Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 21-24-55%
- Betvalue
- 1102,8%
- Spilbar ned til odds
- 1,38
- Rigtig/forkert
Spil-form: Det ligner en tæt kamp, som nemt kan blive afgjort på en enkelt scoring, så jeg har valgt at tage Fortuna Düsseldorf med en relativ bred dækning. Mit valg er faldet på Düsseldorf på det forsigtige Asian Handicap +0,75, som går ud over størrelsen på oddset. Til gengæld er der fuld odds-udbetaling, hvis Fortuna Düsseldorf ikke taber, og skulle Aachen vinde med ét mål, tilbagebetales halvdelen af indskuddet.
Mine procenter for 1X2:
1: 45 %
X: 29 %
2: 26 %
Teamnews + form: Dette væddemål er baseret en hel del på teamnews samt en smule på formen, og lad mig starte med det væsentlige, situationen i de to spillertrupper samt de sandsynlige startopstillinger, hvorefter jeg vil skride til et mere overordnet blik på de to klubber.
Trupnyt - Aachen: Hjemmeholdet Aachen har været hårdt ramt af skader den seneste tid, og i sidste weekends kamp ude mod Oberhausen blev mandskabs-situationen ikke forbedret, den da faste midtbane-mand Kevin Kratz løb ind i en karantæne-udløsende advarsel, som spærrer ham til mødet med Düsseldorf.
Udover Kratz må Aachen-træner Peter Hyballa se bort fra følgende, som er ude med skader: Første-målmand Thorsten Struckman, forsvarerne Nico Herzig, Seyi Olajengbesi og Florian Müller, midtbane-folkene Alper Ülüdag, Thorsten Burkhardt og Robert Wilschrey, samt angriberen Markus Daun.
Det er omfattende svækkelser, omend ikke alle er stamspillere. I en ideel verden ville Hyballa have placeret formentligt fem af de nævnte i sin start-11’er, nemlig målmand Struckmann, de to forsvarere Herzig og Olajengbesi, samt Ülüdag og karantæne-ramte Kratz på midten. Det vil sige fem mand fra Aachens optimale start-opstilling er ude.
Kun værre bliver det af, at i hvert fald forsvars-reserven Florian Müller samt midtbane-reserven Thorsten Burkhardt med de førnævnte stamspillere ude ville være startet inde mod Fortuna Düsseldorf, havde de været skadesfri, men sådan skal det heller ikke være.
Status for Aachen bliver altså, at de må undvære fem stamspillere, og derudover to folk yderligere, som var naturlige remplacenter for de normale startende, som er væk. Ikke ligefrem nogen god situation for Aachen-mandskabet.
Trupnyt - Düsseldorf: Betydelig bedre er situationen hos gæsterne fra Fortuna Düsseldorf, for her kan træner Norbert Meier stille med sit absolut stærkeste mandskab.
Tre mand er ganske vist ude med skader for Düsseldorf, men de havde næppe været at finde i start-11’eren uanset. Det drejer sig om forsvareren Christian Weber samt de to angribere Sandor Torghelle og Marco Königs.
I modsætning til hjemmeholdet, som mangler ca. halvdelen af sin normale førsteholds-opstilling, stiller Düsseldorf således op uden svækkelser.
Holdene: De sandsynlige start-opstilinger:
Aachen (4-4-2): David Hohs; Tobias Feisthammel, Mirko Casper, Thomas Stehle, Timo Achenbach, Aimen Demai, Tolgay Arslan, Marco Hoger, Manuel Junglas, Benjamin Auer og Zoltan Stieber.
Fortuna Düsseldorf (4-4-2): Michael Melka; Assani Lukimya, Johannes van den Bergh, Jens Langeneke, Kai Schwertfeger, Andreas Lambertz, Oliver Fink, Thomas Bröker, Patrick Zoundi, Ranislav Jovanovic og Sascha Rösler.
Teamnews-situationen taler udpræget til fordel for Fortuna Düsseldorf, men hvad med andre omstændigheder?
Sæsonen indtil nu: Begge klubber befinder sig i midterfeltet i 2. Bundesliga. Aachen ligger placeret på 10.pladsen med 20 point for 15 kampe, mens Fortuna Düsseldorf kommer lige efter på 11.pladsen med 18 point. En midterplacering var inden sæsonstart formentlig også et godt tip for begge klubber, som langt hen ad vejen bør vurderes som værende meget lige. Måske er Aachens spillertrup en anelse bredere, og Aachen burde måske have manifesteret sig som en opryknings-outsider, men det er ikke sket.
Kigger vi på formen, så ser vi dog, at den har været klart nedadgående for Aachen, formentlig fordi holdet har været skadesplaget den seneste tid, mens den for Fortuna Düsseldorfs vedkommende har en generel pil op.
Resultater & form - Aachen: Over hele sæsonen kan Aachen fremvise statistikken 5-5-5 med 3-2-2 på hjemmebane, og holdet har ikke gjort det just fremragende, siden banerne er blevet tungere i november og december måned, og skader har skåret i spillertruppen. Resultaterne den seneste tid viser et 1-2-nederlag ude til 1860 München, 2-2 hjemme mod Duisburg, 1-2 ude mod Erzgebirge Aue, og derefter 1-3 hjemme mod Augsburg, inden det i sidste weekend endelig blev til en sejr 2-1 ude over Oberhausen. Udfra rapporterne at dømme var det dog temmeligt ufortjente tre point, da Oberhausen var bedste hold kampen igennem.
Det peger alt i alt på en temmelig ringe form for Aachen. Kaster vi blikket over på Düsseldorf, viser der sig et andet billede.
Resultater & form - Düsseldorf: Fortuna Düsseldorf, som kan fremvise statistikken 6-0-9 med 2-0-6 på udebane, startede sæsonen mildest talt elendigt. I første kamp i efteråret røg Düsseldorf ud af DFB-Pokalen med et nederlag til 3.Liga-klubben Koblenz og derefter fulgte fem liga-nederlag på stribe – tal om en elendig sæsonstart. Siden har Herbert Meier dog fået sat skik på tropperne, og Düsseldorf er stille og roligt kravlet op gennem tabellen med en formkurve, som efter den forfærdelige start på efteråret har vist i gennemsnit to sejre og et nederlag for hver tre kampe (statistisk signifikant har Düsseldorf overhovedet ikke spillet uafgjort i denne sæson – om man betting-wise kan bruge det til noget, er dog tvivlsomt. – ”the coin has no memory”, som man siger).
Kigger man på Düsseldorfs kampe i november og december, så viser de følgende resultater: 1-0 hjemme over Duisburg, 0-1 ude mod Erzgebirge Aue, 3-0 hjemme over Oberhausen, 0-1 ude mod Union Berlin, og på det seneste to sejre, 2-0 ude over Bielefeld og i den forgangne weekend 1-0 hjemme over Karlsruhe.
Formmæssigt ser det således fint ud for dette væddemål, især hæfter man sig ved, at Aachen bortset fra den lidt heldige sejr senest i Oberhausen ikke har været i stand til at vinde i halvanden måned.
Hjemmebane-fordelen: Ét argument taler dog imod væddemålet, nemlig Aachens hjemmebane-fordel. Ikke, at man skal være skræmt af Aachens statistik 3-2-2 hjemme på Neuer Tivoli, men Fortuna Düsseldorf har kun 2-0-6 på udebane, så det vækker umiddelbart uro. Kigger man lidt efter i sømmene, så ser man dog, at den ringe Düsseldorf-statistik primært skyldes den dårlige start på efteråret, hvor holdet tabte alt. Ud af de seneste fem udekampe er Düsseldorf trods alt ikke ringere end 2-0-3.
Konklusion: Når jeg sammenfatter de forskellige oplysninger, kan jeg ikke se andet end, at Fortuna Düsseldorf må have pæne chancer for at få noget ud af denne kamp, og det primært pga. situationen hos hjemmeholdet. Med til billedet af, at Aachen er stærkt skades- og karantæne-ramt, hører dog, at Aachen-truppen er hæderlig bred, så der bliver ikke tale om noget med, at de folk, hjemmeholdet sender på banen, ikke er kompetente, absolut ikke. Alligevel kan man ikke undgå at notere sig, at formen hos Aachen er faldet i takt med, at skades-situationen er blevet værre, og med midtbane-manden Kevin Kratz ude med karantæne oplever Aachen-mandskabet faktisk den mest opfattende fraværs-situation indtil nu i sæsonen.
For Aachen taler så hjemmebane-fordelen, spørgsmålet er blot om det er nok til, at de kan sætte en sejr ind på kontoen?
Alt i alt finder jeg, at indskud på Fortuna Düsseldorf på en forsigtig linie er et fint væddemål, og jeg har på basis af primært teamnews-situationen samt Aachens ikke for godt udseende formkurve for egen rulle valgt at bakke Düsseldorf op med tre units ud af fem mulige (værdien er procent-mæssig måske ikke så høj, til gengæld er dækningen relativ bred, hvilket er rart money management-wise).
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar