladende et lidt for hurtigt udlæg der kostede i sidste ende, og ikke et direkte tegn på at han ikke skulle være helt på toppen. Han præsterede i hvert fald at svømme markant hurtigere end nogensinde før på amerikanernes 4x200m fri holdkap. Jeg er derfor fortrøstningsfuld hvad angår Lochtes chancer på hans bedste løb 200m ryg.
Tætte opgør
Lochte er blot ét år yngre end Peirsol, men hvor Peirsol har gjort sig gældende i verdenseliten i efterhånden rigtig mange år, så er det først i de seneste år, at Lochte har kunnet gøre Peirsol rangen stridig. Til gengæld har han som den næsten eneste formået at presse Peirsol. Ved sidste års VM vandt Lochte 200m ryg 42/100 sekund foran Peirsol. Ved de amerikanske udtagelsesmesterskaber til OL fik Peirsol dog en lille revanche, da han slog Lochte med sølle 2/100 sekund. Den sejr er dog ikke meget værd, hvis han ikke kan følge den op med en sejr ved OL. I indledende heats var der blot 6/100 sekund mellem dem. Man skal ikke lægge for meget i tiderne fra indledende, men de er dog endnu et lille tegn på deres jævnbyrdighed.
Spillet
Spillet er et H2H spil på hvem af de to amerikanere der slutter bedst i 200m ryg. Da det er svært at forestille sig at de to ikke slutter som nr. 1 og 2 er det stort set lig et vinderspil på løbet, om end vinderchancerne så nødvendigvis skal nedjusteres med et par procenter. Betsson har dog lagt linien meget skævt på dette H2H spil, hvorfor der er højere værdi i dette end et vinderspil på Lochte der fås til odds 3,00 hos Ladbrokes. Betsson tilbyder kun odds 2,75 på samme vinderspil, så der går nok ikke længe før oddsene på H2H spillet bliver justeret.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar