200 meter fri damer: Federica Pellegrini
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Der er lagt op til en spændende og formentlig også tæt dyst i damernes 200 meter fri, men mit bud vil være at Federica Pellegrini står med de bedste chancer for at vinde guld og muligvis samtidig sætte ny verdensrekord. Centrebet har seedet Pellegrini som nr. 4 i dette løb, og det mener jeg er alt for lavt i relation til hendes resultater i 2008.
Centrebet udbyder en række af spilmuligheder på svømning i forbindelse med OL i Beijing, og dette spil handler om damernes 200 meter fri.
Spillet er et vinderspil, hvor vinderen af løbet skal gættes. Bemærk at der både svømmes indledende heats og semifinaler inden finalen svømmes, og det er først i finalen at det bliver alvor.
200 meter fri – et løb i udvikling
Distancen har oplevet en pæn fremgang det seneste 1½ års tid, og ved VM i 2007 blev verdensrekorden forbedret 2 gange, først af Federica Pellegrini i semifinalen og derefter af Laure Manadou i finalen. Det er ikke kun de bedste som har forbedret sig, men hele toppen har flyttet deres niveau. På ranglisten pr. 14/7 er der således 24 svømmere som er hurtigere end Camelia Potecs vindertid fra OL i 2004 og for bare at komme i finalen ved dette OL skal der formentlig svømmes over 1 sekund hurtigere end Potecs guldtid fra Athen.
Top 8 i verden ser lige nu således ud – kopieret fra swimnews.com:
|
Rank |
Time |
Athlete |
Nat |
|
1 |
1:55.88 |
USA |
|
|
2 |
1:55.90 |
SLO |
|
|
3 |
1:55.92 |
USA |
|
|
4 |
1:56.10 |
ITA |
|
|
5 |
1:56.60 |
AUS |
|
|
6 |
1:56.61 |
GBR |
|
|
7 |
1:56.66 |
GBR |
|
|
8 |
1:56.73 |
USA |
Her er det værd at bemærke at verdensrekordholder Manadou ikke er med – hendes bedste tid i år er 1:57,34, hvilket giver en aktuel placering som nr. 14 på listen. Nr. 2 fra VM i 2007, Annika Lurz, er heller ikke med i top 8 – hun er nr. 19 med tiden 1:57,83.
Kandidaterne til sejr:
Federica Pellegrini, Italien.
Pellegrini har indtil nu haft en forrygende sæson som kulminerede ved EM på langbane hvor hun vandt 400 meter fri og samtidig slog Manadous verdensrekord. I holdkappen på 4x200 meter fri svømmede hun verdens hurtigste tid med flyvende start, men i det individuelle løb blev hun diskvalificeret for tyvstart i hendes indledende heat. Det var selvfølgelig en streg i regningen da hun ellers havde vundet en sikker guldmedalje (Manadou og flere andre stillede ikke op) og måske også forbedret verdensrekorden, men hun viste ved stævnet at hun ikke lod sig genere af det, da 400 meter løbet blev svømmet et par dage efter diskvalifikationen på 200 meter.
Ved OL i 2004 vandt Pellegrini sølv på denne distance, kun slået på de sidste meter af Camelia Potec, og ved VM i 2007 blev det til bronze efter Manadou og Lurz. Som tidligere nævnt havde Pellegrini forbedret verdensrekorden på distancen i semifinalen, men hun blev altså overgået i finalen og måtte nøjes med en placering som nr. 3.
Pellegrini har en personlig rekord på 1:56,10, sat i juni måned, og det var endda uden at hendes form toppede, og jeg gætter på at hun har noget mere at give af når OL går i gang. Hendes tid med flyvende start fra EM i år er på 1:54,98 og verdensrekorden er på 1:55,52.
Laure Manadou, Frankrig
Regerende verdensmester og verdensrekordholder på distancen – så burde man være favorit, men i mine øjne har Manadou ikke vist meget som tyder på at hun vil stå øverst på podiet i Beijing når medaljerne i 200 meter fri skal uddeles. Ved EM på kortbane i december 2007 blev hun kun nr. 2, da Josefin Lillhage slog hende og Lillhage var endda tæt på at slå Manadous europarekord på distancen.
Ved EM på langbane i marts måned stillede Manadou hverken op i 200 eller 400 meter fri og hun kunne fra tilskuerpladserne se hendes egen verdensrekord på 400 meter fri blevet slået af Pellegrini. Manadou brugte i stedet EM til at satse på rygcrawl hvilket resulterede i sølv på 100 meter og guld på 200 meter – og ved de franske mesterskaber fortsatte hun den prioritering og forbedrede sin egen tid på 200 meter rygcrawl således at hun nu er nr. 3 i verden.
Selvom Manadou endnu ikke har vist nogen tegn på storform på denne distance, vil hun stadig være en kandidat til den samlede sejr, men jeg vil vurdere at Pellegrini er et bedre bud.
Katie Hoff og Allison Schmitt, USA
De to amerikanere havde et tæt løb ved de amerikanske OL udtagelser i starten af juli måned og det resulterede i at Hoff lige nu er nr. 1 på listen med Schmitt som nr. 3.
Hoff er et velkendt navn på denne distance hvor hun ved VM i 2007 blev nr. 4 i tiden 1:57,09 – og med hendes aktuelle tid og personlige rekord på 1:55,88 kan man se at hun er i fremgang. Nu er 200 meter fri ikke det eneste løb som Hoff satser på ved OL, da hun skal svømme 200, 400 og 800 meter fri + 200 og 400 meter medley + 4x200 meter fri. I blandt hendes individuelle løb er det mit gæt at hun satser på 400 fri + 400 meter medley, og det gælder specielt det sidste løb 400 meter medley, hvor hun er indehaver af verdensrekorden.
Jeg tipper Hoff til at komme i finalen og ende som nr. 3-4.
Allison Schmitt er et helt nyt navn som er landet i toppen af ranglisten i kraft af sit resultat ved det amerikanske OL udtagelsesstævne. Jeg kender ikke til hendes tidligere meritter, men hendes personlige rekord på 1:55,92 er verdensklasse og placerer hende som nummer 5 på alle tiders rangliste.
Jeg gætter på at Schmitt har toppet ved udtagelsesstævnet og derfor ikke kan tilføje noget nyt når der skal svømmes finale i Beijing. Konkurrencen blandt de amerikanske svømmere er meget hård og det fører nogle gange til at resultaterne ved udtagelsesstævnerne er bedre end de mesterskaber som svømmerne bliver udtaget til.
Tip til Schmitts placering i Beijing: 5-8 eller dårligere.
Sara Isakovic, Slovenien
Isakovic vandt 200 meter fri ved EM på langbane i den relativt beskedne tid 1:57,45, men siden da har hun forbedret sig så hun er nr. 2 på ranglisten med tiden 1:55,90 – og er nu de. 4. hurtigste nogensinde.
Før EM var Isakovic ikke en del af de største stjerner på svømmehimlen, men det virker som om at guldmedaljen har hjulpet hende til at komme videre frem. Med tanke på hendes fremgang og mulighed for at fokusere på OL i modsætning til Schmitt, tipper jeg hende til en placering som nr. 3-5.
Øvrige
Regerende OL vinder Camelia Potec, Rumænien, skal også nævnes, men det ser ud til at hun satser mere på 400 meter ved dette OL. Ved EM på langbane blev Potec nr. 2, kun 2/100 efter Isakovic, men Potecs forbedringer ligger mere på de længere distancer som 400 og 800 meter fri, og jeg tror at det bedste resultat for hende på 200 meter fri vil være en finaleplads.
VM sølvvinder Annika Lurz, Tyskland, skal også med, men hun har ikke vist noget helst som tyder på at hun vil lege med de hurtige til OL. Hun vandt ganske vist det tyske OL udtagelsesstævne men der er lang vej fra hendes tid på 1:57,83 til hendes tid fra VM 2007 på 1:55,68 og en placering som nr. 2 i verden nogensinde.
Spillet
Centrebet er efter min mening gået noget galt i byen med dette spil, da Pellegrini kun er seedet som nr. 4 og Manadou er slet ikke med. Lurz er seedet som nr. 2 og engelske Rebecca Adlington er med som nr. 7 selvom hun har trukket sig fra løbet for at koncentrere sig om 400 og 800 meter fri.
Samtidig med Pellegrinis lave seedning i dette løb, har Centrebet topseedet hende i 400 meter fri, hvilket passer væsentligt bedre til hendes formåen.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar