Aachen - Borussia Dortmund: (AH: 0,0) 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 42-33-25%
- Betvalue
- 3117%
- Spilbar ned til odds
- 1,60
- Rigtig/forkert
Et utroligt vigtigt opgør for begge mandskaber; Aachen kan med sejr bringe sig længere væk fra stregen, pt. 4 ned – mens Dortmund skal bruge point for bare at komme over samme.
På papiret er gæsterne klart stærkest besat, Aachen er som bekendt oprykker, men dét papir er ikke en fløjtende fis værd, sådan som Die Westfalen har spillet her i foråret, hvor det i 10 kampe blot er blevet til 7 point.
Aachen har hentet dobbelt så mange point i Der Rückrunde, nemlig 14, og man har vundet sine sidste 3 kampe på Tivoli (Bayern, Mainz og Bielefeld).
Dortmund har blot hentet 1 point i de sidste 5 kampe, og har tabt hele 6 udekampe i træk!
Det er da muligt, at Doll og co. omsider får tingene til at fungere, med det potientiale man har i truppen bør man jo egentlig vinde en sådan kamp, men umiddelbart taler intet derfor, og oddset på hjemmesejr er i mine øjne alt for højt, og skal bestemt prøves.
Asian:
Krydset spøger bestemt i baggrunden, måske Dortmund kan få held til at forsvare sig til en enkelt pind, og derfor vælger jeg også den lidt forsigtige variant af 1-tallet, nemlig et asian handicap 0-0, tip 1, til odds 2,00 hos Canbet (pengene tilbage ved X, fuld gevinst ved 1).
Centrebet er ude med odds 1,95 for udesejr.
Øvrige odds:
1: 2,71 Danbook
X: 3,32 Danbook
2: 2,80 Unibet
Aachen, nr. 9, 9-6-12, 42:48, havde i sidste runde rigtig godt fat i topholdet Stuttgart, endda på udebane, men endte alligevel med at tabe 1-3.
Nederlaget går i orden da VfB ville og kunne mere offensivt, men havde Aachen kendt sin besøgelsestid, så kunne man såmænd godt ha’ rendt af med en enkelt pind.
Men indsatsen fra Frontzeck’s drenge var igen mere end godkendt; holdet kæmper, løber og fighter simpelthen knaldhårdt i 90 minutter, og nægter at gi’ op.
Viljen lyser ud af spillerne; man vil med alle midler overleve den vanskelige sæson 1 i BL.
Spillemæssigt kan man ikke altid være med, men med viljen til Sieg kan man komme langt, specielt i en så tæt nedrykningskamp som vi er vidne til i denne sæson.
Nederlaget im Schwaben-Metropole var i øvrigt det første i 7 kampe.
I de sidste 5 kampe er man 3-1-1, 9:6, kun Werder og HSV har hentet flere point, og hvad bedre er; man har holdt nullet 2 gange i de 5.
Ikke hverdagskost hos oprykkerne, der råder over BL’s ringeste forsvar, målt på antal modscoringer (48).
Kedeligt er det sjældent når Aachen er den ene part, i begge ender, for med 42 scoringer bliver man kun overgået af Werder, VfB og Leverkusen.
I de sidste 6 kampe har man scoret mindst én gang, hvilket er den længste Torserie pt. i BL.
De 14 mål man har lavet i Der Rückrunde er fordelt på hele 9 spillere, hvilket vidner om et hold der optræder som et hóld (til sammenligning har Dortmund’s Frei (a) scoret 5 af de 8 man har lavet i foråret).
4 af de sidste 7 mål Aachen har lavet er kommet efter standard.
Anfører Plaßhenrich er stadig skadet, hvilket jo umiddelbart burde være en klar svækkelse, men han har været ude de sidste 4, og dér har man altså hentet 3 sejre, så man må sige at holdet kompenserer fint uden.
Udover ham kan træner Frontzeck stille i stærkeste opstilling, har endda det luksusproblem, at midterforsvarer Sichone, der spillede suverænt mod VfB, må på bænken, da Herzig er kommet sig over sin skade – og sidstnævnte er ubetinget førstevalg!
Med gejst, vilje og spilleglæde skal man betvinge Dortmund, der bestemt er til at tale med på alle områder.
Hjemme på Tivoli er man 5-3-6, 25:27, men har vundet de sidste 3: 1-0 Bayern, 2-1 Mainz og 2-0 Bielefeld.
Trupnyt:
Plaßhenrich (df-m), skadet – klar svækkelse overall, men holdet har kompenseret fint uden
Ebbers (a), skadet – reservemæssig svækkelse
Nemeth (a), skadet – reservemæssig svækkelse
Forventet opstilling:
Straub – Stehle, Klitzpera, Herzig, Leiwakabessy – Reghecampf, Lehmann – Pinto, Rösler, Schlaudraff – Ibisevic
Dortmund, nr. 17, 7-8-12, 29:38, spiller sin udekamp nr. 2 i træk – i sidste runde var man på besøg hos lillebror Bielefeld, til en rigtig Keller-Derby-Duell, og endnu engang måtte man gå fra banen uden point.
0-1 tabte man, i en svag og kedelig kamp – ikke nødvendigvis fortjent, man havde da sine muligheder, men i sidste ende blev alt for mange tåbelige boldtab og manglende aggressivitet (læs, vilje) udslagsgivende.
Målet faldt blot 11 minutter før tid, en bitter pille at sluge, specielt da det kom efter en grov fejl af keeper Weidenfeller, der i øvrigt stod en glimrende kamp og flere gange inden reddede BvB for en modscoring.
Men samlet set var det ikke nok hvad der blev leveret, og man kan ikke just tale om Der Trainer-Effekt!
Thomas Doll overtog holdet for lidt over en uge siden, men han har ikke formået at ændre ret meget.
Hardcore fans J vil måske sige, at Doll har ændret på indstillingen, at man under ham er begyndt at forstå situationens alvor, at man nu er begyndt at vise vilje og løbe de ekstra meter der skal til, men kampen mod Bielefeld, der var en såkaldt ”6-points-kamp”, viste i hvert fald ikke at man ér nået dertil endnu.
Af uforklarlige årsager har Doll i ugens løb valgt at straffe Kringe (m) og Ricken (off-m) for manglende Leistung, og sendt dem ned til amatørene – en i mine øjne totalt forfejlet og i dén grad panikagtig handling.
Skulle Doll straffe nogen for manglende vilje, kunne han vælge frit på alle hylder, måske bortset fra keeper Weidenfeller og angriber Frei!
Kringe er dog taget til nåde igen, mens Ricken fortsat er degraderet.
For første gang siden 1999 er man placeret på en nedrykningsplads, 1 point op til Mainz og Bochum, og ser vi på statistikken for foråret, så forstår man jo godt hvorfor.
I de 10 kampe er man 2-1-7, 8:17, hvilket sammen med Hertha og Bielefeld er ringest i BL.
Som det ses er den gal i begge ender.
Målene rasler ind, og man har selv umanerlig svært ved at score – de 29 mål man har lavet er det næstringeste i klubbens historie, kun i sæsonen 71/72 scorede man færre, med den eneste nedrykning til følge!
Selvom Dortmund på papiret er alt for stærke til at rykke ned, så er det jo altså før set, og man skal virkelig snart til at stamme sig an, hvis eksistensen skal bevares.
Man har heller ikke det nemmeste slutprogram, med modstandere som eks. Werder, Schalke og Leverkusen.
I de sidste 3 kampe har man ikke formået at score, og det er faktisk anden gang her i 2007 man kan fremvise en serie på 3 uden mål!
8 mål har man lavet i Der Rückrunde, hvilket er ringest i BL.
I de sidste 5 er man 0-1-4, 4:10, hvilket er ringest i BL.
Ude er man 3-2-8, 14:23, og har tabt hele 6 i træk!
Opstillingsmæssigt må man igen se bort fra Kehl på den defensive midtbane, hvilket er en soleklar svækkelse, ikke bare defensivt men overall.
Der er tvivl om midterforsvarer Metzelder når at blive klar, endnu en klar svækkelse hvis ikke, og i hvilken forfatning er han i hvis han spiller – Dortmund har brug for spillere der er 100% topfit.
Ellers ikke de store overraskelser – det er de samme husarer der spiller næsten hver gang.
Taktisk vil man formentlig søge at stå godt defensivt, det har man i hvert fald prøvet på i de sidste 2 kampe under Doll.
Personligt mener jeg man bør angribe fra start, men holdet har næppe den helt store selvtillid, og får man en modscoring bliver det ekstremt vanskeligt at finde de ekstra ressourcer der skal til, for at komme tilbage.
Så defensivt spil vil være i højsædet, og dermed får man ikke, i mine øjne, det optimale ud af truppen.
Men man er nervøse, med rette, og korthuset er skrøbeligt!
Trupnyt:
Meier (g), skadet – ingen betydning
Metzelder (f), tvivlsom – klar defensiv svækkelse hvis ikke klar
Kehl (df-m), skadet – klar svækkelse defensivt samt overall
Ricken (off-m), degraderet til amatørene – svækkelse overall
Forventet opstilling:
Weidenfeller – Degen, Wörns, Metzelder/Brzenska, Dede – Kruska – Tinga, Kringe – Pienaar – Frei, Smolarek
Kampen kan livestreames på bwin såfremt man har konto
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar